Ankenævnsmøde den 6. november 2020

Formandsbeslutning

Sag nr. 799/19

Indklagede har ved mail af 23. oktober 2020 gjort indsigelse mod ankenævnets afgørelse af 20. november 2019. Indklagede har herved henvist til navnlig, at afgørelsen er truffet, uden at indklagede har haft mulighed for at komme med sin forklaring og er forsøgt tvangsfuldbyrdet i fogedretten, uden at indklagede havde fået forkyndt sagen. Sagen har taget uhensigtsmæssig lang tid og krævet væsentlige flere ressourcer, end man kan forlange, og indklagede anser det på den baggrund for urimeligt at skulle betale for sagen.

Ankenævnet anser henvendelsen som en anmodning om sagens genoptagelse.

Formanden udtaler: Det følger af ankenævnets vedtægter § 22, stk. 1, at formanden for ankenævnet kan beslutte, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler herfor, herunder navnlig i tilfælde af 1) lovligt forfald hos en part, som ikke har ytret sig i sagen, eller 2) nye oplysninger, som, hvis de havde foreligget under behandlingen af ankenævnet, må antages at ville have medført et andet udfald af sagen.

Det fremgår af sagen, at indklagede fremkom med sine bemærkninger til sagen henholdsvis den 9. juli 2019 og 20. august 2019, forinden ankenævnet traf afgørelse den 20. november 2019.

På denne baggrund, og da der ikke i øvrigt er fremkommet nye oplysninger, som, hvis de havde foreligget under behandlingen af ankenævnet, må antages at ville have medført et andet udfald af sagen, besluttede formanden, at sagen ikke genoptages.

Det bemærkes, at det falder uden for ankenævnets kompetence at tage stilling til forhold, som vedrører sagens behandling ved fogedretten. Det, som indklagede i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.

 

Formandsbeslutning

Sag nr. 809/19

Indklagede har ved mail af 14. september 2020 anført, at sagen bør afvises, da ankenævnets afgørelse ikke er i henhold til gældende regler for sagsbehandling. Indklagede har til støtte herfor anført, at klager, der er elevens far, ikke har indfriet gældende krav til behandling af en klage. Klager har alene rettet henvendelse til indklagede ved mail til indklagede 14 dage efter afslutningen af lovpakkeforløbet. Klagers henvendelse drejer sig om skift af køreskole, og indklagede svarer samme dag og kvittere med en opgørelse, men ikke en opkrævning. Indklagede udleverer lektionsplan og P23 til videre forløb på anden køreskole den 27. august 2020. Handlingsbeskrivelsen i klagen stammer ikke fra eleven, men derimod fra elevens far, som ikke selv har deltaget i eller modtaget undervisning. Derfor kan det beskrevne handlingsforløb ikke lægges til grund. Indklagede har endelig henvist til, at det bestrides, og tidligere er bestridt, at indklagede skulle have talt i telefon eller sms’et, da indklagede ikke mindes dette.

Ankenævnet anser henvendelsen som en anmodning om sagens genoptagelse.

Formanden udtaler: Det følger af ankenævnets vedtægter § 22, stk. 1, at formanden for ankenævnet kan beslutte, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler herfor, herunder navnlig i tilfælde af 1) lovligt forfald hos en part, som ikke har ytret sig i sagen, eller 2) nye oplysninger, som, hvis de havde foreligget under behandlingen af ankenævnet, må antages at ville have medført et andet udfald af sagen.

Det fremgår af sagen, at klageformularen er underskrevet af X. Under klageformularens pkt. 19 Eventuelle yderligere oplysninger af betydning for sagens behandling er det blandt andet anført, at ”kørelæreren SMS’er og taler i telefon med andre under køretimen, og er meget uopmærksom ved kørsel.” Ankenævnet har på den baggrund lagt til grund, at det beskrevne er udtryk for elevens beskrivelse af undervisningsforløbet, da eleven ved sin underskrift bekræfter rigtigheden af dette, hvilket fremgår af klageformularen.

På denne baggrund, og da der ikke i øvrigt er fremkommet nye oplysninger, som, hvis de havde foreligget under behandlingen af ankenævnet, må antages at ville have medført et andet udfald af sagen, besluttede formanden, at sagen ikke genoptages.

 

Formandsbeslutning

Sag nr. 823/20

Indklagede har den 25. september 2020 meddelt, at indklagede ikke ønsker at være bundet af ankenævnets afgørelse af 21. august 2020. Indklagede har ikke angivet nogen nærmere begrundelse herfor.

Ankenævnet har i den forbindelse vurderet, om der er grundlag for at genoptage sagen.

Formanden udtaler: Det følger af ankenævnets vedtægter § 22, stk. 1, at formanden for ankenævnet kan beslutte, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler herfor, herunder navnlig i tilfælde af 1) lovligt forfald hos en part, som ikke har ytret sig i sagen, eller 2) nye oplysninger, som, hvis de havde foreligget under behandlingen af ankenævnet, må antages at ville have medført et andet udfald af sagen.

På denne baggrund, og da der ikke i øvrigt er fremkommet nye oplysninger, som, hvis de havde foreligget under behandlingen af ankenævnet, må antages at ville have medført et andet udfald af sagen, besluttede formanden, at sagen ikke genoptages.

 

Sag nr. 824/20

Den 6. november 2020 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Sasa Vujovic, kørelærer Jan Andersen, kørelærer Marianne Heimdal, rådsmedlem Anne Lise Knørr, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

Klageren har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 10.500 kr. under henvisning til, at politiet har underkendt en stor del af undervisningen, hvorfor klager skal betale igen til en ny kørelærer. Klager havde ikke aftalt med indklagede, at der skulle være tale om et lynkursus.

Indklagede har afvist kravet og navnlig henvist til, at klager fik et særtilbud på 10.500 kr. for eneundervisning, der normalt koster 21.000 kr. For dette beløb fik klager en almindelig lovpakke til kategori B. Klager havde særlige behov, og klager bad om at modtage undervisning i juleferien, hvilket hun fik. Undervisningen var ikke gennemført tilstrækkeligt, da klager valgte at skifte køreskole. På den baggrund skrev indklagede ikke under på, at teoriundervisningen var gennemført, men noterede blot undervisningsdatoer. Indklagede har ikke indstillet klager til teoriprøve. Indklagede har tilbudt at færdiggøre undervisningen, hvilket klager ikke har reageret på.

Ankenævnet udtaler: Da parternes opfattelse af de faktiske forhold er indbyrdes modstridende, og da en afgørelse af parternes tvist forudsætter en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, afvises sagen som uegnet til nævnsbehandling, jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 3.

Det bemærkes, at klager har mulighed for at indbringe sagen for domstolene og har mulighed for at søge om retshjælp/fri proces. Det bemærkes desuden, at kravet forældes efter forældelseslovens regler.

Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2.

 

Sag nr. 825/20

Den 6. november 2020 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Sasa Vujovic, kørelærer Jan Andersen, kørelærer Marianne Heimdal, rådsmedlem Anne Lise Knørr, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

Klageren har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 10.500 kr. og erstatning på 20.000 kr. under henvisning til, at klager er gået glip af mere end 5 forskellige jobs på grund af manglende kørekort. Forløbet med at tage kørekort har taget over 2 år, og klager skal nu tage stort set alt om. Klager skulle have haft taget sit kørekort på lidt over 2 måneder, og det blev fra starten aftalt, at klager kunne betale, når han var færdig med kørekortet, eller stod med det i hånden, da klager arbejdede meget for at få råd. Klager skulle i starten alene betale det fornødne, herunder førstehjælpskursus og glatførebane. Der blev givet en mundtlig garanti. Da den første kørelærer afgik ved døden 3 måneder inde i forløbet, fik klager en ny kørelærer, der begyndte at opkræve penge af klager, og som således ikke respekterede den første aftale. Klager har i den forbindelse overført 3.500 kr. til den nye kørelærers kæreste. Da klager spurgte til, hvordan de kom videre, fik han besked på, at han skulle kontakte en ny kørelærer, da kørelæreren ville stoppe efter en retssag, som han var indblandet i.

Indklagede har ikke svaret på ankenævnets henvendelse i anledning af klagen.

Ankenævnet udtaler: Ankenævnet besluttede ikke at tage stilling til klagen på det foreliggende grundlag, da der først skal rettes henvendelse til indklagedes på ny adressen med frist for at komme med bemærkninger. Sagen tages med på næste nævnsmøde

 

Sag nr. 826/20

Den 6. november 2020 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Sasa Vujovic, kørelærer Jan Andersen, kørelærer Marianne Heimdal, rådsmedlem Anne Lise Knørr, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

Klageren har krævet hel eller delvis tilbagebetaling/erstatning af 8.999 kr. under henvisning navnlig til, at klager er utilfreds med forløbet hos indklagede, herunder manglende kommunikation. Efter gentagne henvendelser over en lang periode skrev indklagede, at klager måtte starte om. Klager havde fået en mundtlig garanti for, at klager ville få sit kørekort inden for maksimalt 8 måneder. Det skete flere gange, at indklagede ikke dukkede op til køreaftaler. Klager fik ikke den undervisning, klager havde betalt for. Der var flere gange ikke tid til at gå øvelserne igennem, som elevkøreplanen/lektionsplanen foreskrev. Indklagede talte i telefon under køretimerne, både over højtalere og via håndholdt telefon. Dette skabte dårlige betingelser for indlæring. Indklagede beholdt tit klagers lektionsplan efter endt køretime. Klager manglede kun 2 køretimer. Klager har betalt til politiet, synsprøve og førstehjælpskursus. Det skyldes indklagedes forhold, at pausereglerne ikke blev overholdt. Klager blev gravid i 2018 og fødte i januar 2019. På grund af et langt indlæggelsesforløb, havde klager ikke kræfter til at tage sig af situationen med køreskolen

Indklagede har bestridt kravet og henvist til, at klager på grund af pausereglerne var nødt til at starte forfra. I klagers sag er der gået over 2 år, så indklagede forstår ikke, hvorfor der klages.

Ankenævnet udtaler: Klager har blandt andet gjort gældende, at indklagede talte i telefon under køretimerne, både over højtalere og via håndholdt telefon. En kørelærer skal under køretimen være fuldt opmærksom på elevens kørsel, og manglende opmærksomhed forringer kvaliteten af den undervisning, som eleven får. Kørelæreren er desuden den juridiske fører af køretøjet under kørslen. Indklagede har ikke bestridt, at der blev vist billeder under kørslen. Efter ankenævnets praksis findes indklagede på den baggrund at burde tilbagebetale 1.500 kr. herfor.

Klager har blandt andet gjort gældende, at klager ikke fik den undervisning, som klager havde betalt for, hvilket ikke er bestridt af indklagede. Ankenævnet finder på den baggrund, at indklagede skønsmæssigt skal tilbagebetale 3.000 kr. herfor. Der er ikke i øvrigt grundlag for at antage, at baggrunden for at pausereglerne ikke blev overholdt, skyldes forhold, som kan bebrejdes indklagede.

Klagerens krav tages herefter til følge med 4.500 kr.

Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2.

køreskolen skal betale 4.000 kr. for behandlingen af sagen, jf. vedtægternes § 25, stk. 3.

 

Sag nr. 827/20

Den 6. november 2020 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Sasa Vujovic, kørelærer Jan Andersen, kørelærer Marianne Heimdal, rådsmedlem Anne Lise Knørr, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

Klageren har krævet tilbagebetaling 3.500 kr. under henvisning til, at indklagede havde garanteret, at alt var betalt, herunder glatbaneundervisning og leje af bil til køreprøve. Klager har ikke fået glatbaneundervisning, ligesom klager ikke var op til køreprøven hos indklagede. Klager skiftede køreskole, da indklagede ikke svarede på klagers henvendelser i en måned, og da klager mødte op på kontoret, var indklagede ikke interesseret i klager overhoved. Klager har måttet betale den nye køreskole for glatbanekursus og for leje af bil til køreprøve. Beløbet herfor udgør 3.500 kr.

Indklagede har afvist kravet med navnlig henvisning til, at det tydeligt fremgår af køreskolens prisaftale, at ”ved ophør før endelig afslutning opgøres forløbet efter forbrugte timer mm.” Klager var op til teoriprøven hos indklagede, og klager har derfor haft minimum 14 kørelektioner, men han kan også have haft flere. Indklagede har ikke klagers lektionsplan, da denne befinder sig hos den nye køreskole. En opgørelse af forbrugte timer mm. viser, at klager har ”forbrugt” for 12.200 kr. Gebyret for bookning af køreprøve, der rettelig kun er på 600 kr., var ikke med i pakkeprisen. Det bestrides, at indklagede ikke var interesseret i klager, da denne mødte op på kontoret. Klager er flere gange udeblevet fra teori og kørelektioner. Da klager har indbetalt 12.300 kr., kan der alene tilbagebetales 100 kr. til klager.

Ankenævnet udtaler: Det findes ikke godtgjort, at klagers skift til anden køreskole skyldes forhold, som kan bebrejdes indklagede, og det lægges derfor til grund, at klager selv valgte at skifte til anden køreskole. Af indklagedes prisaftale, som er en del af parternes aftalegrundlag, fremgår blandt andet: ”Ved evt. ophør før endelig afslutning opgøres forløbet efter forbrugte timer mm.” Indklagede har opgjort klagers ”forbrugte timer mm.” til 12.200 kr., hvilket beløb ikke er bestridt af klager. I opgørelsen har indklagede medtaget administrationsgebyr på 200 kr. Det fremgår af indklagedes prisaftale, at administrationsgebyret udgør 100 kr. inklusive moms.

Herefter findes klages krav at burde tages til følge med 200 kr.

Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2.

Efter sagens udfald findes indklagede efter omstændighederne ikke at burde betale gebyr for behandling af sagen, jf. vedtægternes § 25, stk. 3.

 

Sag nr. 828/20

Den 6. november 2020 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Sasa Vujovic, kørelærer Jan Andersen, kørelærer Marianne Heimdal, rådsmedlem Anne Lise Knørr, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

Klageren har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 20.000 kr. og har til støtte herfor navnlig henvist til, at klager aldrig har fået det, som hun har betalt for. Klager havde med indklagede aftalt, at undervisningen skulle foregå på tyrkisk. Prisen blev aftalt til 11.500 kr. Klager har mundtligt klaget til indklagede, første gang efter 3 måneder. Klager har endnu ikke fået kørekort, og klager er kun blevet færdig med teorien. Klager kan ikke få sin køremappe fra indklagede. Hun har betalt langt mere, end der var aftalt fra starten af. Indklagede er ustabil, lyver og bedrager. Indklagede arbejder sort, da klager kun har fået en enkelt faktura på de beløb, hun har betalt. Indklagede forlangte, at hun skulle skrive under på lektionsplanen flere gange, end der faktisk havde været undervisning. Indklagede har også undladt at underskrive klagers lektionsplan, som han burde. Indklagede har chikaneret klager flere gange, da klager stillede ham til ansvar. Indklagede har infiltreret klagers hjem ved at blive gode venner med klagers kæreste.

Indklagede har ikke udtalt sig i anledning af klagen.

Ankenævnet udtaler: Da indklagede ikke har reageret på ankenævnets henvendelse, findes den omstændighed, at klager ikke forudgående skriftligt har reklameret over for indklagede, efter omstændighederne ikke at burde kunne føre til sagens afvisning, jf. ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 1.

Indklagede har ikke udtalt sig i anledning af sagen, og ankenævnet lægger derfor klagers oplysninger til grund for sagens afgørelse. Ankenævnet lægger herefter til grund, at klager ikke har fået det, som klager har betalt for. Da indklagedes ydelse ikke findes at have været uden værdi for klager, finder ankenævnet, at indklagede skønsmæssigt skal tilbagebetale 15.000 kr. til klager.

Klagers krav tages til følge med 15.000 kr.

Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2.

kørelærer skal betale 4.000 kr. for behandlingen af sagen, jf. vedtægternes § 25, stk. 3.

 

Sag nr. 830/20

Den 6. november 2020 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Sasa Vujovic, kørelærer Jan Andersen, kørelærer Marianne Heimdal, rådsmedlem Anne Lise Knørr, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

Klageren har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 19.500 kr. og har til støtte herfor navnlig henvist til, at indklagede ikke har leveret alle de ydelser, som klager har betalt for. Desuden var forløbet ustruktureret, mangelfuldt og uden opfølgning, ligesom indklagede holdt lange ferier og havde en lang sygemelding. Indklagede vildledte og krævede underskrift på falsk grundlag. Indklagede krævede således, at klager skrev under på, at klager havde modtaget mørkekørsel samt kørsel på motorvej, selv om dette ikke var tilfældet. Klager taler dårlig dansk og forstod derfor ikke, at klager dermed kvitterede for at have modtaget disse ydelser. Indklagedes ferie medførte, at kørelektionerne strakte sig over lange perioder. Klager har ikke opnået basale køretekniske færdigheder. Klagers nye køreskole har vurderet, at klager skal starte forfra. Der blev lavet en fast prisaftale på 14.000 kr. for lovpakken.

Indklagede har afvist kravet og har til støtte herfor navnlig henvist til, at indklagede aldrig har indgået en fast prisaftale. Klager blev ved opstart gjort opmærksom på, at prisen på 13.500 kr. var for lovpakken, ligesom klager blev gjort bekendt med, hvad der herudover skulle betales, samt at lovpakken er et absolut minimum af både teoretiske og praktiske lektioner. Klager havde svært ved at forstå undervisningen, da hun er fra en anden verdensdel. Indklagede tog allerede på manøvrebanen en samtale med klager og oplyste hende om, at det kunne være en både mental og økonomisk udfordring for klager at tage kørekortet, hvilket klager dog fastholdt, at hun ville. Efter at klager havde betalt den første regning for teori, manøvrebane, førstehjælp og KTA var indklagede under hele det videre lovpligtige forløb jævnligt i tvivl om, hvorvidt klagers færdigheder var tilstrækkelige. Særligt kørelektionerne var en stor udfordring for klager, og klager havde en større nervøsitet og usikkerhed end gennemsnittet. Flere lektioner måtte afbrydes efter 5-15 minutter, da klager var ukoncentreret og meget ulykkelig – enten på grund af nervøsitet eller fordi hendes børn var alene hjemme under kørelektionerne. Disse afbrudte lektioner blev ikke anført i lektionsplanen, da de ikke kunne kategoriseres, og der blev heller ikke faktureret for dem. De resterende lovpligtige lektioner udførtes/afvikledes med tilstrækkelig/acceptabel udførelse i overensstemmelse med undervisningsplanen til og med modul 19, lektion 48-50, mål 9.5.1. Forløbet havde nu varet 2-3 måneder. Indklagede var fortsat i tvivl om, hvorvidt klager kunne bestå en teoretisk prøve. Indklagede havde flere gange gjort klager opmærksom på, at hun havde meget svært ved undervisningen, og at indklagede ikke var tilfreds med klagers forståelse og udførelse af de forskellige delmål. Det var indklagedes vurdering, at klager ikke var klar til køreteknisk anlæg. Klager bestod ikke den første teoriprøve. På indklagedes forslag og med klagers tiltrædelse blev kørslen sat på standby, mens klager øvede teori hjemme. Dette gjorde klager i 2-3 måneder, og klager var vist oppe til flere teoriprøver, som hun ikke bestod. Sidst på året orienterede indklagede klager om, at hun blev nødt til at møde op til enten teori eller praktisk undervisning, da forløbet ellers ville blive betragtet som afbrudt. Klager ønskede ikke køretimer, men valgte at deltage i noget teoriundervisning. Indklagede afholder altid sin ferie, 8-10 uger, i januar til februar. I denne periode er der dog en kollega, som passer køreskolen, der således ikke er lukket. Alle elever vil derfor kunne fortsætte deres forløb. Dette ønskede klager dog ikke. I marts 2019 tilkendegav klager, at hun ønskede at fortætte forløbet. Klager ønskede ikke kørelektioner, men genoptog teoriundervisningen. I september 2019 var klager ude at køre en enkelt gang, men ville hellere øve teori hjemme. Sidst i 2019 orienterede klager indklagede om, at hun nu havde bestået teoriprøven. På grund af indklagedes forestående ferie, aftalte indklagede med klager, at klager skulle starte op på kørelektionerne igen i februar 2020. Da kørelektionerne blev startet op igen, var det som at starte forfra med klager, der var mere nervøs og ulykkelig end tidligere. Indklagede aftalte med klager, at klagers niveau hurtigt skulle blive højere, idet indklagede ellers ville afbryde forløbet. Den næstfølgende kørelektion gik ikke bedre end tidligere. Efterfølgende meldte klager sig syg til næste lektion. Efter 2-3 uger fik indklagede besked om, at klager ønskede at prøve en ny køreskole. Samme dag afleverede indklagede ansøgning om kørekort og lektionsplan til klager. Efter yderligere 2-3 uger ringede klagers ægtefælle og oplyste indklagede om, at han havde snydt og bedraget dem. Indklagede havde under hele forløbet med klager haft en god og konstruktiv kommunikation. Det har virket som om, at klager ikke har haft et reelt ønske om at få kørekort på grund af hendes frygt og angst for at færdes i trafikken. Indklagede har på intet tidspunkt været sygemeldt under forløbet med klager. Undervisningen foregik i overensstemmelse med undervisningsplanen. Klager havde betalt i alt 13.500 kr. for forløbet. Der blev ikke betalt for ekstra lektioner. De to ekstra kørelektioner i februar/marts 2020 blev klager ikke afkrævet betaling for. Det er korrekt, at klager ikke har været på køreteknisk anlæg, og at dette er betalt som en del af lovpakken.

Ankenævnet udtaler: Da parternes opfattelse af de faktiske forhold i øvrigt er indbyrdes modstridende, og da en afgørelse af parternes tvist forudsætter en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, afvises sagen i øvrigt som uegnet til nævnsbehandling, jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 3.

Klager har mulighed for at indbringe sagen for domstolene og har mulighed for at søge om retshjælp/fri proces. Kravet forældes efter forældelseslovens regler.

Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2.

 

Sag nr. 833/20

Den 6. november 2020 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Sasa Vujovic, kørelærer Jan Andersen, kørelærer Marianne Heimdal, rådsmedlem Anne Lise Knørr, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

Klageren har krævet tilbagebetaling af 16.299 kr. og har til støtte herfor navnlig henvist til, at kørekortet blev meget dyrere end forventet, og det tog ikke 3-4 måneder som lovet. Grunden til det lange forløb var, at klager blev glemt. Enten kunne klager ikke få en ny dato for en ny køretime, eller også blev den aflyst – fælles var, at indklagede skulle ringe klager op, hvilket dog ikke altid skete. Klager måtte forbi lægen to gange for at få en lægeerklæring, da indklagede indleverede den første for sent. Klager oplevede gentagne gange, at kørelektionerne kun havde en varighed på 30-35 minutter, og dobbeltlektionerne havde en varighed på 60-65 minutter. Der har også været rod omkring lektionsplanen, da der på et tidspunkt kun blev skrevet i klagers lektionsplan. Klager måtte derfor aflevere sin lektionsplan til indklagede, og klager fik efterfølgende begge lektionsplaner tilbage, som hun tilbageleverede til indklagede. Til sidst blev der kun skrevet i en lektionsplan, og klager stod uden sin egen lektionsplan. Da indklagede åbnede op igen efter Corona-nedlukningen, manglede klager to kørelektioner. Klager blev flyttet over til Køreskole, hvilket var en god oplevelse, selv om klager måtte betale for kørelektionerne her. Det kom bag på klager, at hun skulle betale, da klager endnu ikke havde fået alle de lovpligtige timer. Fakturaerne fra indklagede har ikke noget fakturanummer, og beløbene stemmer ikke overens med de beløb, som klager har betalt. Klager har ofte stået med følelsen af, at indklagede ikke havde styr på, hvad klager som elev kunne. Den ene gang sagde indklagede, at hun var klar til prøven, de næste gange sagde indklagede, at hun manglede 10 ekstra køretimer. Det var først, da klager kom til Køreskole, at klager lærte at parkere, vende, bakke og tilegne sig teoretisk viden om bilen. Klager har oplevet det som om, at det aldrig var indklagede skyld, men altid var begrundet i sygdom, forkert mobil.nr., problemer med indklagedes børn eller tredje person. Indklagede havde givet en mundtlig og skriftlig garanti. Klager fulgte meget med på Facebook. På et tidspunkt kunne klager dog konstatere, at klager ikke længere var medlem af gruppen på Facebook. Der var flere elever, som oplevede, at det var svært at komme i kontakt med indklagede. Klager har i god tid fået flyttet køretimer, og har kun aflyst én gang, da indklagede en time inden oplyste, at hun ikke vidste, hvornår hun ville få sin bil tilbage fra værksted. Klager kan ikke få det til at passe med, at hun skulle have kørt ekstratimer for 7.000 kr. Klager har ikke på noget tidspunkt bedt om gratis timer hos indklagede. Klager har alene givet udtryk for en forventning om at få de to sidste timer af lovpakken. Køreskole havde af indklagede fået at vide, at klager havde taget hele lovpakken, og at der kun var tale om repetition, så klager kunne blive klar til køreprøven.

Indklagede har afvist kravet og har til støtte herfor navnlig henvist til, at klager købte en lovpligtig pakke for 10.500 kr. Klager fik rabat, da prisen normalt er 11.500 kr. Der blev ikke givet garanti for, at klager kunne have kørekort i december. Der blev først klaget, da indklagede oplyste klager om, at klager skulle betale ud over lovpakken og køre nogle ekstra lektioner, hvilket klager ikke havde råd til. Klager har ikke holdt sig opdateret på Facebook, hvor der opgives ændringer i teori mm. Klager har flere gange selv aflyst på grund af problemer i forbindelse med hendes graviditet. Indklagede har ikke faktureret for disse aflysninger. Der er også kørelektioner, som af samme grund, blev stoppet kort inde i forløbet – disse har indklagede heller ikke faktureret for. Indklagede opleverede, at klager havde svært ved at komme til teoriundervisning. Oplevelsen med hensyn til lægeerklæring skyldes klagers sene aflevering af denne. Der er på intet tidspunkt gennemført kørelektionerne af en kortere varighed end den foreskrevne. Det er dog korrekt, at der ikke som normalt køres 90 minutter de første mange gange, men 45 minutter ad gangen, da klager ikke kunne håndtere længere tid ad gangen i starten – hun gik i Black out og var ved at køre galt flere gange. Klagers utilfredshed skyldes, at forløbet blev dyrere for hende. Op mod Corona-nedlukningen taler indklagede med klager om, at hun har forbrugt ud over lovpakken, og at hun dermed skylder indklagede penge. Indklagede fortalte i den forbindelse, at prøven må udsættes, hvis klager ikke betaler. Pengene bliver til sidst betalt, men på grund af Corona aflyses den forestående prøve. X er freelance hos indklagede. Indklagede anmoder X om at overtage klager, da indklagede havde brug for, at han også oplyste klager om, at der skulle et par lektioner yderligere til. X skrev ved en fejl ikke de to sidste lektioner på i lektionsplanen, men skrev dem derimod på som ekstratimer. X skulle have faktureret indklagede for de sidste timer. Klager har kørt 14 lektioner ud over lovpakken, hvilket svarer til 7.000 kr. Dertil kommer de sidste timer, som X ikke skrev på. Klager har kun betalt for 5 ekstra kørelektioner. Indklagede har fået oplyst af X, at klager har betalt for 6 kørelektioner. Hvis de to sidste lektioner ikke er kørt, må det give en lektion i underskud ved indklagede.

Ankenævnet udtaler: Da parternes opfattelse af de faktiske forhold er indbyrdes modstridende, og da en afgørelse af parternes tvist forudsætter en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, afvises sagen som uegnet til nævnsbehandling, jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 3.

Det bemærkes, at klager har mulighed for at indbringe sagen for domstolene og har mulighed for at søge om retshjælp/fri proces. Det bemærkes desuden, at kravet forældes efter forældelseslovens regler.

Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2.

JST/6.11.20