Sag nr. 817/20

Den 21. august 2020 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Abid Khan, kørelærer Jan Andersen, rådsmedlem Anne Lise Knørr, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

 

Klageren har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 24.820 kr. under navnlig henvisning til, at hun efter 1 år og 3 måneder ikke har fået det, som hun har betalt for. Klageren har til støtte herfor anført, at der blev sat flere datoer for, hvornår hun ville have kørekortet, og alle frister blev overskredet, kørerundervisningen var dårlig, indklagede brugte køreundervisningen til at foretage private ærinder og fulgte ikke instrukser for køresagkyndige, indklagede overholdt ikke mundtlige aftaler, indklagede holdt klager hen i forhold til at gå til prøver under udsagn om, at der var andre elever, der skulle op, og at klager blev afskediget fra sit arbejde, da indklagede ikke overholdt aftalerne.

Indklagede har afvist kravet og navnlig henvist til, at klager har haft et helt almindeligt forløb, bortset fra sløseri fra klagers side. Forsinkelser i forløbet skyldes klagers forhold. Hvis klager havde fulgt indklagedes anvisninger, havde klager haft kørekort for over et år siden. Der er alene foretaget arbejdsrelateret kørsel, herunder med aflevering og afhentning af mappe indeholdende ansøgninger, førstehjælpsbevis m.v., herunder fra klager, på Borgerservice, hvilket maksimalt tager to minutter. Eleverne får tilbudt, at indklagede kan aflevere deres papirer på borgerservice som en service. Klager har på intet tidspunkt sagt, hun selv ville aflevere sine papirer. Det bestrides, at der under køretimerne er foretaget privatsnak af et sådant omfang, at dette har kunnet forringe kvaliteten af køreundervisningen.

Ankenævnet udtaler: Da parternes opfattelse af de faktiske forhold er indbyrdes modstridende, og da en afgørelse af parternes tvist forudsætter en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, afvises sagen som uegnet til nævnsbehandling, jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 3.

Klager har mulighed for at indbringe sagen for domstolene og har mulighed for at søge om retshjælp/fri proces. Kravet forældes efter forældelseslovens regler.

Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2.

 

Sag nr. 818/20

Den 21. august 2020 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Abid Khan, kørelærer Jan Andersen, rådsmedlem Anne Lise Knørr, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

 

Klageren har krævet erstatning på 12.500 kr. under henvisning til, at indklagede ikke har styr på sine ting, at indklagede kun kørte 60 minutter, selv om han skulle køre 2 x 45 minutter, at teoriundervisningen var mangelfuld, lektionsplanen var mangelfuld, og at indklagede viste billeder under kørslen. Klager har måttet betale 8.000 kr. til den nye kørelærer, da den nye lærer ikke ville fortsætte med klagers forløb. De tre gange, klager var op til teoriprøve hos indklagede, dumpede klager. Han bestod første gang hos den nye kørelærer. Det er kun én gang, hvor klager har skrevet, at han ikke kunne komme, hvilket var i forbindelse med klagers oldefars død. Derudover var der én gang, hvor klager glemte, at han skulle køre. Indklagede har ikke påført lektionsplanen sine oplysninger, ligesom han ikke har underskrevet den.

Indklagede har afvist kravet og navnlig henvist til, at klager ikke har betalt for mere, end han har fået. Klager har haft 31 teorilektioner + 5 timer. Klager har glemt at komme til to køretimer. Dem har han ikke fået en regning på. Klager har været til førstehjælpskursus, fået køreundervisning (14 lektioner), herunder mørkekørsel og kørsel på motorvej, ligesom han har været på manøvrebane og glatbane.

Ankenævnet udtaler: Klager har blandt andet gjort gældende, at indklagede viste ham billeder under køretimen. En kørelærer skal under køretimen være fuldt opmærksom på elevens kørsel, og manglende opmærksomhed forringer kvaliteten af den undervisning, som eleven får. Kørelæreren er desuden den juridiske fører af køretøjet under kørslen. Indklagede har ikke bestridt, at der blev vist billeder under kørslen. Efter ankenævnets praksis findes indklagede på den baggrund at burde tilbagebetale 1.500 kr. herfor. Ankenævnet finder det ikke i øvrigt godtgjort, at undervisningen hos indklagede har været mangelfuld på en sådan måde og i et sådant omfang, at det herudover kan berettige til, at indklagede skal tilbagebetale yderligere beløb til klager. En afgørelse heraf forudsætter en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, og derfor afvises sagen i øvrigt som uegnet til nævnsbehandling, jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 3.

Klagerens krav tages herefter til følge med 1.500 kr.

Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2.

Indklagede skal betale 4.000 kr. for behandlingen af sagen.

 

Sag nr. 819/20

Den 21. august 2020 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Abid Khan, kørelærer Jan Andersen, rådsmedlem Anne Lise Knørr, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

Klageren har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 4.900 kr. under henvisning til, at den praktiske undervisning var ekstrem mangelfuld blandt andet på grund af indklagedes konstante mobilbrug, herunder telefonsamtaler og sms-beskeder, ligesom klager ikke modtog nødvendig vejledning på manøvrebanen. Klagers ægtefælle indgik mundtlig aftale med indklagede om tilbagebetaling af de køretimer, der ikke var brugt, men dette beløb tilbagebetalte indklagede aldrig.

Indklagede har afvist kravet og navnlig henvist til, at indklagede ikke har givet klager en mundtlig garanti på eller på anden måde forpligtet sig til tilbagebetaling af ikke forbrugte køretimer. Det bestrides, at undervisningen har været mangelfuld, herunder at indklagede skulle have talt i telefon, sms’et m.v. under kørslen. Der gælder ingen lovbestemte krav om refusion af nogen del af det indbetalte beløb til lovpakke, når en klager selv vælger at skifte til en anden køreskole.

Ankenævnet udtaler: Det fremgår af sagen, at klager blandt andet betalte 2.500 kr. til glatbanekursus som en del af lovpakken. Beløbets opgørelse er ikke bestridt af indklagede. Indklagede har ikke afholdt udgiften til glatbanekursus for klager. Da indklagede ikke har betalt den ydelse, som der er betalt for, findes klager på den baggrund at have krav på at få beløbet herfor tilbagebetalt. Det kan ikke føre til et andet resultat, at klager selv valgte at skifte køreskole.

Det findes ikke godtgjort, at parterne indgik en aftale om tilbagebetaling af et beløb svarende til de ikke anvendte køretimer. Efter de foreliggende oplysninger findes det heller ikke godtgjort, at indklagedes undervisning har været mangelfuld, og da det må lægges til grund, at klageren selv valgte at skifte til en anden køreskole, uden at dette skyldtes forhold, som var forårsaget af forhold, der kan bebrejdes indklagede, findes klageren ikke herudover at have krav på yderligere tilbagebetaling af beløbet betalt for lovpakken.

Klagerens krav tages derfor til følge med 2.500 kr.

Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2.

indklagede skal betale 4.000 kr. for behandlingen af sagen.

 

Sag nr. 820/20

Den 21. august 2020 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Abid Khan, kørelærer Jan Andersen, rådsmedlem Anne Lise Knørr, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

Klageren har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 10.995 kr. under henvisning navnlig til, at det var svært at få lavet køreaftaler med indklagede, der holdt mange ferier, ligesom bilen var i stykker og måtte repareres. Desuden manglede der vejledning for så vidt angår regler for lægeerklæring og førstehjælpsundervisning samt opfølgning. Teoriundervisning med halvanden måned frem i tiden. Tre måneders reglen blev overskredet to gange. Forløbet har på ingen måde levet op til krav i henhold til gældende lovgivning, hvorfor klager måtte finde en anden køreskole. Der blev kontinuerligt rykket for frem skred i undervisningen. Der var for lang tid mellem køreundervisningen, kommunikationsbarrierer, undervisningen foregik ved videofremvisning uden tilstedeværelse af indklagede, mens indklagede benyttede sin mobiltelefon, lektionsplanen var ikke lovgyldig og retvisende noteret. Indklagede har også benyttet mobiltelefon under køreundervisningen. Indklagede insisterede på, at klager skulle køre i sin ferie og tage fri fra skole. Klager har derfor haft svært ved at planlægge sin egen kalender og fritidsinteresser i øvrigt. Der har givetvis været dage, hvor klager har set sig nødsaget til at afmelde, da undervisningen blev planlagt ud fra indklagedes råderum. Derudover er det korrekt, at klager en enkelt gang har glemt en køreundervisning, da den lå langt ud i fremtiden. Klager er ikke tilfreds med at få refusion for glatbane og teoriprøve, og klager har derfor ikke ønsket at oplyse indklagede om sit kontonummer til brug for refusion heraf.

Indklagede har accepteret tilbagebetaling af det ikke leverede (glatbane og teoriprøve, svarende til 2.600 kr.), men mangler oplysning om kontonummer, og har i øvrigt afvist kravet. Indklagede har herved navnlig henvist til, at forsinkelsen skyldes klagers udeblivelse fra teori og praktisk kørsel. Klager mødte heller ikke op til et lovpligtigt førstehjælpskursus. Indklagede har på den baggrund løbende måttet flytte klager fra et hold til et andet hold gennem forløbet. Klagers mors indblanding har ikke gjort forløbet nemmere, specielt ikke for klager. Indklagede havde et kundeforhold til klager og ikke til dennes mor. Det tog 5-6 måneder at få indbetalt betalingslinket på e-Boks, så indklagede kunne se på/bestille teoriprøve til klager, når han var klar til det. Undervisningen foregik blandt andet på video, taleundervisning, internettet samt teoriprøver på gammeldags maner, hvilket er i overensstemmelse med undervisningsvejledningen. Indklagede har afholdt 2 x 14 dages ferie på et år og har desuden taget nogle forlængede weekends, hvilket er inden for det tilladelige. Det bestrides, at der er anvendt mobiltelefon under kørslen. Det er korrekt, at bilen gik i stykker, da motorblokken flækkede. De elever, der var berørt heraf, fik 2 x 45 minutters gratis køretimer, da der blev anvendt skiftende erstatningsbiler. Sms-korrespondancen mellem klager og dennes mor er uden betydning og relevans for bedømmelsen af sagen. I den fremlagte sms-korrespondance mellem klager og indklagede mangler der væsentlig ting, som vil kunne fremlægges. Klagers angivelse af fejl i lektionsplanen bestrides som ukorrekte.

Ankenævnet udtaler: Indklagede har tilbudt at tilbagebetale et beløb på 2.600 kr. svarende til udgifterne forbundet med glatbane og teoriprøve, men har anført, at der mangler at blive oplyst et kontonummer til brug herfor.

Parternes opfattelse af de faktiske forhold i øvrigt er indbyrdes modstridende, og da en afgørelse af parternes tvist forudsætter en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, afvises sagen i øvrigt som uegnet til nævnsbehandling, jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 3.

Klager har mulighed for at indbringe sagen for domstolene og har mulighed for at søge om retshjælp/fri proces. Kravet forældes efter forældelseslovens regler.

Klagers krav tages herefter til følge med 2.600 kr.

Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2.

Da indklagede forud for sagens indbringelse for ankenævnet har tilbudt betaling af det beløb, som blev udfaldet af sagen, skal indklagede ikke betale gebyr for behandlingen af sagen.

 

Sag nr. 821/20

Den 21. august 2020 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Abid Khan, kørelærer Jan Andersen, rådsmedlem Anne Lise Knørr, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

Klageren har krævet erstatning på 6.495 kr. under henvisning navnlig til, at indklagede talte i telefon adskillelige gange og var aggressiv under kørslen.

Indklagede har afvist kravet med navnlig henvisning til, at klager selv afbrød forløbet og dermed ikke har krav på tilbagebetaling af det betalte. Desuden har klager forbrugt for et større beløb, end der er betalt for, og klager skylder derfor indklagede 2.280 kr., som indklagede gør krav på. Det er korrekt, at indklagede under en køretime tog telefonen, da det var kontoret, der ringede, og at der derfor normalt var tale om en vigtig besked.

Ankenævnet udtaler: Indklagede har oplyst blandt andet, at det er korrekt, at kørelæreren under en køretime med klager tog telefonen. En kørelærer skal under køretimen være fuldt opmærksom på elevens kørsel, og manglende opmærksomhed forringer kvaliteten af den undervisning, som eleven får. Kørelæreren er desuden den juridiske fører af køretøjet under kørslen. Efter ankenævnets praksis findes indklagede på den baggrund at burde tilbagebetale 1.500 kr. herfor. Ankenævnet finder det ikke i øvrigt godtgjort, at undervisningen hos indklagede har været mangelfuld på en sådan måde og i et sådant omfang, at det herudover kan berettige til, at indklagede skal tilbagebetale yderligere beløb til klager. En afgørelse heraf forudsætter en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, og derfor afvises sagen i øvrigt som uegnet til nævnsbehandling, jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 3.

Klager har selv valgt at skifte til anden køreskole. Dette kan derfor efter de foreliggende omstændigheder heller ikke føre til, at klager har krav på tilbagebetaling af det betalte beløb.

Klagerens krav tages herefter til følge med 1.500 kr.

Ankenævnet tager ikke stilling til indklagedes krav, da det følger af ankenævnets vedtægter § 2, stk. 1, at nævnet alene behandlere klager fra forbrugere mod kørelærere.

Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2.

indklagede skal betale 2.000 kr. for behandlingen af sagen.

 

Sag nr. 823/20

Den 21. august 2020 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Abid Khan, kørelærer Jan Andersen, rådsmedlem Anne Lise Knørr, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

Klageren har krævet erstatning, subsidiært refusion af de berørte kørelektioner og har til støtte herfor navnlig henvist til, at indklagede talte i telefon, og at indklagede oplyste, at de var medlem af Dansk Kørelærer Union, selv om de ikke var det. Klager lagde meget vægt på medlemskabet ved valg af køreskole. Klager blev dermed vildledt og bør kompenseres herfor, da klager på grund af det oplyste om medlemskab var villig til at betale ekstra. Desuden blev der opkrævet ekstra gebyr for leje af bil. Klager fik oplyst, at det kostede 2.990 kr. i opstart til teoriundervisning, 450 kr. til praktisk lektion, 200 kr. i administrationsgebyr til i alt to prøver, 600 kr. i gebyr til politiet og 600 kr. i gebyr til førstehjælpskursus. Der blev først klaget efter, at klager havde afsluttet sit forløb, da klager ikke ønskede en eventuel dårlig stemning.

Indklagede har afvist kravet med navnlig henvisning til, at indklagede var medlem af Dansk Kørelærer Union, da klager startede på køreskolen. Indklagede blev først udmeldt af Dansk Kørelærer Unionen den 31. december 2019, hvorefter indklagedes mapper blev udskiftet. De priser, som klager nævner, er alene for lovkravet. Er der behov for ekstra timer, betales der 450 kr. for hver 45 minutter, hvilket fremgår af den udleverede mappe. Under kørslen den 13. december 2019 gav kørelæreren en kort telefonisk besked til sin datter, hvilket ikke var forstyrrende for kørslen. Efter at have kørt 14 lektioner praktisk undervisning valgte klager at skifte kørelærer, da kemien ikke passede mellem klager og kørelærer. Der blev først klaget efter, at klager havde bestået køreprøven.

Ankenævnet udtaler: Indklagede har oplyst blandt andet, at det er korrekt, at kørelæreren under en køretime med klager talte i telefon. En kørelærer skal under køretimen være fuldt opmærksom på elevens kørsel, og manglende opmærksomhed forringer kvaliteten af den undervisning, som eleven får. Kørelæreren er desuden den juridiske fører af køretøjet under kørslen. Efter ankenævnets praksis findes indklagede på den baggrund at burde tilbagebetale 1.500 kr. herfor. Ankenævnet finder det ikke i øvrigt godtgjort, at undervisningen hos indklagede har været mangelfuld på en sådan måde og i et sådant omfang, at det herudover kan berettige til, at indklagede skal tilbagebetale yderligere beløb til klager. En endelig afgørelse heraf forudsætter en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, og derfor afvises sagen i øvrigt som uegnet til nævnsbehandling, jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 3.

Der er i øvrigt ikke grundlag for at antage, at indklagede har vildledt klager, herunder da indklagede var medlem af Dansk Kørelærer Union, da klager startede på køreskolen. Klagerens krav tages herefter til følge med 1.500 kr.

Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2.

Indklagede skal betale 4.000 kr. for behandlingen af sagen.

JST/21.08.20