Ankenævnsmøde den 06. december 2022
Sag nr. 875.22
Den 6. december 2022 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:
Kørelærer Bent Grue, Marianne Heimdal, jurist Yuriy Fogh Axelsen, Elsebet Gøtz Gjetting og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt.
Klager har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 5.040 kr. og har til støtte herfor henvist til bl.a., at klager er utilfreds med kommunikationen med kørelæreren, at priserne er steget, siden klager startede samt ventetiden på en prøve.
Indklagede har bestridt kravet og har til støtte herfor anført navnlig, at de tider, der har været booket til klager, har været meldt ud, men prøverne har været aflyst. Indklagede har inden for kort tid booket 3 prøver til klager. Indklagede har til klager tilbagebetalt restbeløbet, som de ikke nåede at køre. Parterne har under ankenævnets forberedelse af sagen uddybet deres synspunkter.
Ankenævnet udtaler: Da parternes opfattelse af de faktiske forhold er indbyrdes modstridende, og da en afgørelse af parternes tvist forudsætter en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, afvises sagen som uegnet til nævnsbehandling, jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 3.
Klager har mulighed for at indbringe sagen for domstolene og har mulighed for at søge om retshjælp/fri proces. Kravet forældes efter forældelseslovens regler.
Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2.
JST/
Sag nr. 876.22
Den 6. december 2022 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:
Kørelærer Bent Grue, Marianne Heimdal, jurist Yuriy Fogh Axelsen, Elsebet Gøtz Gjetting og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt.
Klager har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 13.000 kr. og har til støtte herfor henvist til bl.a., at klager er utilfreds med, at indklagede ikke har vendt tilbage efter afbrudt forløb grundet Corona nedlukningen, og at klager nu skal starte forfra hos en anden køreskole.
Indklagede har bestridt kravet og har til støtte herfor anført navnlig, at klager først grundet anmærkning i lægeattesten skulle aflægge rene urinprøver i 3 måneder. Det blev aftalt, at klager skulle holde en pause med kørsel, som skulle genoptages, når lægeattesten var godkendt. Corona nedlukningen kom efterfølgende, hvor klagers far henvendte sig, da han var bekymret for, at klager havde glemt alt, han havde lært, og at de ønskede alle pengene retur. Dette afviste indklagede, men klager er forsat velkommen til at færdiggøre forløbet.
Ankenævnet udtaler: Klager har med indklagede indgået en aftale, som er retligt forpligtende. Det er ikke godtgjort, at indklagedes undervisning har været mangelfuld. Da klager selv har valgt at afbryde forløbet hos indklagede, uden at dette findes at skyldes forhold, som kan bebrejdes indklagede, der fortsat har tilbudt, at klager kan færdiggøre forløbet hos indklagede, tager ankenævnet ikke klagers krav til følge.
JST/
Sag nr. 879.22
Den 6. december 2022 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:
Kørelærer Bent Grue, Marianne Heimdal, jurist Yuriy Fogh Axelsen, Elsebet Gøtz Gjetting og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt.
Klager har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 12.500 kr. og har til støtte herfor henvist til bl.a., at klager er utilfreds med, at klager ikke kan få det fulde beløb refunderet. Efter at have været til første teoriaften, som ikke var en succes, da klager havde svært ved at klare spørgsmålene, blev klager kort tid efter ramt af alvorlig sygdom, som han stadig er i behandling for.
Indklagede har bestridt kravet og har til støtte herfor anført navnlig, at de har haft mange elever med indlæringsvanskeligheder, som de har fået igennem forløbet. Når man køber et pakkeforløb, er det en samlet pakke, man køber. Eleven har dermed taget en plads på holdet. Indklagede har derfor allerede haft udgifter til manøvrebane, som de er blevet faktureret for, selvom klager ikke mødte op. De har ikke haft mulighed for at fylde pladsen med en anden elev.
Ankenævnet udtaler: Klager har med indklagede indgået en aftale, som er retligt forpligtende. Der gælder i almindelighed ikke er fortrydelsesret, medmindre parterne har aftalt en sådan. Parterne ses ikke at have indgået en aftale om, at klager har adgang til at fortryde aftalen.
Da klager selv har valgt at afbryde forløbet hos indklagede, uden at dette findes at skyldes forhold, som kan bebrejdes indklagede, tager ankenævnet ikke klagers krav til følge.
JST/
Sag nr. 880.22
Den 6. december 2022 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:
Kørelærer Bent Grue, Marianne Heimdal, jurist Yuriy Fogh Axelsen, Elsebet Gøtz Gjetting og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt.
Klager har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 12.000 kr. og har til støtte herfor henvist til bl.a., at klager er utilfreds med indklagede, og at klager føler sig snydt og vildledt. Indklagede havde givet klager en speciel pris på kørekortet, men det skulle betales kontant. Efter betalingen begyndte indklagede at aflyse køretimer og var svær at komme i kontakt med. Klager fandt senere ud af, at den specielle pris på 12.000 kr. for MC-kørekort måske ikke var så speciel alligevel, da der på indklagedes hjemmeside står, at et kørekort til MC koster 10.999 kr.
Indklagede har bestridt kravet og har til støtte herfor anført navnlig, at klager ikke er blevet snydt. Indklagede kan ikke genkende klagers utilfredshed på noget tidspunkt. En lovpakke kostede inklusive diverse som f.eks. gebyr i alt 14.099 kr. Klager fik det for 12.000 kr. alt inklusive. Klager har sammen med sin søster valgt at skifte køreskole, og indklagede har derfor på baggrund af lektionsplanen lavet en udregning på det forbrugte og herefter giver klager 6.000 kr. retur.
Parterne har under ankenævnets forberedelse af sagen haft mulighed for at uddybe deres synspunkter.
Ankenævnet udtaler: Efter en samlet vurdering af forløbet af undervisningen hos indklagede sammenholdt med omfanget og karakteren af de ydelser, som klager allerede har modtaget, der fortsat må anses at have en væsentlig værdi for klager, findes der ikke at være grundlag for, at indklagede skal tilbagebetale et større beløb, end indklagede allerede har tilbagebetalt. Der er efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at antage, at indklagedes hjemmeside efterfølgende er blevet ændret som påstået af klager. Klagers krav tages på den baggrund hverken helt eller delvist til følge.
JST/
Sag nr. 885.22
Den 6. december 2022 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:
Kørelærer Bent Grue, Marianne Heimdal, jurist Yuriy Fogh Axelsen, Elsebet Gøtz Gjetting og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt.
Klager har krævet tilbagebetaling af 4.500 kr. og har til støtte herfor navnlig henvist til, at indklagede har talt nedladende og i en hård tone til klager.
Indklagede har bestridt kravet og har til støtte herfor anført navnlig, at det var klager, som afbrød forløbet. Selv om indklagede havde krav på det fulde beløb, 15.995 kr., har indklagede alene afkrævet klager 60 % heraf. Indklagede har ikke talt nedladende eller i en hård tone til klager.
Parterne har under ankenævnets forberedelse af sagen haft mulighed for at uddybe deres synspunkter.
Ankenævnet udtaler: Klager har med indklagede indgået en aftale, som er retligt forpligtende. Det er mod indklagedes benægtelse ikke godtgjort, at indklagedes undervisning har været mangelfuld. Da klager selv har valgt at afbryde forløbet hos indklagede, uden at dette findes at skyldes forhold, som kan bebrejdes indklagede, tager ankenævnet ikke klagers krav til følge.
JST/
Sag nr. 886.22
Den 6. december 2022 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:
Kørelærer Bent Grue, Marianne Heimdal, jurist Yuriy Fogh Axelsen, Elsebet Gøtz Gjetting og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt.
Klager har krævet erstatning for 4.800 kr./annullering af sidste faktura og har til støtte herfor navnlig henvist til, at den endelige afregning var på 18.350 kr., mens tilbuddet var på 12.995 kr. Køretimerne stemmer ikke overens med lektionsplanen. Det ser ifølge lektionsplanen ud som om, at klager har haft 24 lektioner, men klager har kun haft 17 timer. Det er korrekt, at klager har underskrevet lektionsplanen, men klager har gjort dette i god tro og tillid til indklagede.
Indklagede har bestridt kravet og har til støtte herfor anført navnlig, at der i køreundervisningen samt til teori- og køreprøve har været anvendt lektionsplan i overensstemmelse med kørekortbekendtgørelsen, og at indklagede og klager har underskrevet efter hver afholdt modul med de dertil indeholdende lektioner, herunder repetitionslektioner for kørsel. Parterne har under ankenævnets forberedelse af sagen haft mulighed for at uddybe deres synspunkter.
Ankenævnet udtaler: Efter de foreliggende oplysninger, herunder det oplyste om indholdet af lektionsplanen, finder ankenævnet, at det ikke mod indklagedes benægtelse og modstående oplysninger er bevist, at undervisningen hos indklagede har været mangelfuld, eller at indklagede har handlet ansvarspådragende, og klages krav tages på denne baggrund ikke til følge.
JST/
Sag nr. 887.22
Den 6. december 2022 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:
Kørelærer Bent Grue, Marianne Heimdal, jurist Yuriy Fogh Axelsen, Elsebet Gøtz Gjetting og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt.
Klager har krævet tilbagebetaling af 2.500 kr. og har til støtte herfor navnlig henvist til, at klager ikke fik den ønskede tid til glatbane i december. I stedet fik klager en tid i november uden mulighed for ændring, da klager var bortrejst.
Indklagede har bestridt kravet og har i den forbindelse bemærket, at klager ikke er blevet lovet hverken mundtligt eller skriftligt, at de tilbyder undervisning på somalisk. Parterne har under ankenævnets forberedelse af sagen haft mulighed for at uddybe deres synspunkter.
Ankenævnet udtaler: Ved sms-besked af 23. november 2021 til klager står der bl.a., at klager var tilmeldt glatbane den 27. november 2021 kl. 15.30. I samme besked er det angivet, at såfremt du ikke møder ”op eller ikke melder afbud 7 dage før. Så hæfter du for en ny Glatbane. Pris 2.500 kr.”. Da klager således ikke har haft mulighed for i forbindelse med tilmeldingen at melde afbud rettidigt inden for de 7 dage, tages klagers krav til følge med 2.500 kr.
Klagerens krav tages herefter til følge med 2.500 kr.
Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2. Indklagede skal betale 4.000 kr. for behandlingen af sagen, jf. vedtægternes § 25, stk. 3.
JST/
Sag nr. 890.22
Den 6. december 2022 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:
Kørelærer Bent Grue, Marianne Heimdal, jurist Yuriy Fogh Axelsen, Elsebet Gøtz Gjetting og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt.
Klager har krævet tilbagebetaling af 3.600 kr. og har til støtte herfor navnlig henvist til, at indklagede ikke har levet op til forventningerne. Klager har meddelt, at klager gerne vil ud af køreskolen, da indklagede ofte har aflyst aftaler og ikke har kunne komme til prøve. Klager mangler fortsat to køretimer ifølge lektionsplanen. Indklagede talte under hver eneste køretime i telefon med både indklagedes børne, venner og håndværkere.
Indklagede har bestridt kravet og har i den forbindelse navnlig gjort gældende, at klager selv har valgt at stoppe, og at klager har fået det, klager har betalt for. Det der evt. var tilbage, bortfaldt da klager stoppede og dermed mistede rabatten. Indklagede taler ikke i telefon under køretimerne ud over meget korte svar, hvis indklagedes børn ringer. Parterne har under ankenævnets forberedelse af sagen haft mulighed for at uddybe deres synspunkter.
Ankenævnet udtaler: Indklagedes virksomhed er ophørt den 8. november 2022. Da klagen blev indgivet på et tidspunkt, hvor virksomheden fortsat var i drift, findes den omstændighed, at indklagedes virksomhed er ophørt, ikke at afskære ankenævnet fra at behandle sagen.
En kørelærer skal under køretimen være fuldt opmærksom på elevens kørsel, og manglende opmærksomhed forringer kvaliteten af den undervisning, som eleven får. Kørelæreren er desuden den juridiske fører af køretøjet under kørslen. Efter de foreliggende oplysninger findes indklagede efter ankenævnets praksis på den baggrund at burde tilbagebetale 1.500 kr. herfor. Efter de foreliggende oplysninger er der ikke i øvrigt grundlag for at tage klagers krav til følge. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at undervisningen har været mangelfuld, herunder at undervisningen af klager ikke har haft en værdi svarende til det, som klager har betalt for.
Klagerens krav tages herefter til følge med 1.500 kr.
Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2. Indklagede skal betale 4.000 kr. for behandlingen af sagen, jf. vedtægternes § 25, stk. 3.
JST/
Sag nr. 891.22
Den 6. december 2022 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:
Kørelærer Bent Grue, Marianne Heimdal, jurist Yuriy Fogh Axelsen, Elsebet Gøtz Gjetting og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt.
Klager har krævet tilbagebetaling af 14.600 kr., og at klager frigives i systemet af indklagede, og har til støtte herfor navnlig gjort gældende, at der har manglet kvalitet i køretræningen, dårlig kalenderplanlægning og at klagers koncentrationsproblemer har skyldtes indklagedes uetiske og kritisable adfærd.
Indklagede har bestridt kravet og har i den forbindelse navnlig gjort gældende, at klager allerede er frigivet i systemet. Klager har modtaget den ydelse, som klager er blevet faktureret for. Indklagede har ikke misligholdt den indgåede aftale. Klager har endnu ikke betalt det fulde beløb, og indklagede ønsker på den baggrund, at klager skal betale 8.590,10 kr. til indklagede. Klager har ikke kunnet komme til køreprøve hos indklagede, så længe klager havde udestående gæld. Parterne har under ankenævnets forberedelse af sagen haft mulighed for at uddybe deres synspunkter.
Ankenævnet udtaler: Efter de foreliggende oplysninger finder ankenævnet, at det ikke mod indklagedes benægtelse og modstående oplysninger er bevist, at undervisningen hos indklagede har været mangelfuld, herunder at undervisningen af klager ikke har haft en værdi svarende til det, som klager har betalt for, eller at indklagede har handlet ansvarspådragende, og klages krav tages på denne baggrund ikke til følge. Det følger af vedtægternes § 2, at ankenævnet behandler klager fra forbrugere mod kørelærere som er etableret i Danmark, vedrørende modtagelse af teoretisk eller praktisk køreundervisning og kørelæreruddannelse. Ankenævnet tager på denne baggrund ikke stilling til indklagedes selvstændige betalingspåstand.
JST/
Sag nr. 892.22
Den 6. december 2022 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:
Kørelærer Bent Grue, Marianne Heimdal, jurist Yuriy Fogh Axelsen, Elsebet Gøtz Gjetting og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt.
Klager har krævet tilbagebetaling/erstatning af 14.599 kr. og har til støtte herfor navnlig gjort gældende, at klager er utilfreds med, at indklagede har stoppet samarbejdet, og at indklagede ikke har tilgodeset klagers behov eller indgået i en dialog om, hvordan klager kunne erhverve kørekort.
Indklagede har bestridt kravet og har i den forbindelse navnlig gjort gældende, at forløbet med klager blev afsluttet, efter at klager flere gange havde været faldet i søvn bag rattet. Klager havde fra starten mange udfordringer med hensyn til kørsel. Klager har fået den del af det på forhånd indbetalte beløb, der ikke er brugt på ekstra kørsel, retur. Parterne har under ankenævnets forberedelse af sagen haft mulighed for at uddybe deres synspunkter.
Ankenævnet udtaler: Efter de foreliggende oplysninger, herunder indholdet af lektionsplanen og parternes oplysninger, finder ankenævnet, at det ikke er bevist, at undervisningen hos indklagede har været mangelfuld, herunder at klager ikke har modtaget undervisning af en værdi svarende til det, som klager efter indklagedes delvise tilbagebetaling har betalt for, og klages krav tages på denne baggrund ikke til følge.
JST/
Sag nr. 893.22
Den 6. december 2022 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:
Kørelærer Bent Grue, Marianne Heimdal, jurist Yuriy Fogh Axelsen, Elsebet Gøtz Gjetting og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt.
Klager har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 14.290 kr. og har til støtte herfor navnlig gjort gældende, at klager er utilfreds med, at klager ikke har fået nogen penge retur, og at undervisningen har været dårlig, ligesom der har været fejl i lektionsplanen. Køretimerne blev aflyst i dårlig tid, uden at der skete tilbagebetaling. Indklagede har lukket sin køreskole, og klager ønsker derfor pengene retur, så klager kan finde en anden køreskole. Indklagede har ikke fulgt sammenhængen mellem teori og praksis. Klager mangler tilbagebetaling for dagene 13. juni, 14. juni og 27. juni 2022.
Indklagede har bestridt kravet og har i den forbindelse navnlig gjort gældende, at indklagede har kørt med klager på de angivne datoer.
Parterne har under ankenævnets forberedelse af sagen haft mulighed for at uddybe deres synspunkter.
Ankenævnet udtaler: Indklagedes virksomhed er ophørt den 8. november 2022. Da klagen blev indgivet på et tidspunkt, hvor virksomheden fortsat var i drift, findes den omstændighed, at indklagedes virksomhed er ophørt, ikke at afskære ankenævnet fra at behandle sagen.
Efter de foreliggende oplysninger, herunder indholdet af lektionsplanen og oplysningerne i balancehistorikken, og da indklagede er skyld i, at klager må finde en ny køreskole, findes klagers krav at burde tages til følge med 3.300 kr. Det bemærkes, at formanden for ankenævnet kan beslutte, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler herfor, herunder navnlig i tilfælde af nye oplysninger, som, hvis de havde foreligget under behandlingen i ankenævnet, må antages at ville have medført et andet udfald af sagen.
Klagerens krav tages til følge med 3.300 kr.
Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2. Indklagede skal betale 4.000 kr. for behandlingen af sagen, jf. vedtægternes § 25, stk. 3.
JST/
Sag nr. 894.22
Den 6. december 2022 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:
Kørelærer Bent Grue, Marianne Heimdal, jurist Yuriy Fogh Axelsen, Elsebet Gøtz Gjetting og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt.
Klager har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 9.526,66 kr. og har til støtte herfor navnlig gjort gældende, at klager er utilfreds med, at klager ikke har fået refunderet pengene, som indklagede, ellers havde lovet efter ophørt samarbejde.
Indklagede har bestridt kravet og har i den forbindelse navnlig gjort gældende, at klager selv har valgt at skifte køreskole.
Parterne har under ankenævnets forberedelse af sagen haft mulighed for at uddybe deres synspunkter.
Ankenævnet udtaler: Indklagedes virksomhed er ophørt den 8. november 2022. Da klagen blev indgivet på et tidspunkt, hvor virksomheden fortsat var i drift, findes den omstændighed, at indklagedes virksomhed er ophørt, ikke at afskære ankenævnet fra at behandle sagen.
Følgende fremgår af parternes aftalegrundlag: ”Hvis du undervejs fortryder dit valg af køreskole, har du altid lov til at vælge en anden køreskole. … Du kan med stor sandsynlighed får det indbetalte beløb retur, minus det du har brugt i form af teori, bane og kørelektioner i forhold til prislistens normalpriser. Du har derved kun betalt for det du har brugt…”. Efter de foreliggende oplysninger, herunder omfanget af ydelser, som klager har modtaget, og indholdet af de historiske balanceoplysninger, findes klagers krav på denne baggrund at burde tages til følge med 1.476 kr.
Klagerens krav tages til følge med 1.476 kr.
Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2. Indklagede skal betale 4.000 kr. for behandlingen af sagen, jf. vedtægternes § 25, stk. 3.
JST/
Sag nr. 896.22
Den 6. december 2022 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:
Kørelærer Bent Grue, Marianne Heimdal, jurist Yuriy Fogh Axelsen, Elsebet Gøtz Gjetting og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt.
Klager har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 16.400 kr. og har til støtte herfor navnlig gjort gældende, at klager er utilfreds med, at hun fortsat ikke har været til teoriprøve, og at indklagede har hævet prøvegebyret, selvom klager har skiftet køreskole, samt at klager var blevet spærret i systemet.
Indklagede har ikke reageret på ankenævnets anmodning af 6. oktober 2022 om at besvare klagen skriftligt.
Ankenævnet udtaler: Indklagede har ikke udtalt sig i anledning af klagen, og ankenævnet lægger derfor klagerens oplysninger til grund for sagens afgørelse, så det lægges til grund, at indklagede hævede klagers prøvegebyr efter, at klager havde anmodet indklagede om at blive frigivet.
Klagerens krav tages på den baggrund til følge med 600 kr.
Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2. Indklagede skal betale 4.000 kr. for behandlingen af sagen, jf. vedtægternes § 25, stk. 3.
JST/
Sag nr. 897.22
Den 6. december 2022 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:
Kørelærer Bent Grue, Marianne Heimdal, jurist Yuriy Fogh Axelsen, Elsebet Gøtz Gjetting og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt.
Klager har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 12.999 kr. og har endvidere nedlagt påstand om, at indklagede skal betale erstatning på 3.600 kr. for teori, bestilling af glatbane og online teori. Klager har til støtte herfor navnlig gjort gældende, at klager ikke har modtaget de ydelser, herunder glatbane, som klager har betalt for. Der er gået over et år siden, klager afsluttede teori, uden at klager kom op til teoriprøve. Køreskolen lukkede uden varsel. Klager har betalt for teoriprøven, som nu endelig er bestilt.
Indklagede har bestridt kravet og har gjort gældende navnlig, at klager har gennemgået teorien. Der medfølger ikke online teori i klagers pakkevalg. Indklagede har indgået aftale med en anden køreskole, hvor elevener kan fortsætte deres forløb. Indklagede har ikke lukket sin køreskole, men er flyttet til en ny lokation.
Ankenævnet udtaler: Da parternes opfattelse af de faktiske forhold er indbyrdes modstridende, og da en afgørelse af parternes tvist forudsætter en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, afvises sagen som uegnet til nævnsbehandling, jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 3.
Klager har mulighed for at indbringe sagen for domstolene og har mulighed for at søge om retshjælp/fri proces. Kravet forældes efter forældelseslovens regler.
Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2.
JST/
Sag nr. 898.22
Den 6. december 2022 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde. I sagsbehandlingen deltog:
Kørelærer Bent Grue, Marianne Heimdal, jurist Yuriy Fogh Axelsen, Elsebet Gøtz Gjetting og Dommer (formand) Jesper Stage Thusholt.
Klager har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 18.999 kr. og har til støtte herfor navnlig gjort gældende, at klager på grund af angstanfald måtte stoppe undervisningsforløbet. Klager indgik en aftale med indklagede om, at klager kunne få det resterende beløb tilbagebetalt. Klager har efterfølgende ikke kunnet få kontakt til indklagede. Klager har modtaget to teorilektioner og to kørelektioner.
Indklagede har anerkendt klagers krav for så vidt angår 5.499 kr., mens den øvrige del af kravet bestrides. Klager har betalt for to gange teoriundervisning á 5.000 kr. pr. gang. Udgiften til manøvrebane udgør 2.500 kr. De to kørelektioner udgør i alt en udgift på 1.000 kr.
Ankenævnet udtaler: Klager har til indklagede indbetalt 18.999 kr. Det kan ubestridt lægge til grund, at klager – i forbindelse med at klager ophørte med undersivningen hos indklagede – med denne indgik aftale om, at klager kunne få det beløb tilbagebetalt, som ikke var forbrugt. Under henvisning til det oplyste om omfanget af ydelser, som klager har modtaget, herunder da klager har betalt for teoriundervisningen to gange, findes klages krav at burde tages til følge med 10.499 kr., da det lægges til grund, at klager har modtaget ydelser for 8.500 kr.
Klagerens krav tages på den baggrund til følge med 10.499 kr.
Klagegebyret tilbagebetales, jf. vedtægternes § 24, stk. 2. Indklagede skal betale 4.000 kr. for behandlingen af sagen, jf. vedtægternes § 25, stk. 3.
JST/
Læg en kommentar
Du skal være logged på for at skrive en kommentar.