I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Abid Khan, kørelærer Torben Drehn-Knudsen, rådsmedlem Anne lise Knørr, kørelærer René Arnt samt dommer Kirsten Mathiesen.

Sag nr. 778/2018

Klageren har krævet tilbagebetaling af 2.700 kr. for 2 manglende køretimer og glatbanekursus under henvisning til, at indklagede har udsat klageren for en dårlig behandling i undervisningsforløbet, og at indklagede kritiserede klageren på en nedladende og hånlig måde, hvorfor klageren valgte at skifte til anden køreskole.

Indklagede har afvist kravet om tilbagebetaling og har henvist til, at det har været en udfordring at få klageren til at være mentalt til stede i køreundervisningen, at klageren har haft svært ved at bestå teoriprøven, fordi prøven ifølge klageren foregik uden tekst og uden mulighed for at få gentaget spørgsmålene, og at klageren både under teoriundervisningen og kørelektionerne glemte eller misforstod de anvisninger, han fik. Indklagede har endvidere anført, at hun tilbød klageren at fortsætte med en anden kørelærer tilknyttet køreskolen, men at klageren ikke ønskede at gøre brug af dette tilbud og valgte at skifte til en anden køreskole. Endeligt har indklagede anført, at klageren købte en samlet lovpakke til rabatpris og ikke kan splittet pakken op til almindelig pris, når klageren ikke ønskede at fortsætte hos klageren.

Ankenævnet udtaler:  Efter de foreliggende oplysninger findes det ikke godtgjort, at indklagedes undervisning har været mangelfuld, og da klageren selv valgte at skifte til anden køreskole, findes klageren ikke at have krav på delvis tilbagebetaling af et beløb betalt for en lovpakke.

Klagerens krav kan derfor ikke tages til følge.

 

 

Sag nr. 773/2018

Klageren har krævet tilbagebetaling af 19.095 kr. under henvisning til, at indklagede, der ved aftalen indgåelse tilbød, at klageren kunne gennemføre undervisningen på et engelsk hold, ikke har fulgt loven, har snydt med antallet af køretimer og teoritimer i lektionsplanen, opkrævet ekstrabetalinger, som burde være omfattet af pakkeprisen, ligesom indklagede har udsat klageren for blufærdighedskrænkelser og racisme. Klageren har endvidere krævet erstatning for udgift til ny kørelærer på 4.200 kr. til tolk på 1.000 kr. og en dagsløn på 1.650 kr.

Indklagede har ikke udtalt sig under sagens behandling i nævnet.

Ankenævnet udtaler: Det fremgår af klagerens oplysninger, at hun har bestået køreprøven til dels på baggrund af indklagedes undervisning. Som følge heraf finder nævnet det ikke godt- gjort, at indklagedes undervisning har været så mangelfuld, at klageren kan gøre krav på tilbagebetaling af det fulde beløb indbetalt til indklagede.

Da klageren imidlertid som følge af manglende reaktion fra indklagede side var nødsaget til at skifte til anden kørelærer for at kunne færdiggøre køreundervisningen, finder nævnet, at klageren har krav på erstatning for forøgede udgifter ved skifte til anden kørelærer, og at erstatning passende kan fastsættes til 4.200 kr. Efter de foreliggende oplysninger findes det dog ikke godtgjort, at det påhviler indklagede at afholde udgifter til tolk, ligesom der ikke foreligger dokumentation for klagerens tab af en dagsløn.

Klagerens krav tages herefter til følge med et beløb på 4.200 kr.

Indklagede, skal inden 30 dage fra dato betale 4.200 kr. til klager

Såfremt indklagede ikke betaler beløbet indenfor den fastsatte frist, må indklagede påregne, at indklagedes navn vil blive offentliggjort jf. § 30 i vedtægterne.

I henhold til § 24, stk. 2 i vedtægterne skal klagegebyret tilbagebetales til klageren.

 

 

Sag nr. 777/2018

Klager har klaget over at være blevet opkrævet 6.000 kr. for 2 x manøvrebane og 2 x administrationsgebyr á 1.000 kr., da hun kun har deltaget i én teoritime og ikke forstod, hvad underviseren sagde.

Indklagede har fastholdt kravet under henvisning til, at klageren 4 gange tilmeldte sig indklagedes hjemmeside, hvoraf fremgår at tilmelding er bindende. Indklagede har forsøgt at indgå forlig ved at se bort fra betaling af hele lovpakken og blot krævet betaling for de udgifter, indklagede har haft i forbindelse med klagerens tilmeldinger udgørende til 3.000 kr. pr. gang, hvoraf 2.000 kr. dækker udgift til manøvrebane og 1.000 kr. i administrationsgebyr. Ifølge klageren dækker administrationsgebyret oprettelse af hold, planlægning og bookning af baner, planlægning af teoriundervisning samt tider til kørelektioner i kalenderen for hele forløbet.

Ankenævnet udtaler: Da parternes opfattelse af de faktiske forhold er indbyrdes modstridende, og da en afgørelse af parternes tvist forudsætter en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, afvises sagen som uegnet til nævnsbehandling

I henhold til § 24, stk. 2 i vedtægterne skal klagegebyret tilbagebetales til klageren.

 

Sag nr. 772/2018

Klageren har krævet en erstatning på 7.975 kr. for unødige udgifter til ny lægeattest og nyt førstehjælpskursus og for mangelfuld undervisning i 20 lektioner i alt 7.975 kr. under henvisning til, at der ikke har været den fornødne og lovede progression i forløbet med lange pauser fra november 2017 til februar 2018, aflysning af køretimer bl.a. fordi bilen var ude af stand til at køre, aflysning af køreprøver, manglende iagttagelse fra køreskolens side vedrørende forældet lægeattest og førstehjælpsbevis, manglende variation i køreundervisningen og manglende opfølgning fra køreskolen i forhold til ventetid til køreprøver.

Indklagede har afvist kravet under henvisning til, at kørelærer ikke er ansat på køreskolen, men er selvstændig freelancer, som bliver honoreret for at køre med eleverne. Indklagede har endvidere anført, at når teoriprøven er bestået og glatbane er bestilt, består samarbejdet herefter alene mellem elev og kørelæreren. Klageren er ved undervisningens start blevet gjort opmærksom på, at det er vigtigt at sige til køreskolen, hvis der er noget, der ikke fungerer i samarbejdet med den tildelte kørelærer. Tidsforløbet for klagerens undervisning har ikke givet indklagede anledning til at reagere, ligesom klageren først meget sent i forløbet har gjort skolen opmærksom på problemer i undervisningen. Endvidere har klageren ikke været villig til at skifte kørelærer, før køreskolen skar igennem og tildelte klageren en anden kørelærer. Endeligt har klageren nu erhvervet sit kørekort og har derfor fået det lovede produkt.

Ankenævnet udtaler: På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at aftalen om og betalingen for køreundervisningen er indgået med indklagede, og at indklagede dermed er ansvarlig for den undervisning, der tilbydes, uanset de tilknyttede kørelæreres ansættelsesform.

Det er nævnet opfattelse, at det er indklagede, der er ansvarlig for, at køreundervisningen fremmes bedst muligt, herunder at undervisningen ikke kommer i kommer i konflikt med pauseregler. På baggrund af klagerens udførlige redegørelse om undervisningsforløbet, der ikke er blevet bestridt af indklagede, finder nævnet det godtgjort, at klageren bærer ansvaret for, at køreundervisningen har fået et længere forløb end forventet af klageren, og at indklagede under forløbet ikke sikrede, at klageren ikke kom i konflikt med reglerne vedrørende lægeattest og førstehjælpsbevis, hvorfor klageren har krav på erstatning for merudgifterne ved erhvervelse af sit kørekort. Efter de foreliggende oplysninger finder nævnet, at erstatningen skønsmæssigt kan fastsættes til 8 lektioner á 350 kr., erstatning for udgift til ny lægeattest på 400 kr. og nyt førstehjælpsbevis på 575 kr. eller i alt 3.775 kr.

Klagerens krav tages herefter til følge med et beløb på 3.775 kr.

Indklagede, skal inden 30 dage fra dato betale 3.775 kr. til klager.

Såfremt indklagede ikke betaler beløbet indenfor den fastsatte frist, må indklagede påregne, at indklagedes navn vil blive offentliggjort jf. § 30 i vedtægterne.

I henhold til § 24, stk. 2 i vedtægterne skal klagegebyret tilbagebetales til klageren.

 

 

Sag nr. 770/2018

Klageren har krævet en erstatning på 3.000 kr. for spildt tid og unødvendigt psykisk stress, penge tabt på ekstra køretimer, manglende kommunikation og travlhed hos indklagede og et forløb, som ikke har levet op til det, som indklagede lovede ved aftalens indgåelse. Klageren har endvidere gjort gældende, at der til tider blev udvist uforsvarlig kørsel fra kørelærens side, at kørelæreren snakkede i telefon og sendte sms´er under køreundervisningen, at kørelæreren gjorde brug af hornet ved ufarlige situationer og afkrævede betaling for ekstratimer i kontanter.

Indklagede har afvist kravet under henvisning til, at kørelærer ikke er ansat på køreskolen, men er selvstændig freelancer, som bliver honoreret for at køre med eleverne. Klageren er endvidere ved undervisningens start blevet gjort opmærksom på, at det er vigtigt at kontakte køreskolen, hvis der er noget, der ikke fungerer i samarbejdet mellem eleven og den tildelte kørelærer. Indklagede har endvidere anført, at indklagede ikke har indgået nogen aftale om eller garanteret klageren, der startede undervisningen den 27. november 2017, at hun kunne blive færdig med teori den 18. januar 2918. Klageren har endvidere ikke arbejdet så intensivt med teorien, at hun kunne forvente at være færdig med teori på det angivne tidspunkt. Da klageren henvendte sig til køreskolen vedrørende utilfredshed med kørelæreren, fik hun tilbudt en anden, men afslog dette.

Ankenævnet udtaler: På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at aftalen om og betalingen for køreundervisning er indgået med indklagede, og at indklagede dermed er ansvarlig for den undervisning, der tilbydes, uanset de tilknyttede kørelæreres ansættelsesform.

Det er nævnet opfattelse, at det er indklagede, der er ansvarlig for, at køreundervisningen fremmes bedst muligt. Efter de foreliggende oplysninger, finder nævnet det ikke godtgjort, at indklagede ved aftalen indgåelse lovede eller garanterede, at klageren kunne færdiggøre køreundervisningen indenfor en aftalt tidsfrist. Henset til klagerens oplysninger om forløbet, herunder den mangelfulde kommunikation fra kørelærerens side, finder retten det dog godtgjort, at klagerens undervisning har haft et længere forløb end forventet, hvilket har medført, at klageren har haft forøgede udgifter til køreundervisning. Nævnet finder derfor, at klageren har krav på erstatning, der skønsmæssigt fastsættes til 1.400 kr.

Det må endvidere lægges til grund, at indklagede har anvendt mobiltelefon i undervisningstiden. Det er nævnet opfattelse, at mobiltelefonen bør være slukket, og ikke bør benyttes af kørelæreren, idet kørelærerens brug af mobiltelefon i undervisningstiden må antages at forringe elevens indlæring. Som følge heraf finder nævnet, at indklagede tillige skal betale en erstatning på 1.500 kr. til klageren.

Klagerens krav tages herefter til følge med et beløb på 2.900 kr.

Indklagede, skal inden 30 dage fra dato betale 2.900 kr. til klager.

Såfremt indklagede ikke betaler beløbet indenfor den fastsatte frist, må indklagede påregne, at indklagedes navn vil blive offentliggjort jf. § 30 i vedtægterne.

I henhold til § 24, stk. 2 i vedtægterne skal klagegebyret tilbagebetales til klageren.

 

Sag nr. 774/2018

Klager har krævet tilbagebetaling af 50.000 kr. betalt for køreundervisning, 2.400 kr. betalt for gebyr til køreprøve og 2.160 kr. betalt for busbilletter til kørelektionen under henvisning til indklagedes mangelfulde undervisning, at indklagede under køreundervisningen råbte ad klageren og bandede, hver gang klageren lavede en fejl, at klageren blev presset til at kvittere for kørelektioner, at indklagede har krævet betaling for kørelektioner, der ligger ud over de lovpligtige timer, at indklagede har lavet uforståelig regninger,  og at indklagede ikke oplyste klageren om, at der var tale om ekstra timer.

Indklagede har afvist kravet og har henvist til, at klageren først har klaget mere end 8 måneder efter, at hun erhvervede kørekort, at der ikke er faktureret ekstra for lovpligtige kørelektioner, idet klageren har kørt repetitionslektioner inden de lovligpligtige lektioner kunne gennemføres, idet klagerens indlæring foregik meget langsomt, at klageren ikke er blevet presset til at kvittere for lektioner, at  klageren var blevet advaret om, at det kunne blive dyrt for hende at erhverve et  kørekort, og at indklagede tilbød klageren at stoppe køreundervisningen og få alle sine penge retur, men at klageren valgte at fortsætte køreundervisningen.

Ankenævnet udtaler: Ifølge kørekortsbekendtgørelsen skal en lektion, der ikke er gennemført tilfredsstillende, repeteres i et sådant omfang, at eleven kan gennemføre lektionen med tilfredsstillende resultat. Først herefter kan eleven fortsætte til næste øvelse. Kørelæreren har endvidere af hensyn til færdselssikkerheden pligt til at gribe ind i kørslen, hvis det er nødvendigt. Efter oplysningerne om antallet af kørelektioner, som klageren modtog, finder nævnet, at det burde have stået klageren klart, at de modtagne kørelektioner tillige indeholdt repetitionslektioner. Henset til indklagedes oplysninger om, at klagerens indlæring foregik meget langsomt, samt til at indklagede under forløbet flere gange forgæves opfordrede klageren til at stoppe køreundervisningen og få tilbagebetalt pengene, finder nævnet det ikke godtgjort, at indklagede bærer ansvaret for, at klagerens udgifter til erhvervelse af et kørekort oversteg det forventelige beløb.

Klagerens krav kan derfor ikke tages til følge.

 

Sag nr. 771/2018

Klageren har krævet tilbagebetaling af 11.395 kr. for en lovpakke under henvisning til, at indklagedes undervisning var mangelfuld og ustruktureret, at indklagede ikke havde styr på sine elever, at indklagede glemte at give besked om tidspunktet for en teoriprøve, at indklagede ikke oplyste klageren om pausereglerne, da klageren i februar 2018 efter teoriprøven meddelte indklagede, at han ville holde en pause frem til sin studentereksamen, hvilket betød at klageren kom i konflikt med pausereglerne og måtte starte forfra, at indklagede var svær at få fat på og træffe aftaler med, og at indklagede ikke overholdt aftalen om et nyt hurtigt forløb med hyppige køretider. Klageren afbrød derfor en aftale om et nyt forløb til en nedsat pris på 7000 kr., som klageren ikke har betalt.

 Indklagede har afvist kravet under henvisning til, at klageren både i forbindelse med undervisningen, i køreskolens velkomstseddel og i lektionsplanen er blevet gjort opmærksom på pausereglerne, at klageren efter teoriprøven selv var i besiddelse af både ansøgning og lektionsplan, hvor datoerne for sidste undervisning fremgår, og at klageren har ignoreret alle advarsler og pauseregler. Indklagede har dog tilbudt at tilbagebetale udgift til køreteknisk kursus, som klageren ikke har deltaget i samt for de to sidste kørelektioner inden køreprøven, i alt 2.350 kr.

På baggrund af indklagedes oplysninger må det lægges til grund, at klageren både i forbindelse med undervisningen, i indklagedes velkomstseddel og i lektionsplanen, som klageren var i besiddelse, blev gjort opmærksom på pausereglerne. Henset til oplysningerne om, at klageren først i august 2018 rettede henvendelse til indklagede med henblik på at fortsætte køreundervisningen, finder nævnet, at det burde have stået klageren klart, at hans fortsatte køreundervisning ville komme i konflikt med pausereglerne. Det findes derfor ikke godtgjort, at indklagede bærer ansvaret for, at klageren har måtte starte forfra på undervisningen. Henset til, at klageren ikke har betalt for 2. forløb, samt til at indklagede har tilbudt, at tilbagebetale udgiften til køreteknisk kursus og to kørelektioner inden køreprøven, i alt 2.350 kr. kan klagerens krav om yderligere erstatning ikke tages til følge.