I sagsbehandlingen deltog:

​

Jurist Abid Khan, rådsmedlem Anne Lise Knørr, kørelærer Torben Drehn-Knudsen og kørelærer René Arnt samt byretsdommer Kirsten Mathiesen

​

​Sag nr. 732/17

​

Klager, har krævet tilbagebetaling af 10.495 kr., 400 kr. for ansøgning, 200 kr. i gebyr for førstehjælp, 2x 700 kr. for teoriprøve og erstatning for ventetiden, idet klageren er utilfreds med, at klager har betalt for et lynkørekort, at det har taget for lang tid at få et kørekort, at det har været svært at opnå kontakt med kørelæreren, at kørelæreren har lavet falsk underskrift i lektionsplanen vedrørende teoritimer, og at kørerlæren er skyld i, at 3-måneders fristen er overskredet, så klageren må starte forfra på køreundervisningen. Endelig har klageren gjort gældende, at indklagede har talt i telefon under køreundervisningen, hvilket har distraheret klageren i undervisningen.

​

Indklagede, har bestridt kravet og har anført, at et lynkursus på 3 uger først gælder fra den dag, at ansøgningen er godkendt og indebærer, at køreskolen sørger for teoriprøve og en praktisk køreprøve inden for 3 uger, hvis teoriprøven bestås i første forsøg. Klageren startede undervisningen den 1. september 2016, betalte først for undervisningen den 4. oktober 2016 og afleverede derefter de nødvendige papirer og blev godkendt den 11. oktober 2016. Klageren dumpede til teoriprøven den 16. november 2016 og udeblev herefter fra kursus på køreteknisk anlæg den 19. november. Indklagede har endvidere gjort gældende, at indklagede kontaktede klageren og opfordrede klageren til at repetere teorien og tilmelde sig en ny teoriprøve, at indklagede gjorde klageren opmærksom på 3-måneders fristen, at klageren deltog i teoriundervisningen i januar og marts 2017, men at klageren herefter ikke kom på køreskolen, idet klageren var flyttet til Nordsjælland. Endelig har indklagede bestridt at have anvendt mobiltelefon i køreundervisningen.

​

Ankenævnet udtaler :

​

På baggrund af lektionsplanen, som er underskrevet af klageren, og erklæringen fra den motorsagkyndige kan det lægges til grund, at klageren påbegyndte køreundervisningen den 1. september 2016 og dumpede til køreprøven den 16. november 2016. Efter det oplyste kan det endvidere lægges til grund, at klageren, uden at årsagen er oplyst, udeblev fra kursus på køreteknisk anlæg den 19. november 2016, og at indklagede kontaktede klageren i den anledning. Endeligt kan det lægges til grund, at klageren uden forbehold har kvitteret for at have modtaget teoriundervisning den 1. januar og 27. marts 2017, at klageren var blevet gjort bekendt med 3-måneders fristen, og at der ikke ses at have været noget til hinder for, at klageren fortsatte og færdiggjorde undervisningen hos indklagede. Under disse omstændigheder findes det ikke godtgjort, at indklagede bærer ansvaret for, at klageren ikke har kunnet gennemføre undervisningsforløbet som planlagt, eller at 3- måneders fristen blev overskredet.

​

Klagerens krav kan herefter ikke tages til følge.

​

​Sag nr. 737/27

​

Klageren, har krævet tilbagebetaling af 8.900 kr., 400 kr. for lægeerklæring og garanti for, at klager kan få køreprøven og teoriprøven, da kørekortet er betalt. Klageren er utilfreds med, at klager har ventet 1 år på kørekortet, at kørelæreren ikke besvarede klagers sms´er /opkald, og at indklagede ikke har været indstillet på at finde en mindelig løsning.

​

Indklagede, har bestridt kravet og har anført, at klageren påbegyndte køreundervisningen den 24. september 2016 og fra starten fik oplyst, at det var vigtigt at klageren fik skaffet en lægeerklæring og et relateret førstehjælpskursus for at kunne få godkendt ansøgningen hos Borgerservice, at indklagede gentagne gang måtte rykke herfor, at klageren først fik taget sit førstehjælpskursus i april 2017, og først fik indhentet en lægeerklæringen i juni 2017, da tidligere lægeerklæring fra oktober 2016 var blevet forældet. Indklagede har endvidere oplyst, at indklagede opfordrede klageren til at starte forfra med afsnit 7 i lektionsplanen, da indklagede ikke længere kunne indestå for klagerens køreuddannelse, der havde været spredt ud over alt for lang tid, hvorfor indklagede var nødt til at stoppe undervisningen. Indklagede har endeligt gjort gældende, at årsagen til det lange forløb udelukkende skyldes klagerens manglende vilje til at fremskaffe de dokumenter, der var nødvendige for at få et kørekort.

​

Ankenævnet udtaler :

​

Det fremgår af ansøgning om kørekort, at anmodningen bl.a. skal være vedlagt en lægeattest, der ikke må være udstedt tidligere end tre måneder før ansøgningstidspunktet. Det påhviler eleven at skaffe disse dokumenter, og nævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at klageren ved undervisningens start og flere gange under forløbet er blevet vejledt herom af indklagede. Det er ubestridt, at klageren først fik erhvervet sit førstehjælpsbevis den 8. april 2017, og at lægeerklæring fremkom i juni 2017, idet lægeerklæring fra oktober 2016 var forældet. På baggrund heraf finder nævnet, at indklagede ikke er ansvarlig for, at køreundervisningen har fået et længere forløb end forventet af klageren. På baggrund af parternes mailkorrespondance lægges det til grund, at indklagede ophævede parternes aftale og henviste klageren til anden kørelærer. Det er uoplyst, om klageren herefter fortsatte undervisningen hos anden kørelærer med henblik på at begrænse et eventuelt tab, som indklagedes ophævelse af aftalen måtte have påført klageren. Klageren har endvidere ikke godtgjort, at have lidt et tab.

​

Klagerens krav på tilbagebetaling og godtgørelse for lægeerklæring kan herefter ikke tages til følge.

​

​

Sag nr. 738/17

​

Klager, har krævet tilbagebetaling af 19.000 kr., idet klageren er utilfreds med at være sendt til køreprøve 3 gange uden at være klar til det, at have skiftet bil omkring 4 gange i undervisningen, og at klagers kørelærere ikke har sørget for at iagttage 3-måneders pausereglen, således at klager er nødt til at starte forfra på undervisningen.

​

Indklagede, har afvist kravet og har gjort gældende, at klageren ved undervisningens start har fået udleveret en skrivelse, hvoraf fremgår, at klageren ikke må være fraværende mere end 3 måneder, og at eleven selv er ansvarlig for at iagttage, at pausereglerne ikke bliver overtrådt. Indklagede har endvidere gjort gældende, at klageren skulle have rettet henvendelse til køreskolens ejer eller en af de andre kørelærere for at få hjælp under forløbet.

Klageren, der havde sidste undervisningslektion den 3. marts 2016, anmodede den 21. april indklagede om at oplyse, hvornår der var mulighed for at få en køreprøve. Ved mail af samme dato oplyste klageren, at klager ikke var i Danmark fra den 26. april til den 6. maj 2016. Den 8. maj forespurgte klageren på ny indklagede om, hvornår der var mulighed for en køreprøve og fik oplyst, at det kunne indklagede ikke give noget svar på. Klageren rykkede herefter løbende indklagede for en tid til en køreprøve. Den 17. juli 2016 meddelte klageren indklagede, at klager ville være bortrejst fra den 17. juli til den 8. august 2016, hvorefter indklagede oplyste, at kørelæreren ville søge at skaffe en køreprøve i mellemtiden, hvilket imidlertid ikke lykkedes. Ved mail af 2. august 2016 meddelte indklagede klageren, at kørelæreren havde opdaget, at sidste lektion var gennemført den 3. marts 2016, og at pausereglen på 3 måneder herefter var overskredet.

​

Ankenævnet udtaler :

​

Efter de foreliggende oplysninger må nævnet lægge til grund, at klageren har haft mulighed for at orientere sig om pausereglerne og konsekvenserne ved manglende overholdelse heraf.

Det er dog nævnets opfattelse, at kørelæreren som den professionelle part har et ansvar for at sikre, at køreundervisningen fremmes bedst mulig, herunder at undervisningen ikke kommer i konflikt med gældende pauseregler. På baggrund af klagerens oplysninger, der ikke er bestridt af indklagede, må det lægges til grund, at klageren løbende igennem en længere periode rykkede indklagede for at booke en køreprøve. Henset til, at indklagede har givet fejlagtig rådgivning om pausereglerne til klageren, og at indklagede, der var i besiddelse af lektionsplanen, undlod at undersøge, om der var risiko for, at klageren ville overskride pausereglen, finder nævnet, at indklagede er ansvarlig for, at klageren nu må starte forfra.

​

Da nævnet efter de foreliggende oplysninger dog ikke kan afvise, at undervisningen hos indklagede haft en vis værdi for klageren, finder nævnet, at klageren har krav på en erstatning, der skønsmæssigt fastsættes til 10.000 kr.

​

Indklagede, skal inden 30 dage fra dato betale 10.000 kr. til klageren.

​

Såfremt indklagede ikke betaler beløbet indenfor den fastsatte frist, må indklagede påregne, at indklagedes navn vil blive offentliggjort, jf. § 30 i nævnets vedtægter.

​

I henhold til § 24, stk. 2 skal klagegebyret tilbagebetales til klageren.

​​

Sag nr. 739/17

​

Klager, har krævet erstatning for det ekstra beløb, som klageren har måtte betale til ny kørelærer samt godtgørelse for den tid, som klageren har måttet vente på at få sit kørekort. Klageren er utilfreds med hele forløbet, herunder at forløbet har varet i så lang tid, at klager manglede den fornødne basis -køreundervisning og var nødt til at få ekstra køretimer hos anden kørelærer. Klageren er endvidere utilfreds med, at det har været svært at få kontakt til indklagede.

​

Indklagede, har afvist kravet og har henvist til, at køreskolen ikke har lovet eller garanteret, at klageren kunne få sit kørekort inden sommerferien. Indklagede har endvidere gjort gældende at have betalt 2 gebyrer til teoriprøver, selvom klageren første gang havde mistet eller glemt samtykkeerklæringen fra forældrene og derfor blev afvist fra teoriprøven og for en teoriprøve, som klageren afviste at deltage i, da datoen ikke var aftalt på forhånd. Indklagede har endvidere afvist, at undervisningen har været mangelfuld og har anført, at det har været nødvendigt for klageren at have 2 dobbeltlektioner og en enkelt lektion udover de lovpligtige timer for at kunne bestå køreprøven, og at klageren inden da selv valgte at skifte til anden kørelærer. Endelig har indklagede gjort gældende, at det ikke skyldes indklagedes undervisning, at klageren valgte at skifte til anden kørelærer. Indklagede har herudover krævet tilbagebetaling af 2 x 600 kr. for prøvegebyr.

​

Ankenævnet udtaler :

​

Efter de foreliggende oplysninger findes det ikke godtgjort, at indklagede har garanteret eller lovet klageren, at klager kunne erhverve kørekort inden sommerferien.

Der er enighed om, at indklagede pr. kulance har udredt 2 gebyrer til teoriprøver, og at klageren bestod den 3. teoriprøve i september 2017. Klageren har således ikke godtgjort at have lidt noget tab økonomisk tab for så vidt angår teoriprøverne.

Det er nævnets opfattelse, at det påhviler indklagede i sin egenskab af kørelærer at vurdere, hvornår klageren har modtaget det antal lektioner, der er nødvendige, for at klageren kan bestå den praktiske prøve. Når henses til oplysningerne om antallet af de lektioner, som klageren har modtaget hos indklagede og klagerens egne oplysninger om antallet af lektioner modtaget hos anden kørelærer, findes det samlede antallet lektioner ikke at overstige det rimelige. Det findes endvidere ikke godtgjort, at indklagedes undervisning har været mangelfuld.

​

Klagerens krav om erstatning og godtgørelse kan herefter ikke tages til følge.

​

Da indklagede i sommeren 2017 valgte uden forbehold at betale 2x 600 kr. i prøvegebyr for klageren, finder nævnet ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at pålægge klageren at betale 1.200 kr. til indklagede.

​

​

Sag nr. 740/17

​

Klager, har krævet hel eller delvist tilbagebetaling af 2.300 kr., idet klageren er utilfreds med, at det har taget 8 måneder at tage et kørekort hos indklagede, at der har været for lange pauser mellem køretimerne, hvilket har haft indflydelse på klagerens kørsel og var årsag til, at klageren dumpede til 1. køreprøve, at indklagede først bestilte en teoriprøve meget sent i forløbet og først efter, at klageren havde rykket herfor, og at klageren blev pålagt at betale yderligere 1.350 kr. for 3 ekstra kørelektioner, gebyr på 450 kr. til køreprøve og 500 kr. for leje af bil til køreprøven.

​

Indklagede har afvist kravet og har henvist til, at klageren påbegyndte køreuddannelsen den 7. marts 2017, at klageren afleverede de nødvendige dokumenter meget sent og først blev godkendt af Borgerservice den 1. juni 2017, at klageren bestod teoriprøven den 4. juli 2017, at køreskolen har haft ferielukket fra midten af juli 2017 til begyndelsen af august 17, at klageren var på glatbane i starten af september 2017 efter at have aflyst et glatbanekursus i august måned, at årsagen til at klageren dumpede til 1.køreprøve skyldtes, at klageren begik en enkeltstående alvorlig fej, og at indklagede vurderede, at det var nødvendigt, at klageren fik 3 ekstra kørelektioner inden køreprøven, hvorefter klageren bestod 2. køreprøve uden anmærkninger. Indklagede har erkendt, at forløbet har været længerevarende, men afviser at skulle betale kompensation eller refundere noget beløb til klageren.

​

Ankenævnet udtaler :

​

Nævnet lægger til grund, at årsagen til, at klageren har haft et længere forløb end forventet skyldes, at klageren først sent i forløbet fik afleveret de nødvendige dokumenter til brug for godkendelse hos Borgerservice.

Det er nævnets opfattelse, at det påhviler indklagede i sin egenskab af kørelærer at vurdere, hvornår klageren har modtaget det antal lektioner, der er nødvendige for, at klageren kan bestå den praktiske prøve. Antallet af lektioner, som klageren har modtaget hos indklagede, findes ikke at overstige det rimelige. Det findes endvidere ikke godtgjort, at indklagedes undervisning har været mangelfuld.

​

Klagerens krav om tilbagebetaling af 2.300 kr. tages herefter ikke til følge.

​

​

Sag nr. 741/17

​

Klager, har krævet tilbagebetaling af 8.950 kr., subsidiært at indklagede lader klageren starte forfra uden ekstra omkostninger for klageren. Klageren har gjort gældende, at klagerens logbog er udløbet som følge af indklagedes grove uagtsomhed, at indklagede ikke har overholdt sin forpligtelse til at bestille teoriprøve rettidigt, og at klageren ikke fik meddelelse om kørelærerens fratræden hos indklagede og dermed blev gjort opmærksom på, at klager skulle kontakte en anden kørelærer.

​

Indklagede, har gjort gældende, at klageren havde ansvaret for at være fraværende i mere end tre måneder og har henvist til, at klageren ved første time fik udleveret en skrivelse, hvoraf det fremgår, at klageren skal undgå pauser i undervisningen, da en pause på over 3 måneder bevirker, at klager skal starte forfra med undervisningen. Indklagede har endvidere anført, at selvom teoriprøven var blevet bestilt i august 2016, så ville denne ikke have ændret på udløbet af klagerens logbog, da teoriprøven ikke afbryder fraværsfristen i kørekortbekendtgørelsen § 41, stk. 2.

​

Sagen er, efter begæring fra klageren, blevet henvist til nævnet fra retten i Kolding.

​

Det fremgår af klagerens oplysninger, at klageren i august 2016 havde aftalt med kørelæreren, at klageren skulle til teoriprøve i oktober 2016, og at kørelæreren efter flere rykkere fra klageren bekræftede, at ville bestille tid til køreprøve, hvorefter klageren ikke hørte mere fra kørelæreren. Det fremgår endvidere, at klageren i januar 2017 kontaktede indklagede og blev henvist til anden kørelærer hos indklagede, der konstaterede, at klageren nu havde holdt pause i mere end 3 måneder og derfor måtte starte forfra.

Ankenævnet udtaler :

​

Det er nævnets opfattelse, at det er indklagede, der bærer det overordnede ansvar for, at elevens køreundervisning varetages og fremmes bedst muligt, navnlig når en kørelærer ansat hos indklagede fratræder. Da indklagede efter de foreliggende oplysninger har undladt at sikre, at klagerens undervisning, som følge af kørelærerskifte, ikke kom i konflikt med pausereglerne, finder nævnet, at indklagede bærer ansvaret for, at klageren må begynde forfra.

Da undervisningen efter de foreliggende oplysninger ikke har haft nogen værdi for klageren finder nævnet at klageren har krav på erstatning, der passende kan fastsættes til det af klageren indbetalte beløb på 8.950 kr.

Indklagede, skal inden 30 dage fra dato betale 8.950 kr. til klageren.

​

Såfremt indklagede ikke betaler beløbet indenfor den fastsatte frist, må indklagede påregne, at indklagedes navn vil blive offentliggjort, jf. §30 i nævnets vedtægter.

​

I henhold til § 24, stk. 2 skal klagegebyret tilbagebetales til klageren.

​

​Den 16. oktober 2017 holdt Ankenævn for Køreundervisning møde.

I sagsbehandlingen deltog:

Jurist Abid Khan, rådsmedlem Anne Lise Knørr, kørelærer Torben Drehn-Knudsen og kørelærer René Arnt samt byretsdommer Kirsten Mathiesen

Sag nr. 728/17

Klager, har krævet tilbagebetaling af 11.300 kr. og 1.200 kr. for to prøvegebyrer da klager ikke var klar til at gå til prøve og kørelærerens for sene aflysning af prøve samt 5.000 kr. i erstatning for frustrationer og sygdomsforløb ved at starte mere elle mindre forfra med køreundervisningen.
Klageren har været utilfreds med hele forløbet og har bl.a. klaget over, at kørelæreren har presset klageren til at tage mange ekstratimer indenfor et meget kort tidsrum, manglende dialog med kørelæreren, der altid kom 10 min. for sent til lektionerne, defekter ved kørelærens bil, at kørelæreren anvendte mobil i undervisningstiden til at skrive sms, mail og surfe på internettet og besvare opkald, manglende feedback efter undervisningen, tvivl om kørelærerens ansættelsesforhold på køreskolen samt kørelærerens manglende vilje til at finde en løsning på tvisten.

Indklagede, har bestridt kravet og har gjort gældende, at klageren har haft svært ved at lære at køre bil og har haft brug for at gennemføre mere træning end lovkravet, ligesom klageren skulle have indlæring i mindre bidder. Indklagede har endvidere gjort gældende, at klageren på intet tidspunkt under forløbet, har klaget over teori eller køreundervisningen.
Endeligt har indklagede gjort gældende, at klageren ikke har forsøgt at forhandle pris med kørelæreren.

Efter oplysninger fra Erhvervsstyrelsen om, at den kørelærer, som klageren var tilknyttet ved køreskolen, var ophørt med at drive enkeltmandsvirksomhed, da klageren påbegyndte undervisningen, lægger nævnet til grund, at aftalen om køreundervisning er indgået med indklagede.

Det er nævnets opfattelse, at det påhviler indklagede at vurdere, om og hvornår klageren har modtaget det antal lektioner, der er nødvendige, for at klageren vil kunne bestå den praktiske prøve.

Da antallet af yderligere lektioner, udover det lovpligtige antal, ikke findes at overstige det rimelige, finder nævnet det ikke godtgjort, at indklagede har presset klageren til at gennemføre flere lektioner, end nødvendigt.

Det er nævnets opfattelse, at eleven har krav på at modtage en fuld undervisningslektion.  På baggrund af klagerens oplysninger finder nævnet det godtgjort, at kørelæreren i flere tilfælde er kommet for sent til undervisningen, og klageren har således ikke fået den fulde undervisningstid, som klageren har krav på.

Klageren har derfor krav på erstatning for den mistede undervisning, der på baggrund af antallet af lektioner passende kan fastsættes til 1.500 kr.

Det må endvidere lægges til grund, at kørelæreren har anvendt mobiltelefon i undervisningstiden. Det er nævnets opfattelse, at mobiltelefonen bør være slukket og ikke benyttes af kørelæreren i undervisningstiden, idet det må antages at forringe elevens indlæring.
Som følge heraf finder nævnet, at indklagede tillige skal betale en erstatning til klageren på 1.500 kr.

Da det skyldes forhold på indklagedes side, at en køreprøve blev afbestilt efter fristens udløb, har klageren krav på erstatning på 600 kr.

Klagerens krav tages således til følge med et samlet beløb på 3.600 kr.

Klagerens erstatningskrav er ikke opgjort eller dokumenteret. Nævnet har derfor ikke fundet grundlag for tillige at pålægge indklagede at betale erstatning til klageren.

Indklagede, skal inden 30 dage fra dato betale 3.600 kr. til klager.

Såfremt, indklagede ikke betaler beløbet indenfor den fastsatte fris, må indklagede påregne, at indklagedes navn vil blive offentliggjort jf. § 30 i vedtægterne.

I henhold til § 24, stk. 2 skal klagegebyret tilbagebetales til klageren.
​

Sag nr. 729/17

Klageren har krævet tilbagebetaling af 10.150 kr., som klager har betalt for en grundpakke til kørekort under henvisning til, at klageren kun har modtaget undervisning 2 gange, hvorefter indklagede aflyste undervisningen under henvisning til sygdom.

Det har herefter ikke været muligt for klageren at komme i kontakt med indklagede via telefon eller mail, ligesom indklagedes hjemmeside er lukket ned.

Indklagede, har ikke udtalt sig under sagen.

På baggrund af klagerens oplysninger findes det godtgjort, at indklagede er ansvarlig for, at det ikke har været muligt for klageren at erhverve kørekort, og at undervisningen hos indklagede dermed har været uden værdi for klageren.

Klageren har derfor krav på tilbagebetaling af 10.150 kr.

Indklagede, skal inden 30 dage fra dato betale 10.150 kr. til klager.

Såfremt, indklagede ikke betaler beløbet indenfor den fastsatte frist, må indklagede påregne, at indklagedes navn vil blive offentliggjort jf. § 30 i vedtægterne.

I henhold til § 24, stk. 2. i vedtægterne skal klagegebyret tilbagebetales til klageren.

Sag nr. 730/17

Klageren, har krævet et fradrag på 1.925 kr. i det skyldige beløb til indklagede, da klageren blev afvist til køreprøven, da en samtykkeerklæring til kørekortansøgere, der er under l 8 år, ikke var underskrevet af begge forældremyndighedsindehavere, men kun af klagerens mor. Klageren har gjort gældende, at kørelæreren har oplyst, at det kun var den ene forældremyndighedsindehaver, der behøver at underskrive samtykkeerklæringen, og at det er indklagedes ansvar at sørge for, at alle formalia omkring samtykkeerklæringen er i orden.

Indklagede, har bestridt kravet og har gjort gældende at, når indklagede giver eleverne en samtykkeerklæringen med hjem til underskrift, gør opmærksom på, at det er de forældre, der har forældremyndigheden, der skal underskrive samtykkeerklæringen. Desuden er der tale om en utrolig simpel erklæring, som indklagede, går ud fra, at elever og de forældre, der har forældremyndigheden er i stand til at udfylde og aflevere i korrekt stand.

På baggrund af erklæringens klare og simple indhold og da en kørelærer ikke kan antages at have viden om eller indsigt i, hvorvidt en elev har en eller to forældremyndighedsindehavere eller pligt til at undersøge dette forhold, finder nævnet ikke, at indklagede bærer ansvaret for, at klageren blev afvist til køreprøven som følge af, at samtykkeerklæringen ikke var korrekt udfyldt af elevens forældremyndighedsindehavere.

Klagerens krav om fradrag for et beløb på 1.935 kr. kan derfor ikke tages til følge, og indklagede, har derfor krav på betaling af det skyldige beløb.

Sag nr. 731/17

Klager, har krævet tilbagebetaling af 22.500 kr. betalt for forprøve og hovedprøve, idet klageren er utilfreds med manglende undervisning i forbindelse med uddannelse til kørelærer, at der fifles med datoer, at der intet materiale er udleveret, at det ene og alene er egen fortjeneste, hvis forprøven bestås, at klager som kørelæreraspirant skulle stå alene med 3-4 elever på manøvrebane, at især den ene underviser udviser respektløs adfærd og udøver sexchikane over for kvindelige elever samt kommer med racistiske bemærkninger.
Klageren har endvidere oplyst, at indklagede ønskede at modtage betaling i kontanter, og at der ikke er udfærdiget kvitteringer i forbindelse med dette.

Indklagede, har ved advokat principalt påstået klagen afvist, subsidiært at klagen ikke tages til følge under henvisning til, at klageren ikke har godtgjort, at indklagedes undervisning eller undervisningsmateriale har været mangelfuld eller forkert, at der er en formodning imod dette synspunkt, allerede fordi klageren har bestået den forprøve, som klagen omhandler, at der derfor ikke er grundlag for at kompensere klageren for allerede erlagt betaling for undervisning hos indklagede, at klageren efter eget ønske har valgt ikke at gennemføre kørelæreruddannelsen hos indklagede, og at sagen på grund af de modstridende opfattelser ikke er egnet til nævnsbehandling, hvorfor klagen bør afvises.

Da parternes opfattelse af de faktiske forhold er indbyrdes modstridende, og da en afgørelse af parternes tvist forudsætter en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, afvises sagen som uegnet til nævnsbehandling jf. vedtægterne § 5, stk. 3.

I henhold til vedtægternes § 24, stk. 2 tilbagebetales klagegebyret.

Sag nr. 733/17

Klager, har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 11.900 kr. samt erstatning under henvisning til indklagedes manglende opfyldelse af aftale om at ville supplere på engelsk, når det var nødvendigt for klageren, at indklagede uden begrundelse aflyste 3 teorilektioner, at klageren på grund af sygdom ikke har, kunne møde op til 5 teorilektioner, men har gennemført teoriundervisningen online uden at få svar fra indklagede, at der aldrig er blevet udarbejdet to ens kopier af lektionsplanen, at klageren ikke har underskrevet på lektionsplanen, at indklagede uopfordret fremsatte tilbud om, at klageren kunne fortsætte på anden køreskole, at indklagede derved har hævet aftalen, og at indklagede alene har villet refundere 4.000 kr. af det indbetalte beløb.

Indklagede, har afvist kravet under henvisning til, at klageren ved aftalen blev gjort opmærksom på, at undervisningen ville foregå på dansk, at klageren tilkendegav, at klager godt kunne følge undervisningen på dansk med lidt hjælp på engelsk, at klageren herefter tilmeldte sig et hold med danskundervisning uden særvilkår, at klageren blev opfordret til at følge teoriundervisningen  på dansk, inden klager besluttede sig for, om klager ville fortsætte, at klageren fik at vide, at teoriundervisning  online kun er et supplement til undervisningen, at klageren efter udlevering af koden til online undervisningen  ophørte med at møde til teorilektioner, at 3 aflyste teoritimer skyldtes sygdom i indklagedes nærmeste familie, at der ikke er lavet to logbøger, idet der ikke var tale om normal undervisning

Ifølge aftalelovens § 1 er tilbud og svar på tilbud bindende for løftegiveren.

Det fremgår af mailkorrespondancen mellem parterne, at indklagede tilbød at afslutte sagen ved at refundere 9.000 kr. til klageren, og at klageren accepterede tilbuddet.

Som følge heraf er indklagede bundet af sit løfte om at refundere et beløb på 9.000 kr. til klageren.

Den omstændighed, at klageren samtidigt med accepten fremkom med kritik af klagerens undervisning, kan ikke medføre nogen ændring heri.

Nævnet finder derfor, at klageren har krav på tilbagebetaling af 9.000 kr.

Klagerens erstatningskrav er ikke opgjort eller dokumenteret. Nævnet har derfor ikke fundet grundlag for, at pålægge indklagede at betale erstatning til klageren.

Indklagede, skal inden 30 dage fra dato betale 9.000 kr. til klager.

Såfremt, indklagede ikke betaler beløbet indenfor den fastsatte frist, må indklagede påregne, at indklagedes navn vil blive offentliggjort jf. § 30 i vedtægterne.

I henhold til § 24, stk. 2. i vedtægterne skal klagegebyret tilbagebetales til klager.

Sag nr. 734/17

Klager, har fremsat krav om at modtage kreditnota på to fakturaer vedrørende ekstratimer lydende på tilsammen 3.825 kr. under henvisning til, at klageren er utilfreds med, at indklagede ikke har leveret den vare, der var stillet ham i udsigt, at indklagede har ageret uprofessionelt, at kørelæreren har haft en negativ indflydelse på klagerens muligheder for at bestå køreprøven, at indklagede har pådraget sig et ansvar ved, at klageren først bestod køreprøven i 3. forsøg, at indklagede har en kritisabel tilgang til bogholderi, opkrævning og brug af kvitteringer.
Klager har endvidere gjort gældende, at indklagede skrev kontrakt med indklagedes firma, at indklagede har erklæret sig enig i klagerens kritik af kørelæreren, og at indklagede hæfter for sine underleverandører.

Indklagede, har bestridt kravet og har anført, at indklagede ikke har haft mulighed for at rette op på de ting, klageren er utilfreds med, idet indklagede, først blev vidende om dette, efter at klageren dumpede til den første køreprøve. Indklagede anser sagen som afsluttet, idet indklagede har imødekommet klagerens ønske om en kreditnota til udligning af faktura på kr. 2.975, da indklagede blev opmærksom på fejlen i bogholderiet. Indklagede har endvidere gjort gældende ikke at have noget ansvar for en faktura på 850 kr. for ekstra lektioner, udstedt af indklagedes underleverandør, idet alle lektioner, udover lovpligtige lektioner, skal betales direkte til kørelæreren og ikke til indklagede.

Efter de foreliggende oplysninger findes det ikke godtgjort, at klageren i forbindelse med indgåelsen af aftalen blev gjort opmærksom på, at aftalen med indklagede udelukkende omfattede de lovpligtige lektioner og ikke de efterfølgende lektioner.

Det er derfor nævnets opfattelse, at et krav om betaling for ekstra lektioner fra en kørelærer, der fungerer som underleverandør for indklagede, alene er et mellemværende mellem indklagede og den pågældende kørelærer. Klageren skal derfor ikke pålægges at betale et beløb opkrævet direkte af indklagedes underleverandør.

Da indklagede i øvrigt har oplyst ikke at have yderligere krav mod klageren efter udstedelse af kreditnota på 2.975 kr., frifindes klageren for betaling af 850 kr. for ekstra lektioner.

I henhold til vedtægternes § 24, stk. 2 tilbagebetales klagegebyret.

Sag nr. 735/17

Klager, har krævet tilbagebetaling af et beløb på 14.249 kr. betalt for en grundpakke på 8.999 kr. og for førstehjælp, 6 yderligere kørelektioner og leje af bil til køreprøve under henvisning til manglende kommunikation med kørelæreren og selve køreskolen, at klageren gentagne gange forsøgte at få fat i kørelæreren, at klageren ikke
blev orienteret om kørelærerens lange ferie, at lederen af køreskolen ikke har taget ansvar ved klagen over den lange ventetid på en køreprøve og ikke har handlet professionelt, og at indklagede forsøgte at sætte en stopper for, at klageren, kunne erhverve sit kørekort hos anden kørelærer på køreskolen.

Indklagede, har afvist kravet under henvisning til, at klageren i god til blev orienteret om kørelærerens ferie og varigheden heraf, at klageren er blevet orienteret om, at klager skal kontakte kontoret ved utilfredshed med forløbet, at indklagede i modsætning til klageren har forsøgt at finde en løsning, og at klageren ved skift af kørelærer bestod køreprøven.

Det er nævnets opfattelse, at det er indklagede, der bærer det overordnede ansvaret for, at elevens køreundervisning varetages bedst muligt, også under kørelærerens ferie.

Det fremgår af sagens oplysninger, at kørelæreren under undervisningsforløbet afholdt en længerevarende ferie.

På baggrund af klagerens udførlige redegørelse finder nævnet det godtgjort, at klageren ikke blev orienteret om kørelærerens længerevarende ferie, og at klageren igennem en længere periode klagede over den lange ventetid på en køreprøve, uden at indklagede tog skridt til at undersøge forholdet nærmere. Under disse omstændigheder, og da indklagede samtidig har erkendt at have taget fejl af klageren og en anden køreskoleelev, der havde ønsket en længere pause, finder nævnet, at indklagede bærer ansvaret for den forsinkelse, der opstod i klagerens undervisningsforløb.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren efter skift til anden kørelærer bestod køreprøven.

Undervisningen hos indklagede har således ikke været helt uden værdi for klageren.

Nævnet kan derfor ikke tage klageren krav om tilbagebetaling af 14.249 kr. til følge, men finder, at klageren som følge af den indtrådte forsinkelse, der har medført yderligere kørelektioner, bør tilkendes en erstatning, der skønsmæssigt kan fastsættes til 1.500 kr.

Indklagede, skal derfor inden 30 dage fra dato betale 1.500 kr. til klager.

Såfremt, indklagede ikke betaler beløbet indenfor den fastsatte frist, må indklagede påregne, at indklagedes navn vil blive offentliggjort jf. § 30 i vedtægterne.

Sag nr. 736/17

Klager, har krævet tilbagebetaling af et beløb svarende til 5 kørelektioner og2.000 kr. i erstatning under henvisning til, at indklagede ofte ændrede eller aflyste køretimer, at indklagede brugte sin mobil under køreundervisningen, at det pludseligt var umuligt at komme i kontakt med kørelæreren, at klageren igennem lang tid intet hørte fra køreskolen, at det viste sig, at kørelæreren var “gået under jorden” på grund af personlige problemer, og da klageren skulle til teoriprøve kunne køreskolen ikke, finde klagerens papirer. Klageren har endvidere gjort gældende, at klager både via mail og ved personligt fremmøde på indklagedes kontor gjorde opmærksom på forsinkelsen i køreundervisningen.

Indklagede, har bestridt kravet og har gjort gældende, at alle ændringer af aftaler mellem klageren og kørelæreren er sket med klagerens accept, at klageren først meget sent i forløbet gjorde køreskolen opmærksom på forsinkelsen i forløbet, at kørelærerens pludselige midlertidige afbrydelse af kommunikationen med klageren skyldtes kørelærerens kortvarige ophold på krisecenter, men at forsinkelse af undervisningsforløbet tillige skyldtes, at klageren ad flere omgange holdt ferie og dermed pause fra undervisningen, ligesom indklagede, har bestridt, at kørelæreren har talt i telefon i undervisningstiden.

Det er nævnets opfattelse, at indklagede har pligt til følge elevens undervisning og at underrette eleven, når der opstår pauser i undervisningen som følge af kørelærerens fravær, ligesom indklagede, har ansvaret for, at elevens undervisning varetages bedst muligt i kørelærerens fraværsperiode.

På baggrund af sagens oplysninger finder nævnet det godtgjort, at klageren flere gange gjorde indklagede opmærksom på forsinkelsen i køreundervisningen, og at indklagede var bekendt med, at klagerens kørelærer ikke var i stand til at gennemføre undervisningen, som aftalt. Da det således skyldes forhold på indklagedes side, at køreundervisningen har medført et længere forløb end aftalt med yderligere kørelektioner til følge, finder nævnet, at klageren har krav på en erstatning, der passende kan fastsættes til 1.500 kr.

Klagerens erstatningskrav er ikke opgjort eller dokumenteret. Nævnet har derfor ikke fundet grundlag for tillige at pålægge indklagede at betale erstatning til klageren.

Indklagede, skal inden 30 dage fra dato betale 1.500 kr. til klager.

Såfremt, indklagede ikke betaler beløbet indenfor den fastsatte frist, må indklagede påregne, at indklagedes navn vil blive offentliggjort jf.§ 30 i vedtægterne.

I henhold til § 24, stk. 2.i vedtægterne skal klagegebyret tilbagebetales til klageren.