I sagsbehandlingen deltog:

Cand.jur. Sasa Vujovic, rådsmedlem Anne Lise Knørr, kørelærer Torben Drehn-Knudsen, kørelærer René Arnt samt dommer Kirsten Mathiesen.

Sag nr. 749/2018

Klager har krævet tilbagebetaling af 14.894 kr. betalt for en lovpakke, ligesom hun har forlangt, at indklagede betaler 3.880 kr. betalt til anden køreskole for at færdiggøre køreuddannelsen, da hun er utilfreds med indklagedes undervisning , at undervisningen blev trukket i langdrag, at der gik for lang tid mellem køretimerne, at hun aldrig har modtaget køreundervisning i mørkekørsel og parallelparkering, at hun ikke fik den nødvendige træning i parkering og kørsel på motorvej, hvilket medførte at hun dumpede til køreprøven. Klageren er endvidere utilfreds med at skulle betale 1.200 kr. for leje af bil og kørselstime inden køreprøven, idet hun regnede med, at det var en del af pakkeprisen

Indklagede har afvist kravet og har henvist til, at klager selv er skyld i det lange forløb, at klager betalte 2. rate af pakkeprisen meget sent i forløbet, at klager som følge af økonomiske forhold ikke ønskede at tage yderligere køretimer inden køreprøven, at klageren til introaftenen fik oplyst, at beløbet på 1.200 kr. skulle dække udgiften til leje af bil og køretimer inden køreprøven og skulle betales udover pakkeprisen, og at klager har fået den ydelse, som hun har betalt for, og som ifølge indklagedes handelsbetingelser gælder i 1 år.

Ankenævnet udtaler: Det fremgår af lektionsplanen, at klager uden forbehold har skrevet under på at have modtaget undervisning i overensstemmelse med lektionsplanen. Nævnet finder det ikke godtgjort, at det skyldes forhold på indklagedes side, at køreundervisningen har fået et længere forløb end forventet af klager, eller at indklagedes undervisning har være mangelfuld.

Det fremgår ikke af Indklagedes handelsbetingelser vedrørende lovpakken, at leje af bil og køretimer inden den praktiske køreprøve er indeholdt i prisen for lovpakken. Som følge heraf måtte klager påregne selv at skulle betale disse udgifter.

Som følge heraf kan klagerens krav om tilbagebetaling af 14.894 kt. og betaling af 3.880 kr. ikke tages til følge.

Sag nr. 751/2018

Klager har klaget over, at han har fået en ekstra regning på 4.275 kr. håndskrevet bag på sit førstehjælpsbevis under henvisning til, at indklagede på køreskolens hjemmeside reklamerede med ”Altid fast pris 10.400 kr. og at alle ekstratimer udover de lovpligtige var gratis”. Klager har gjort gældende, at indklagede aldrig under forløbet gjorde klager opmærksom på, at han ville opkræve betaling for yderligere køretimer, såfremt klager ikke gennemførte forløbet indenfor 4 måneder, at indklagede under forløbet aflyste og dobbeltbookede køretimer, at indklagede tog op til flere ugers ferie og lukkede køreskolen i en længere periode på grund af dødsfald i familien. Endeligt har klager gjort gældende, at indklagedes markedsføring omkring den faste pris er vildledende, idet det ikke klart og tydeligt fremgår af indklagedes hjemmeside, at den faste pris på 10.400 kr. kun gælder, såfremt forløbet gennemføres indenfor 4 måneder.

Indklagede har via sin advokat gjort gældende, at det fremgår tydeligt af køreskolens hjemmesiden, at indklagede tilbyder kørekort til fast pris max 4 måneder efter manøvrebane, og at linket under priser oplyser dette. Indklagede har endvidere afvist, at han er skyld i, at klageren ikke har kunnet gennemføre forløbet indenfor 4 måneder.

Nævnet udtaler: Efter de foreliggende oplysninger kan det lægges til grund, at klager og indklagede indgik aftale om en fast pris for køreundervisning på 10.400 kr. Såfremt der er knyttet særlige betingelser til prisen for en lovpakke, finder nævnet, at sådanne betingelser bør være særligt fremhævet ved selve prisangivelsen og ikke under et link. Indklagedes hjemmeside angiver ikke klart og tydeligt, at en fast pris på 10.400 kr. forudsætter, at eleven gennemfører forløbet indenfor 4 måneder. Det findes endvidere ikke godtgjort, at parternes aftale giver indklagede ret til at kræve yderligere betaling, såfremt forløbet ikke gennemføres indenfor 4 måneder, eller at indklagede under forløbet har gjort klager opmærksom på, at klager fremover skulle betale yderligere for ekstratimer.

Som følge heraf har indklagede ikke krav på yderligere betaling af 4.275 kr. eller øvrige omkostninger, og klager frifindes derfor for indklagedes krav.

I henhold til vedtægternes § 24, stk. 2 tilbagebetales klagegebyret.

 

 

Sag nr. 752/2018

Klager har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 8.450 kr. betalt for en lovpakke den 25. januar 2016, idet klager er utilfreds med, at hans lillebror ikke kan overtage klagers lovpakke, da klager ikke selv har kunnet gennemføre køreundervisningen, ligesom klager er utilfreds med ikke at kunne få refunderet pengene.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager den 25. januar 2016 startede på teoriundervisningen og gennemførte manøvrebanekurset den 8. februar 2016 og herefter ikke længere mødte op til køreundervisningen.

Indklagede har afvist kravet under henvisning til, at klagers bror af lovmæssige årsager ikke kan overtage en køreuddannelse fra klager, og at klager ifølge indklagedes handelsbetingelser skulle have søgt om refusion af betalingen for køreundervisningen senest 1 år efter indbetalingsdatoen.

Nævnet udtaler: Det fremgår klart af indklagedes handelsbetingelser, at såfremt eleven ikke ønsker at fortsætte undervisningen hos indklagede, skal krav om refusion være fremsat senest indenfor et år efter den første indbetalingsdato. Da klager først har fremsat krav om refusion den 11. december 2017, næsten 2 år efter indbetalingen den 25. januar 2017, finder nævnet ikke, at klager kan gøre krav på refusion.

Klagers krav om hel eller delvis tilbagebetaling af 8.450 kr. kan derfor ikke tages til følge.

 

 

Sag nr. 753/2018

Klager har krævet hel elle delvis tilbagebetaling af 5.599 kr. betalt for en pakke med særlig undervisning, 400 kr. i administrationsgebyr og 1.600 kr. for gebyr til leje af bil under 1. køreprøve, ligesom klageren ikke vil betale 1.000 kr. for leje af bil og 200 kr. i administrationsgebyr til køreprøve nr. 2 under henvisning til, at køreundervisningen mest bestod af kørsel i personlige ærinder for kørelæreren, at kørelæreren ofte anvendte mobil under kørslen, at kørelæreren faldt i søvn flere gange under en praktisk kørelektion, at kørelæreren kom for sent til den aftalte køreundervisningen inden køreprøven, idet han havde sovet over sig og medbragte ikke skolevognskiltet, så klageren måtte køre uden, og at klageren som følge af forløbet var så nervøs og stresset, at hun ikke bestod køreprøven.

Indklagede har afvist kravet og har anført, at gebyret på 200 kr. dækker oprettelse af og godkendelse af kørekortansøgning hos Borgerservice, og et gebyr på 200 kr. er et gebyr for prøvebooking. Indklagede har endvidere gjort gældende, at klager har haft et meget kort forløb, og at indklagede har undervist i henhold til gældende retningslinjer. Indklagede har endvidere afvist, at klager har kørt private ærinder eller talt i telefon under køreundervisningen eller har kørt med kørelærerens kone og har endvidere henvist til, at eleverne kan hente og sætte hinanden af, hvis eleven ikke protesterer imod dette, og at klageren altid har fået sin fulde undervisningstid. Indklagede har altid et skilt i bagruden, hvor der med blokbogstaver, står ”skolevogn”, og tagskiltet er blot reklame for skolen. Endeligt har klager skrevet under på at have modtaget samtlige lektioner i lektionsplanen og har ikke klaget over undervisningen før efter, at klageren har modtaget sit kørekort.

Nævnet udtaler: Da parternes opfattelse af de faktiske forhold er indbyrdes modstridende, og da en afgørelse af parternes tvist forudsætter en nærmer bevisførelse ved de almindelige domstole, afvises sagen som uegnet til nævnsbehandling.

I henhold til vedtægterne § 24, stk. 2 tilbagebetales klagegebyret.

 

 

 

 

Sag nr. 754/2018

Klager har krævet erstatning for et betalt prøvegebyr på 600 kr. og erstatning for udgift til nyt køreprøvegebyr og køretimer hos ny kørelærer under henvisning til, at indklagede uden grund aflyste en køreprøve den 20. december 2017, at klageren efterfølgende flere gange søgte at få kontakt til indklagede og da det lykkes at få kontakt til indklagede fik besked på at finde en ny kørelærer, da indklagede havde sundhedsproblemer, ikke kunne arbejde i lang tid, og dermed ikke var i stand til at gennemføre undervisningen

Indklagede har erkendt at have bestilt køreprøve til klager, men klager dukkede ikke op. Det er endvidere klager, der har afbrudt undervisningen, idet hun efter ønske fra sin mand først ville have hjemmeundervisning af manden inden køreprøven.

Nævnet udtaler: Efter de foreliggende oplysninger finder nævnet det godtgjort, at der skyldtes forhold på indklagedes side, at klager ikke fik mulighed for at gå til køreprøve den 20. december 2017. Klageren har som følge heraf krav på erstatning for et betalt gebyr på 600 kr. Nævnet finder det endvidere godtgjort, at det skyldtes forhold på indklagedes side, at klager var nødt til at skifte kørelærer med yderligere udgift til følge, hvorfor klager har krav på en erstatning, der skønsmæssigt fastsættes til 1.000 kr.

Klagers krav tages således til følge med et beløb på 1.600 kr.

Indklagede, skal inden 30 dage fra dato betale 1.600 kr. til klager. Såfremt indklagede ikke betaler beløbet indenfor den fastsatte frist, må indklagede påregne, at navn vil blive offentliggjort, jf. § 30 i nævnets vedtægter.

 

 

 

 

 

Sag nr. 755/2018

Retten har efter anmodning fra klager i medfør af retsplejelovens § 367 henvist sagen til behandling ved Ankenævn for Køreundervisning.

Indklagede har ved stævning 6. november 2017 nedlagt påstand om, at klager skal betale 10.346,77 kr. med rente 2 % pr. måned fra den 1. marts 2016 af 9.750 kr. samt 300 kr. i rykkergebyr. Indklagede har til støtte for påstanden gjort gældende, at Klager tilmeldte sig og startede på et undervisningsforløb på køreskolen. Klager har godkendt køreskolens handelsbetingelser med sin underskrift i lektionsplanen, som udfærdiges for hver elev. Ifølge Indklagede handelsbetingelser skal første del af pakken betales ved start og anden del, når køretimerne begynder. Klager har aldrig betalt anden del af beløbet til trods for, at han var startet på forløbet og havde kørt 8 kørelektioner. På trods af rykkere fra Indklagede betalte klager aldrig anden del af beløbet, og Indklagede stoppede forløbet, da der ikke blev betalt. Indklagede har endvidere anført, at lektionsplanen aldrig er blevet afleveret af klager, og at skyldig faktura aldrig er blevet betalt.

klager har under sagen i retten nedlagt påstand om at indklagede skal betale 3.500 kr. til klager under henvisning til, at det fremgår af sagsøgtes forretningsbetingelser, at der alene skal betales 395 kr. hvis forløbet stoppes. Klageren har endvidere gjort gældende, at der er indgået aftale om køreundervisning via indklagedes internetportal, og at der derved er tale om fjernsalg, hvorfor der skal gives en rækkeoplysninger jf. forbrugeraftalelovens § 8. Ingen af disse oplysninger er blevet er blevet opfyldt, herunder om fortrydelsesretten, ligesom der ikke er givet noget skriftligt aftalegrundlag på varigt medie efter forbrugeraftalelovens § 13. Indklagede har derfor gjort brug af sin fortrydelsesret, hvorved han ikke er Indklagede noget beløb skyldig.

Indklagede har under nævnets behandling af sagen oplyst, klager via køreskolens hjemmeside tilmeldte sig en gratis og uforpligtende infoaften/holdstart, hvor alle oplysninger, handelsbetingelser mv. blev givet af køreskolen. klager har først efterfølgende indgået en endelig aftale med indklagede ved udfyldelse af tilmelding med navn, adresse mv. samt godkendelse af handelsbetingelser, som klager skrev under på ved sin underskrift i lektionsplanen. Klager har endvidere kvitteret for alle de lektioner, han har fået, hvilket fremgår af lektionsplanen. I overensstemmelse med handelsbetingelserne, som klager har godkendt, betalte han første del af beløbet før manøvrebane, men han undlod efterfølgende at betale den anden del af beløbet, da han begyndte på køretimerne. Da beløbet ikke blev betalt trods flere rykkere, og da klager ikke svarede på flere henvendelse på telefon, mail eller sms, har Indklagede taget beløbet til inkasso.

Nævnet udtaler: Da parternes opfattelse af de faktiske forhold er indbyrdes modstridende, og da en afgørelse af parternes tvist forudsætter en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, afvises sagen som uegnet til nævnsbehandling.

I henhold til vedtægterne § 24, stk. 2 tilbagebetales klagegebyret.

 

Sag nr. 757/2018

Klager har krævet hel eller delvis tilbagebetaling af 14.000 kr. under henvisning til, at hun regnede med at få et kørekort indenfor 3 måneder, at hun er utilfreds med de endeløse repetitioner, hun har modtaget hos indklagede, og at det er indklagedes skyld, at hun har måtte starte forfra på køreundervisningen.

Indklagede har afvist krav under henvisning til, at han ikke har givet garanti for at klager kunne erhverve kørekort indenfor 3 måneder, at klageren måtte to gange på manøvrebane, at det hurtigt viste sig, at klager havde behov for at repetere flere af de første lektioner, og at det er klagers egen skyld, at hendes køreundervisning er blevet forældet, idet hun har haft fri adgang til teoriundervisning og mulighed for at aftale køretimer i indklagedes fravær. Endeligt har indklagede ikke bedt klager om at skifte kørelærer, men blot spurgt, om hun havde valgt at skifte kørelærer. Indklagede har endvidere tilbudt klager, at hun kunne starte forfra hos indklagede til halv pris, hvilket klager ikke ønskede, idet hun kun ville have køreundervisning og ikke teoriundervisning, hvilket indklagede afviste at medvirke til.

Nævnet udtaler: Da parternes opfattelse af de faktiske forhold er indbyrdes modstridende, og da en afgørelse af parternes tvist forudsætter en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, afvises sagen som uegnet til nævnsbehandling.

I henhold til vedtægterne § 24, stk. 2 tilbagebetales klagegebyret.

 

 

 

 

Sag nr. 756/2018

Klager kræver tilbagebetaling af 9.661, 50 kr. samt godtgørelse for svie og smerte på 6.000 kr. under henvisning til, at klageren er utilfreds med, at indklagede uberettiget i lang tid har tilbageholdt klagers papirer, og at indklagede har saboteret klagers fortsatte køreundervisning, så klager ikke har kunnet færdiggøre undervisningen hos anden kørelærer, og at indklagedes undervisning har været værdiløs. Klager har endvidere oplyst, at indklagede er anmeldt til politiet for at have udøvet vold mod klager i form af kvælertag og slag i ansigtet, da klager den 21. februar 2018 kontaktede indklagede personligt for at høre, hvornår hun kunne få sine papirer tilbage.

Indklagede har afvist kravet og har henvist til, at klager ikke mødte stabilt til undervisningen, at klager aflyste køretimer for sent og nægter at betale herfor og heller ikke ville betale for førstehjælpskursus, som klager udeblev fra, at klager ikke overholder reglerne vedrørende forsinket aflysning, at klager forstyrrede indklagede med mange sms´er med spørgsmål uden for arbejdstid, at klager ikke taler særlig godt dansk, hvilket giver anledning til mange misforståelser, og at indklagede til sidst afbrød undervisningsforløbet og tilbagebetalte det beløb, som klager havde til gode på 1.837,50 kr. svarende til kursus på glatbane og 2 x 45 min. køreundervisning. Indklagede har endvidere gjort gældende, at hun den 9. februar 2018 sammen med en elev afleverede klagers papirer i klagers postkasse. Endeligt har indklagede oplyst, at klager i strid med sandheden har anmeldt indklagede for vold, hvilket er usandt, og at klager i juni 2018 blev dømt for vold mod indklagede.

Nævnet udtaler: Da parternes opfattelse af de faktiske forhold er indbyrdes modstridende, og da en afgørelse af parternes tvist forudsætter en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, afvises sagen som uegnet til nævnsbehandling.

I henhold til vedtægterne § 24, stk. 2 tilbagebetales klagegebyret.

 

 

 

Sag nr. 758/2018

Klager har krævet tilbagebetaling af 7.925 kr., subsidiært tilbagebetaling af 4.330 kr. under henvisning til, at klager har haft et meget traumatisk forløb som følge af indklagedes respektløse adfærd, hvilket medførte, at klager var nødt til at skifte til anden kørelærer under forløbet, at klager ikke lærte noget hos indklagede, at klager hele tiden fik at vide, at hun aldrig ville få kørekort, at al indklagedes kommunikation foregik via Facebook og de sociale medier, og at indklagede har tilbageholdt klagers lektionsplan.

Indklagede har afvist kravet og har henvist til, at klageren den 7. februar 2018 deltog som gæst under en uforpligtende introduktionsaften, hvor klager bl.a. fik oplyst, at al kommunikation foregår på skrift og helst på Facebook i holdgrupper. Klager tilmeldte sig først køreskolen den 18. februar 2018, og klager har således været bekendt med prisen på lovpakken, undervisningsforløbet og handelsbetingelserne, og at ekstrakørsel må påregnes og koster ekstra. Indklagede har endvidere gjort gældende, ar klager ikke var på bar bund, da hun har startede, men havde nogle indgroede vaner, som klager ikke ville eller kunne ændre, at klager har kvitteret i lektionsplanen for den undervisning, hun har modtaget, og at undervisningen har fundet sted i overensstemmelse med reglerne. Endeligt har indklagede bestridt, at hun har forhalet udleveringen af lektionsplanen til den nye kørelærer.

Nævnet udtaler: Efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at klager, inden hun tilmeldte sig køreskolen var blevet gjort bekendt med prisen på lovpakken, undervisningsform og forløb og handelsbetingelserne. Det må endvidere lægges til grund, at klager uden forbehold har skrevet under i lektionsplanen på at have modtaget undervisning i overensstemmelse med lektionsplanen. Det findes derfor ikke godtgjort, at indklagedes undervisning har været mangelfuld, eller at klager ikke har fået den undervisning, der fremgår af lektionsplanen. Endeligt findes det ikke godtgjort, at klager som følge af forhold på indklagedes har været nødt til at skifte til anden køreskole.

Som følge heraf kan klagerens krav ikke tages til følge.

 

 

 

 

Sag nr. 759/2018

Klageren har krævet tilbagebetaling af 12.000 kr. for lovpakke og 4.000 kr. for ikke bestået teoriprøver samt en mindre godtgørelse for svie og smerte under henvisning til, at klager havde meget svært ved at komme i kontakt med indklagede, og at indklagede aflyste to køretimer den 24. november 2017 på grund af sygdom, hvorefter det har været umuligt at komme i kontakt med indklagede.

Indklagede har afvist kravet og har henvist til, at hans mail og telefon har været ude af drift i en periode muligvis pga. hacking og udskiftning af skærme, men at disse problemer ikke har haft noget med klagers mulighed for at erhverve kørekort at gøre, da klager var faldet for 3 måneders pausereglen, inden disse problemer opstod. Indklagede har endvidere anført, at klagers sidste kørelektion var den 25. juli 2017, hvor indklagede gjorde klager opmærksom på 3 måneders reglen, som klager tillige var blevet gjort bekendt med i forbindelse med teoriundervisningen og i lektionsplanen. Klager betalte ikke som aftalt gebyret for en teoriprøve, og klager skrev først til indklagede i oktober 2017, hvor indklagede var på efterårsferie. Den 23 oktober 2017 skrev klager til indklagede, hvor de drøftede 3 måneders pausereglen, og da indklagede den 6. november 2017 fik lektionsplanen fra klager, opdagede indklagede, at klager var faldet for pausereglen, hvilket kunne have været udgået, såfremt klager havde husket at tjekket lektionsplanen.

Nævnet skal udtale: Efter de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at klageren via oplysningerne i lektionsplanen og fra indklagede har haft mulighed for at orientere sig om pausereglerne og konsekvenserne ved manglende overholdelse heraf.

Det er nævnets opfattelse, at kørelæreren, som den professionelle part, som udgangspunkt har et ansvar for at sikre, at køreundervisningen fremmes bedst mulig, herunder at undervisningen ikke kommer i konflikt med gældende pauseregler.

Efter de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at klager var i besiddelse af lektionsplanen med henblik på at kunne gå til teoriprøve. Klager har således været nærmest til ved hjælp af oplysningerne i lektionsplanen at holde øje med, om han var i risiko for at komme i konflikt med 3 måneders reglen. Det fremgår endvidere af oplysningerne, at indklagede under forløbet løbende erindrede klager om, at han skulle have køreundervisning for at undgå at blive ramt af pausereglen, og at klager først rettende henvendelse til indklagede om bestilling af en teoriprøve, umiddelbart forinden han overskred 3 måneders fristen under disse omstændigheder finder nævnet, at klager i nærværende sag bærer ansvaret for, at han er nødt til at starte forfra på køreundervisningen.

Klagerens krav kan således ikke tages til følge.

Nævnet skal bemærke, at det følger af § 3 i erstatningsansvarslovens at krav på godtgørelse for svie og smerte forudsætter, at den person, der kræver godtgørelse for svie og smerte er sygemeldt og undergivet lægelig behandling. Da klageren ikke har godtgjort at betingelser for at få godtgørelse for svie og smerte er opfyldt kan klagerens krav herom heller ikke tages til følge.