I sagsbehandlingen deltog:

Cand. jur. Sasa Vujovic, kørelærer Torben Drehn-Knudsen, rådsmedlem Anne Lise Knørr, kørelærer Bent Grue og dommer Kirsten Mathiesen.

Sag nr. 785/2019

Den 14. maj 2019 traf nævnet afgørelse i ovennævnte sag, hvor klageren fik medhold i, at indklagede skulle tilbagebetale 13.500 kr. til klageren.

Nævnets afgørelse blev ifølge stævningsmandens påtegning forkyndt for indklagede. Det fremgår af vejledning bilagt nævnets afgørelse, at såfremt indklagede ikke ønsker at være bundet af nævnets afgørelse eller ønsker sagen genoptaget, skal dette skriftligt meddeles nævnet inden 30 dage fra forkyndelsen, jf. § 18, stk. 5, i nævnets vedtægter.

indklagede har først skriftligt den 19. juli 2019 meddelt nævnet, at han ikke ønsker at være bundet af nævnets afgørelse og anmodet nævnet om genoptagelse af sagen.

Da indklagede ikke har overholdt fristen i vedtægtens § 18, stk. 5, er indklagede afskåret fra at gøre indsigelse mod nævnets afgørelse, ligesom nævnet heller ikke kan genoptage sagen.

Indklagedes anmodning om genoptagelse af sagen kan derfor ikke tages til følge.

 

Sag nr. 794/2019

Klageren har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 3.075 kr. under henvisning til, at kørelæreren har haft hund med i teorilokalet og på kørebanen, hvilket har virket forstyrrende på undervisningen, samt til at kørelæreren har været forsinket flere gange. Klageren valgte derfor at skifte til anden kørelærer.

Indklagede har afvist kravet og henvist til, at klageren fik 3 timers eneundervisning på manøvrebanen, idet klageren havde vanskeligt ved at gennemføre de forskellige øvelser på manøvrebanen. Indklagede har endvidere bekræftet, at han havde sin hund med til en teoritime og på kørebanen, at klageren ikke har protesterede herimod, og at hans hunde ikke har været i nærheden af klageren i undervisningen eller på manøvrebanen.

Ankenævnet udtaler: Det er ankenævnets opfattelse, at en kørelærer ikke bør medbringe hund til køreundervisningen, da det kan virke forstyrrende på køreundervisningen.  Det fremgår imidlertid af sagens oplysninger, at klageren i maj 2019 accepterede at betale 3.075 kr. til fuld og endelig afgørelse af parternes mellemværende, og at klageren herefter skiftede til anden kørelærer.

Som følge heraf finder nævnet, at klageren herefter ikke kan gøre krav på tilbagebetaling af 3.075 kr.

Klagerens krav kan derfor ikke tages til følge.

 

Sag nr. 784/2019

Klageren har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 23.525 kr. under henvisning til, at indklagede reklamerede med ”All Inklusiv” for et kørekort, at aftalen lød på betaling af 14.200 kr., men at indklagede har krævet yderligere betaling for køretimer, uden at klageren har opnået at få et kørekort. Klageren har endvidere gjort gældende, at indklagede ikke kontaktede ham i flere måneder under forløbet, og at klageren ikke fik den fornødne støtte, selvom han havde lidt svært ved prøverne.

Indklagede har bestridt kravet og har henvist til, at det fremgår klart af hans hjemmeside, hvad ”All Inklusiv” indeholder, at der er faktureret 14.400 kr. for ”All inklusiv” pakken og 6.200 kr. for ekstralektioner/køreprøver, ligesom der undervejs er givet klageren henstand med betalingen og ekstra køretimer pr. kulance uden betaling. Indklagede har endvidere henvist til, at han under hele forløbet i samarbejde med klageren og de øvrige kørelærere på skolen har forsøgt at gøre klageren klar til prøverne, at klageren fra februar 2018 til oktober 2018 har været til 4 teoriprøver og 4 køreprøver, at klageren løbende er blevet informeret om ekstra lektioner og prisen herpå, at der er ført logbog efter forskrifterne, og at klageren har kvitteret for ekstralektioner under hele forløbet. Endeligt har klageren selv valgt at skifte til anden kørelærer.

Ankenævnet udtaler: Det er nævnets opfattelse, at når en kørelærer reklamerer med en ”All Inklusiv” pakke, der indeholder alt det nødvendige for at gennemføre en køreuddannelse, bør kørelæreren udtrykkeligt gøre opmærksom på, at det kan være nødvendigt med ekstra køreundervisning for at bestå køreprøven, idet eleven ellers kan få en berettiget forventning om, at kørekortet kan erhverves til den pris, der fremgår af ”All Inklusiv” pakken.

Efter oplysningerne om antallet af ekstra køretimer og henset til indklagedes oplysninger om, at klagerens indlæring krævede tid og tålmodighed og antallet af teori- og køreprøver, som klageren ikke bestod, finder nævnet, at klageren burde have indset, at køreundervisningen ville medføre en forøget udgift til ekstra lektioner, for at klageren kunne bestå køreprøven. Under disse omstændigheder og da indklagedes krav om betaling af en merudgift på 6.200 kr. for ekstralektioner ikke kan anses for urimeligt, har indklagede krav på ekstra betaling af 6.200 kr.

Klagerens krav om hel eller delvis tilbagebetaling kan derfor ikke tages til følge.

 

Sag nr. 787/2019

Klageren har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af et beløb på 13.702 kr. under henvisning til, at teorilæreren på indklagedes køreskole ikke var godkendt, og køreundervisningen derfor ikke lovlig, at klageren nu er flyttet og ikke har mulighed for at deltage i den tilbudte gratis erstatningsundervisning, også selvom indklagede har tilbudt at betale transportudgiften, for at klageren kan færdiggøre køreuddannelsen.

Indklagede har ikke udtalt sig under nævnsbehandlingen, men har, inden klageren indgav klage til nævnet, afvist klagerens krav om tilbagebetaling, og har tilbudt klageren at tage teorilektionerne på ny, når den pågældende kørelærer har opnået licens og at afholde udgifterne til klagerens transport og et vederlagsfrit lynkursus.

Ankenævnet udtaler: På baggrund af klagerens oplysninger og idet indklagede ikke har udtalt sig under nævnets behandling, finder nævnet det godtgjort, at køreundervisningen hos indklagede ikke var lovlig, som følge af manglende autorisation af teorilæreren, hvorfor klageren har været nødt til at begynde forfra. Som følge heraf har undervisningen ikke haft nogen værdi for klageren, og klageren har krav på tilbagebetaling af 13.702 kr.

Klagerens krav tages derfor til følge.

Indklagede, skal inden 30 dage fra den dag, hvor nævnets afgørelse er forkyndt for indklagede, betale 13.702 kr. til klager.

Såfremt indklagede ikke betaler beløbet inden den fastsatte frist, må indklagede påregne, at indklagedes navn vil blive offentliggjort, jf. § 30 i nævnets vedtægter.

I henhold til § 24, stk. 2, i nævnets vedtægter skal klagere havde tilbagebetalt klagegebyret.

 

Sag nr. 788/2019

Klageren har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af et beløb på 11.300 kr. betalt for en lovpakke under henvisning til, at køreundervisningen hos indklagede ikke har været lovlig og derfor uden værdi for klageren, idet teorilæreren hos indklagede ikke var autoriseret til at undervise i teori. Klageren har som følge af sit arbejde ikke haft mulighed for at tage opfølgende køretimer for at vedligeholde sin køreundervisning.

Indklagede har ikke udtalt sig under sagen.

Nævnet udtaler: På baggrund af klagerens oplysninger og idet indklagede ikke har udtalt sig under nævnets behandling, finder nævnet det godtgjort, at køreundervisningen hos indklagede ikke var lovlig som følge af manglende autorisation af teorilæreren, hvorfor klageren har været nødt til at begynde forfra. Som følge heraf har undervisningen ikke haft nogen værdi for klageren, og klageren har krav på tilbagebetaling af 11.300 kr.

Klagerens krav tages derfor til følge.

Indklagede, Skal inden 30 dage fra den dag, hvor nævnets afgørelse er forkyndt for indklagede, betale 11.300 kr. til klager.

Såfremt indklagede ikke betaler beløbet inden den fastsatte frist, må indklagede påregne, at indklagedes navn vil blive offentliggjort, jf. § 30, i nævnets vedtægter.

I henhold til § 24, stk. 2, i nævnets vedtægter skal klagere havde tilbagebetalt klagegebyret.

 

Sag nr. 786/2019

Klageren har klaget over, at han har modtaget en ekstraregning på 8.200 kr. for 13 ekstra kørelektioner udover lovpakken og 600 kr. for et gebyr til en køreprøve. Klageren har henvist til, at indklagede har haft en elendig planlægning, at klageren har fået undervisning i 2 år uden at have opnået kørekort, at der har været lange pauser mellem lektionerne, at kørelæreren havde en uprofessionel tone, og at klageren ikke er blevet orienteret om, at han gik over til at modtage ekstra lektioner udover de lovpligtige lektioner, hvorfor det er urimeligt, at han skal betale et yderligere beløb på 8.200 kr.

Indklagede har afvist kravet og henvist til, at klageren har modtaget vejledning om, at 16 timers køreundervisning a´ 45 minutter varighed i de allerfleste tilfælde ikke er tilstrækkeligt til at bestå køreprøven, at klagerens utilfredshed med indklagede først startede, da klageren modtog en faktura på ekstra kørelektioner, at lektionsplanen dokumenterer, at klageren ikke har holdt lange pauser i undervisningen, at klageren var bekendt med, at undervisningen skiftede mellem teori og kørsel, og at indklageren har givet fradrag for en lektion, hvor bilen punkterede.

Ankenævnet udtaler: Det fremgår af lektionsplanen, at klageren løbende har modtaget undervisning i overensstemmelse med lektionsplanen og med sin underskrift har kvitteret for at have modtaget 14 ekstralektioner. Ifølge den fremlagte korrespondance har klageren aflyst en køreprøve, som indklagede havde betalt gebyr for. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at han under afviklingen af de 14 ekstralektioner gjorde indsigelse imod at skulle betale for ekstralektioner. Som følge heraf finder nævnet, at indklagede har krav på betaling af 8.200 kr.

Klagerens krav kan derfor ikke tages til følge.

 

Sag nr. 792/2019

Klageren har principalt krævet tilbagebetaling af 10.500 kr., subsidiært tilbagebetaling af et at nævnet mindre fastsat beløb, mere subsidiært tilbagebetaling af et beløb svarende til den undervisning, som klageren endnu ikke har modtaget. Klageren har til støtte herfor gjort gældende, at indklagedes undervisning har været utilfredsstillende og mangelfuld og foregået under kritisable forhold, at der ikke er undervist i henhold til lektionsplanen, og at der ikke har være tilbud om teoriprøve eller køreprøve. Klageren har endvidere anført, at klageren ved at betale 10.500 kr. havde en berettiget forventning om, at han som minimum fik den undervisning, der fremgik af lektionsplanen, herunder fri teori, og at indklagede burde have overladt det til censor ved prøverne at tage stilling til, om klageren skulle bestå eller dumpe prøven med mere undervisning til følge.

Indklagede har afvist kravet og har henvist til, at klageren er blevet gjort opmærksom på, at han havde købt en lovpakke, der bestod af 16 køretimer, 4 lektioner på manøvrebane, 4 lektioner på glatbane og teori. Indklagede har endvidere anført, at klageren ikke forstod ret meget dansk, hvorfor en del af undervisningen måtte foregå på engelsk, at klageren afviste tilbud om tolk, at det var nødvendigt at køre evaluerende kørsel, for at klageren kunne komme videre til næste lektion, at indklagede ganske vist har haft afbud pga. sygdom og skilsmisse, men at klageren ikke har været tilstrækkeligt opmærksom på at komme videre til næste lektion, og at klageren ønskede at komme til teoriprøve, selvom han ikke forinden havde haft det lovpligtige antal teoritimer. Indklagede har endvidere anført, at klageren har modtaget det antal køretimer, som fremgår af lovpakken, og at indklagede har tilbudt at hjælpe klageren videre mod betaling, hvilket klageren har afvist, og at klageren selv har valgt at skifte køreskole, hvorfor indklagede har udleveret klagerens papirer den 28. januar 2019.

Ankenævnet udtaler: Det fremgår af kørekortbekendtgørelsen, at indklagede i sin egenskab af kørelærer har ansvaret for at påse, at en lektion er gennemført med tilfredsstillende resultat, før den næste lektion med et nyt indhold kan gennemføres. Det fremgår endvidere af samme bekendtgørelse, at alle de obligatoriske lektioner i køreuddannelsen skal være gennemgået, før teoriprøven kan aflægges. Ifølge lektionsplanen har klageren gennemført et antal repetitionslektioner, der har været nødvendige for, at klageren kunne fortsætte det videre undervisningsforløb, ligesom det fremgår, at klageren ikke var nået så langt i det obligatoriske undervisningsforløb, at det har været muligt at aflægge en teoriprøve. Nævnet kan endvidere ikke udelukke, at den omstændighed, at klageren ikke ønskede medvirken af tolk ved køreundervisning, har medført behov for yderligere repetitionslektioner, som klageren har skrevet under på at have modtaget. Endeligt fremgår det af lektionsplanen, at klageren har modtaget det antal lektioner, der fremgår af lovpakken, og at klageren selv har valgt at skifte til anden kørelærer. Som følge heraf, kan klagerens krav om hel eller delvis tilbagebetaling ikke tages til følge.

 

Sag nr. 795/2019

Klageren har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 13.500 kr. betalt for en lovpakke samt krævet erstatning på 50.000 kr. under henvisning til, at klagerens far indgik aftale med indklagede om køb af et gavebevis til et kørekort på 13.500 kr., at indklagede har modtaget sorte penge, at indklagede råbte ad klageren i undervisningen og greb fysisk ind i hendes kørsel, og at indklagede prøver at snyde klageren, idet han kræver betaling for 6 ekstra køretimer, selv om der var indgået aftale om en fast pris, at der  var enighed om, at  klageren kun havde modtaget 12 kørelektioner, og at klageren ikke har kvitteret for undervisningen i lektionsplanen. Klageren har endvidere gjort gældende, at det er indklagede og ikke klageren, der har valgt at stoppe samarbejdet med klageren, hvorfor klagerens far har lagt et opslag ud på nettet, hvor han advarer andre fra at tage køreundervisning hos indklagede, idet han snyder og bedrager med køretimer og skal stoppes.

Indklagede har afvist kravet og har henholdt sig til, at han med klagerens far indgik aftale om et beløb på 14.100 kr. for en lovpakke til kørekort og aldrig har aftalt en fast pris for et kørekort, da det er meget individuelt, hvor mange lektioner en elev skal gennemgå for at kunne opnå et kørekort. Indklagede har endvidere afvist, at der er tale om sorte penge og har henvist til kontoudtog, hvoraf fremgår, at et beløb på 11.500 kr. er overført til hans bankkonto fra klagerens mor. Indklagede har endvidere henvist til, at han som kørelærer har pligt til at gribe ind i elevens kørsel for at undgå påkørsel og ved den lejlighed kan komme til at berøre elevens hænder. Indklagede har endvidere afvist, at klageren har haft et langvarigt forløb og har henvist til oplysninger i lektionsplanen, hvoraf fremgår, at klageren har haft et forløb på 10 uger og 5 dage, at klageren har kørt 16 køretimer og 6 ekstratimer og derfor fået en ekstraregning på 2.850 kr. og at klageren først efter, hun fik en regning på 6 ekstratimer beskyldte klageren for snyd. Endeligt har indklagede anført, at som følge af klagerens fars ubehøvlet adfærd og grove beskyldninger og trusler både telefonisk, på sms og Facebook valgte at stoppe samarbejdet med klageren.

Ankenævnet udtaler: Parternes opfattelse af de faktiske forhold er indbyrdes modstridende. Da en afgørelse af parternes tvist forudsætter en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, afvises sagen som egnet til nævnsbehandling.

I henhold til § 24, stk. 2, i nævnets vedtægter skal klagegebyret tilbagebetales klageren.

 

Sag nr. 789/2019

Klageren har gjort gældende, at han skal fritages for at betale yderligere 9.165 kr. til indklagede, idet klageren allerede har betalt 14.999 kr. for et turboforløb på 3 uger. Klageren har henvist til, at indklagede ikke har sørget for, at der var den fornødne koordinering og planlægning af forløbet, så klageren kunne tilrettelægge en hverdag med sin datter og sit arbejde, så det var muligt at tage kørekortet indenfor 3 uger, ligesom klageren har klaget over, at indklagede i køreundervisningen har siddet med sin mobil og skrevet eller ringet til andre elever omkring timer eller lektionsplan. Klageren har endvidere bestridt, at han har været skyld i aflysning af kørelektioner eller flere køreprøver, og at der ikke foreligger dokumentation herfor.

Indklagede har gjort gældende, at et lynkursus forudsætter, at eleven skal være til rådighed i hele perioden for at kunne gennemføre forløbet på 3 uger. Klageren ønskede undervejs ikke at fortsætte med sin faste kørelærer, hvorfor det tog tid at finde en anden kørelærer, der kunne træde til med kort varsel, og at klageren selv bærer skylden for, at et lynkursus ikke kunne gennemføres, idet klageren gentagne gange aflyste både køreprøver og teoriprøver. Endeligt bestrider indklagede, at han har været fraværende i undervisningen, som følge af brug af mobiltelefon, idet han under kørelektionerne kun tjekkede sin telefon for vigtige opkald og beskeder.

Ankenævnet udtaler: Ankenævnet bemærker, at når en kørelærer uden forbehold tilbyder et turboforløb på kun 3 uger for et beløb på 14.999 kr. må det forudsætte, at kørelæreren kan stille undervisning og mulighed for teori og køreprøve til rådighed, så forløbet kan gennemføres på 3 uger. Det er dog tillige en forudsætning, at eleven står til rådighed, når der tilbydes undervisning og prøver.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ikke altid stod til rådighed ved indklagedes tilbud om køretimer, ligesom klageren flere gange aflyste både køreprøver og teoriprøver. Det fremgår endvidere af lektionsplanen, at klageren havde behov for repetitionslektioner. Under disse omstændigheder finder nævnet det ikke godtgjort, at indklagede bærer ansvaret for, at klageren ikke kunne gennemføre et turboforløb, eller at antallet af lektioner har oversteget det rimelige, hvorfor nævnet finder, at indklagede har krav på betaling af 8.700 kr. for ekstra kørelektioner.

Efter de foreliggende oplysninger må det dog lægges til grund, at indklagede har anvendt mobiltelefon i undervisningen. Det er nævnet opfattelse, at mobiltelefonen bør være slukket og ikke bør benyttes af kørelæreren i undervisningstiden, idet det må antages at forringe elevens indlæring. Som følge heraf finder nævnet, at klageren har krav på en erstatning på 1.500 kr.

Indklagede, skal inden 30 dage fra den dag, hvor nævnets afgørelse er forkyndt for indklagede, betale 1.500 kr. til klager

Såfremt indklagede ikke betaler beløbet inden den fastsatte frist, må indklagede påregne, at indklagedes navn vil blive offentliggjort, jf. § 30, i nævnets vedtægter.

I henhold til § 24, stk. 2, i nævnets vedtægter skal klagere havde tilbagebetalt klagegebyret.