Ankenævnsmøde den 22. juni 2021

Sag nr. 825/20

Den 22. juni 2021 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Abid Khan (deltager med 2 stemmer), kørelærer Jan Andersen, kørelærer Bent Grue, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

 

Klager har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 10.500 kr. og erstatning på 20.000 kr. og har til støtte herfor anført navnlig, at klager er utilfreds med, at han ikke har fået kørekort på 2 måneder som først lovet, samt at der var indgået en aftale om, at han først skulle betale, når han havde sit kørekort i hånden. Der blev givet en mundtlig garanti. Klager skulle i starten alene betale det fornødne, herunder førstehjælpskursus og glatførebane. Klagers første kørelærer afgik ved døden, og klager skiftede derfor over til indklagede. Indklagede ønskede betaling med det samme, på trods af den tidligere indgåede aftale med nu afdøde. Klager er utilfreds med, at han er gået glip af 5 jobs, da han manglede kørekortet, og at han har måtte sidde og vente på svar fra køreskolen, og at de ikke har reageret på hans henvendelser. Indklagede sad ofte med sin mobil under køreundervisningen og bare nød turen. Dermed lærte klager ikke noget om at kører bil. Klager måtte køre, som han ville. Noget tid efter klager stoppede, oplyste indklagede, at klager skulle finde en ny køreskole. Klager har måttet starte forfra, hvilket den nye kørelærer krævede. I forløbet med indklagede missede klager 3 køretimer, som blev taget ugen efter. Indklagede havde undervejs i forløbet oplyst klager om, at 3 måneders reglen ikke ville blive noget problem. Klager har vedlagt lektionsplan som dokumentation for hans forløb.

Indklagede bestrider kravet og har anført navnlig, at han ikke var bekendt med nu afdøde og klagers aftale, men at han af nu afdøde have fået besked på, at køre klager færdig og at betalingen skulle tilfalde indklagede. Indklagede har endvidere anført, at klager endnu ikke har betalt hele beløbet for kørekortet, samt at klager flere gange har aflyst timer, hvilket naturligt gør et forløb længere. Indklagede har flere gange rykket for betaling af nyt prøvegebyr og penge, som klager skylder for udført arbejde. Klager har modtaget den obligatoriske køre-/teoripakke med undtagelse af glatbanekørsel. Indklagede er stoppet som kørelærer den 2. december 2019. Forinden havde han gjort klager opmærksom på, at han kunne fortsætte hos en anden kørelærer, og at han var frigivet i køreprøvebookingsystemet til at skifte køreskole. Klager bekræftede på sms, at han ville ringe til en ny kørelærer.

Ankenævnet udtaler: Da parternes opfattelse af de faktiske forhold er indbyrdes modstridende, og da en afgørelse af parternes tvist forudsætter en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, afvises sagen som uegnet til nævnsbehandling, jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 3.

Klager har mulighed for at indbringe sagen for domstolene og har mulighed for at søge om retshjælp/fri proces. Kravet forældes efter forældelseslovens regler.

Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2.

JST/

 

 

Sag nr. 834/20

Den 22. juni 2021 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Abid Khan (deltager med 2 stemmer), kørelærer Jan Andersen, kørelærer Bent Grue, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

Klager har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 11.499 kr. og har til støtte herfor anført navnlig, at hun har købt en lovpakke, som var på tilbud hos indklagede. Klager er utilfreds med, at indklagede ikke gennemførte det købte undervisningsforløb. Indklagede har intet sted oplyst om, at der skulle betales et administrationsgebyr. Klager fik lovning på, at hun ville få den del af lovpakken, som hun ikke havde brugt, tilbagebetalt. Forløbet hos indklagede har været mærkeligt og ubehageligt fra første dag, hvor de blev oplyst om, at en anden kørelærer ville stå for den teoretiske del af undervisningsforløbet. Der blev ikke vist respekt for andres kalendere. Der var generelt en komplet mangel på information. Desuden blev der givet en meget kort deadline for fremmøde første dag på køreteknisk anlæg. Læreren var generelt grov, når der fremkom protester/indvendinger mod hans planlægning. Klager måtte skynde sig at finde en ny kørelærer, som var dyrere, og booke en køretid før næste teoriundervisning.

Indklagede har ikke indleveret bemærkninger til klagen.

Ankenævnet udtaler: Køreskolen er efter det oplyste ophørt pr. 31. maj 2019, og eventuelle krav mod enkeltmandsvirksomheden skal derfor som udgangspunkt rettes mod den person, der drev virksomheden. Der foreligger ikke oplysninger om, at en eventuel ny ejer af virksomheden har overtaget den tidligere virksomheds forpligtelser. Det følger af ankenævnets vedtægter § 2, at ankenævnet kan behandle klager mod kørelærere, som er etableret. Under disse omstændigheder finder ankenævnet, at klagen skønnes uegnet til behandling ved ankenævn, jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 3.

Det bemærkes, at klager har mulighed for at indbringe sagen for domstolene og har mulighed for at søge om retshjælp/fri proces. Det bemærkes endvidere, at kravet forældes efter forældelseslovens regler.

Ankenævnet afviser at behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2.

JST/

 

 

 

Sag nr. 836/20

Den 22. juni 2021 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Abid Khan (deltager med 2 stemmer), kørelærer Jan Andersen, kørelærer Bent Grue, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

Klager har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af minimum 7.000 kr. og har til støtte herfor anført navnlig, at hun var nødt til at modtage samtaler ved mentor på grund af indklagedes måde at tale til hende på, hvor hun blandt andet blev skældt ud. Klager følte sig nedbrudt og ude af stand til at tage kørekort og køre bil efter forløbet hos indklagede. Indklagede bremsede også hårdt op, når indklagede synes, at klager gjordet noget forkert, selv om det ikke var nødvendigt i situationen. Klager skal bruge penge til ny undervisning hos en ny kørelærer. Indklagede har talt i håndholdt mobiltelefon stort set hver gang, indklagede kørte med klager – i mindst 5 minutter. Indklagede sad ofte og sms’ede. Indklagede overtrådte reglerne i forhold til de teoritimer, klager skulle have mellem køretimerne, og indklagede bad alligevel klager om at skrive under. Klager er kun blevet evalueret en gang, og hun har selv måtte være opsøgende i forhold til at få feedback på hendes kørsel. Klager føler, hun intet har lært hos indklagede. Indklagede var bekendt med klagers behov, og indklagede lovede, at indklagede godt kunne rumme det, hvilket viste sig ikke at være tilfældet. Den måde, som indklagede underviste på og var i køreskolebilen, er ikke lovlig. Der har ikke været dialog og undervisning mellem lærer og elever på holdet, som er et krav i undervisningen. Klager er ikke bekendt med, at klager skulle mangle at betale noget beløb til indklagede. Alt er ifølge kørelæreren afregnet. Klager har aldrig modtaget en faktura, men har kun fået oplyst skyldige beløb mundtligt. Der er ikke modtaget undervisning i parkering og trepunktsvending. Det er korrekt, at klager har skrevet under på, at hun har modtaget denne undervisning, men det er ikke korrekt.

Indklagede har bestridt kravet og har til støtte herfor anført navnlig, at indklagede har forsøgt at imødekomme klagers særlige behov. Indklagede kan ikke genkende klagers beskrivelse af forløbet af køreundervisningen, herunder at indklagede skulle have bremset hårdt op og skældt klager ud. Indklagede har aldrig bremset hårdere, end det var nødvendigt. Det er kørelærerens ansvar, at der ikke opstår fare. Ingen, hverken elever eller andre, har nogensinde oplevet, at indklagede har talt i håndholdt mobiltelefon. Indklagede har heller ikke sendt sms’er. Det fremgår af lektionsplanen, at undervisningen har fundet sted. Der er ikke afregnet for tre repetitionslektioner. Det bestrides, at indklagede driver køreskole på ulovlig vis.

Ankenævnet udtaler: Da parternes opfattelse af de faktiske forhold er indbyrdes modstridende, og da en afgørelse af parternes tvist forudsætter en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, afvises sagen som uegnet til nævnsbehandling, jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 3.

Klager har mulighed for at indbringe sagen for domstolene og har mulighed for at søge om retshjælp/fri proces. Kravet forældes efter forældelseslovens regler.

Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2.

JST/

 

 

 

Sag nr. 837/20

Klager har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 5.000 kr. og har til støtte herfor anført navnlig, at undervisningsforløbet blev afbrudt, uden at klager havde givet samtykke hertil. Indklagede vil kun tilbagebetale 2.000 kr. De 3.000 kr., som indklagede har beholdt, udgør betaling for følgende: 280 kr. for lånt teoribog, 500 kr. for udeblivelse for manøvrebane, 398 kr. for kode til teoriundervisning og 1.822 kr. for 2 gange teoriundervisning, hvilket klager mener er for meget, da 26 lektioner koster 2.500 kr. Klager har ikke modtaget opkald fra indklagede på dagen, hvor hun skulle på køreteknisk anlæg. Det er korrekt, at klager ønskede at stoppe undervisningen hos indklagede, da han var uforskammet, og klager følte sig utilpas omkring indklagede. Det burde ikke kunne lade sig gøre, at indklagede kan kræve fuld betaling for teoriundervisning. Indklagede mister ingen penge ved, at der er en elev, som stopper før tid.

Indklagede har bestridt kravet og har til støtte herfor anført navnlig, at klager selv har ønsket at stoppe undervisningsforløbet. Indklagede har ikke modtaget nogen som helst klage/indsigelse fra klager, hverken mundtligt eller skriftligt. Indklagede, der har tilbagebetalt 2.000 kr., har krævet fuld betaling for teorikursus, da indklagede ikke kan sælge et ”brugt” kursus til en anden elev. Klager kontaktede ikke indklagede ved udeblivelse fra manøvrebanen. Det bestrides, at indklagede har været uforskammet overfor klager. Udeblivelsen fra manøvrebanen medførte, at indklagede ikke lovligt kunne lade klager fortsætte forløbet. Det var ikke muligt med kort varsel at arrangere ekstra undervisning på manøvrebanen.

Ankenævnet udtaler: Det følger af ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 1, at ankenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis forbrugeren ikke forudgående skriftligt har reklameret over for den erhvervsdrivende.

Det fremgår af klagen, at klager alene har klaget telefonisk. Da der ikke findes at foreligge sådanne omstændigheder, som undtagelsesvist kan føre til, at ankenævnet uanset den manglende skriftlige reklamation behandler sagen, findes klagen at burde afvises.

Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2.

JST/

 

 

 

Sag nr. 839/20

Den 22. juni 2021 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Abid Khan (deltager med 2 stemmer), kørelærer Jan Andersen, kørelærer Bent Grue, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

Klager har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 7.250 kr. og har til støtte herfor anført navnlig, at klager ofte ikke fik noget svar fra indklagede til trods for utallige sms’er til indklagede om at komme i gang med manøvrebane og kørelektioner. Da der endelig blev opnået en aftale om to kørelektioner, modtog klager 2 timer før en sms med afbud og ophør samt refundering af indbetalt beløb. En time senere modtog klager en ny sms med besked om, at beløbet ikke ville blive refunderet, da fortrydelsesfristen var udløbet. Det var ikke klager, der opsagde aftalen. Indklagede kan evt. i det påståede beløb fratrække 2.050 kr. for teori (internet) og banekørsel. Dette forudsætter dog, at indklagede sender elevbog med attest for banekørsel. Der bør dog kun kunne fratrækkes 875 kr., der udgør betaling for loginsystemet og administration. De forhold, som indklagede har anvist til støtte for baggrunden for ophør af samarbejdet, bestrides. Klager er ydmyg, respektfuld og meget venlig, hjælpsom og imødekommende. Indklagede har uden grund afbrudt og misligholdt aftalen. Indklagede har ikke lavet en lovpligtig undervisningsplan, og der blev heller ikke lavet en skriftlig aftale.

Indklagede har bestridt kravet og har til støtte herfor henvist til de ydelser, som klager har modtaget og den korrespondance, der har været med klager. Det fremgår heraf, at det er indklagedes opfattelse, at det er klagers forhold, der har gjort, at klager ikke har været i stand til at gennemføre undervisningen, hvilket har ført til, at klager må starte forfra. Indklagede har herved henvist til, at klager flere gange ikke har medvirket til aftalen, at klager flere gange har aflyst aftaler uden at gøre det i rette tid, at manøvrebanen blev gennemført utilfredsstillende, at klager har overskredet uddannelsesforløbet, at klager har nægtet at følge reglerne og bestemmelserne i undervisningsplanen, at klager fremsætter forskellige krav og anmodninger udenom reglerne, at klager har opført sig truende og har benyttet ukvemsord, og at klager ikke har rettet sig efter indklagedes anvisninger. Det var på baggrund af disse forhold, at indklagede besluttede sig for at afslutte samarbejdet med klager. Klagers uddannelse var baseret på en pakkepris med en rabat. Klager har kun betalt halvdelen, svarende til 7.500 kr. Klager har modtaget ydelser for i alt 13.812,50 kr. inklusive moms. Dette beløb fremkommer på følgende måde: login teori 600 kr., teorilektioner 3.750 kr., manøvrebane 1.800 kr., administrationsarbejde 1.500 kr., registrering 600 kr., stempelafgift 450 kr., aflysning 3 gange á 6×45 minutter i alt 2.700 kr. og afmelding 250 kr. Indklagede ønsker ikke at fremsætte påstand om betaling af det skyldige beløb.

Ankenævnet udtaler: Ankenævnet var enige om, at klagen på det foreliggende grundlag ikke var klar til at blive afgjort, og at sagen bør udsættes på, at lektionsplanen tilvejebringes til brug for ankenævnets afgørelse.

JST/

 

 

 

Sag nr. 840/20

Den 22. juni 2021 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Abid Khan (deltager med 2 stemmer), kørelærer Jan Andersen, kørelærer Bent Grue, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

 

Klager har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 14.999 kr. og har til støtte herfor anført navnlig, at hun ikke har modtaget produktet ”lynkursus”. Klager fik oplyst, at det kun ville tage 2 uger at komme igennem den lovpligtige teoriundervisning, og at de fleste elever var færdig med teori- og praktisk prøve efter ca. 4-6 uger. Grundet Corona krisen havde klager ikke mulighed for at gennemføre kurset som et lynkursus. Klager fik først mulighed for at komme til teoriprøve efter 9 uger, og klager er derfor af den opfattelse, at der ikke skal betales et ekstra gebyr på 3.000 kr. for ”lynkursus”, hvilket udgør forskellen mellem et almindeligt og et lynkursus. Det er irrelevant, at klager dumpede teoriprøven, da klager slet ikke fik mulighed for at op første gang inden for 4-6 uger.

Indklagede har bestridt kravet og har til støtte herfor henvist navnlig til, at indklagede ikke har lovet klager noget, som indklagede, ikke har overholdt. Indklagede har ikke givet garanti på, at klager kunne have kørekort inden for 4-6 uger. Det er korrekt, at der blev købt en ”lynpakke”. Det, som indklagede har garanteret, er at eleven kan blive klar til en teoriprøve på ca. 2 uger fra deres papirer er godkendt hos borgerservice. Under normale omstændigheder er det indklagedes mål, at lynelever får mulighed for at få en teori og praktisk prøve hurtigst muligt (oftest 4-6 uger). Grundet politiets nedlukning af teori og praktiske prøver i marts 2020, var dette ikke muligt. Klagers papirer er godkendt af borgerservice den 11. marts 2020, hvor lynforløbet påbegyndtes. Klager havde den sidste teoriundervisning den 12. marts 2020, hvorefter klager kunne komme op til teoriprøve. Derfor er det indklagedes opfattelse, at indklagede har overholdt garantien.

Ankenævnet udtaler: Ankenævnet var enige om, at klagen på det foreliggende grundlag ikke var klar til at blive afgjort, og at sagen bør udsættes på, at lektionsplanen tilvejebringes til brug for ankenævnets afgørelse.

 

JST/

 

 

 

Sag nr. 841/20

Den 22. juni 2021 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Abid Khan (deltager med 2 stemmer), kørelærer Jan Andersen, kørelærer Bent Grue, og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt

 

Klager har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 14.500 kr. og har til støtte herfor anført navnlig, at klager den 4. september 2020 fik en besked fra indklagede om, at han ikke kunne undervise klager, da klager ikke forstod instruktionerne, da klager kørte bil. Indklagede skrev også, at indklagede ikke var en dansklærer. Det er ikke klager, der har stoppet samarbejdet.

Indklagede har bestridt kravet og har til støtte herfor henvist navnlig til, at klager var på manøvrebane to gange. Indklagede fortalte klager, at det ville blive meget svært for klager at tage kørekort, og at hun skulle forvente mange ekstra lektioner og store ekstraomkostninger. Den 7. juli modtog indklagede en besked fra klager om, at hun ville stoppe med at deltage i klassen på grund af ”personlig hindring”. Efterfølgende oplyste X på indklagedes forespørgsel, at klager havde følt sig dårligt behandlet, og at X derfor havde anbefalet hende at stoppe. X oplyste også, at klager ikke havde nogen indkomst, da de var ved at blive skilt, og at han håbede, at indklagede ikke ville tage betaling for de to gange, klager havde været hos indklagede. Indklagede har ikke tidligere hørt noget om dårlig behandling. Klager er kun blevet afkrævet betaling for teori og manøvrebane. Da klager fik den nye regning, besluttede klager sig alligevel for at fortsætte undervisningen, hvilket indklagede accepterede. Klager kom på ny på manøvrebane. Klager forstod ikke instruktioner eller forklaringer. Klager taler kun ”sprogskole dansk”. Indklagede har kun taget betaling for 3 x manøvrebane og 500 kr. i administration. Resten af lovpakken er tilbagebetalt.

Ankenævnet udtaler: Det fremgår af kreditnota af 5. september 2020, at klager har fået tilbagebetalt 8.500 kr. Klager har ubestridt været 3 gange på manøvrebanen. Ankenævnet finder på den baggrund, at klager ikke har krav på tilbagebetaling af yderligere beløb.

 

JST/