Ankenævnet har i 2016 modtaget 27 sager og har i samme år afsluttet 26 sager.

I 13 af sagerne har klageren fået helt eller delvist medhold, i 9 af sagerne har klageren ikke fået medhold, 2 sager er blevet afvist i henhold til vedtægterne, 3 sager er blevet forligt, og 2 sager er blevet henvist/afvist.

Ifølge statistikken har ankenævnet i beretningsåret modtaget lidt færre klagesager end det foregående år, men har afsluttet flere klagesager.

Ankenævnet har igen i 2016 modtaget klager fra elever, der via en online side på nettet har købt et værdibevis til indløsning hos en kørelærer.

Ankenævnet har i en klagesag måttet tage stilling til, om en elev skulle have tilbagebetalt et beløb på 5.000 kr. for et værdibevist købt online hos Dagens Bedste til indløsning hos en kørelærer. Klageren påbegyndte undervisningen hos kørelæreren, men på et tidspunkt nægtede kørelæreren at fortsætte undervisningen, idet kørelæreren ikke havde modtaget elevens indbetaling for værdibeviset fra Dagens Bedste, der i mellemtiden var gået konkurs. Ankenævnet traf afgørelse om, at eleven skulle have sine penge tilbagebetalt, idet kørelæreren, der havde indgået aftalen med Dagens Bedste, var nærmest til at bære risikoen for, at Dagens Bedste på grund af konkurs ikke var i stand til at videreformidle elevens indbetaling til kørelæreren.

I en tilsvarende sag havde en elev online købt et værdibevis til 7.834 kr. men blev efterfølgende opkrævet et yderligere beløb på 4.475, idet kørelæreren gjorde gældende, at udløbsdatoen på 1 år på værdibeviset var udløbet. Ankenævnet bestemte, at klageren skulle have tilbagebetalt 4.475 kr., idet klageren havde overholdt fristen for indløsningen af værdibeviset, og fordi det hverken af selve værdibeviset eller af klageren forretningsbetingelser fremgik som et vilkår, at undervisningen skulle være gennemført inden for et år.

Ankenævnet har ligesom de foregående år modtaget flere klager over, at eleven ikke har modtaget de køretimer, der fremgår af lektionsplanen, eller at undervisningen ikke er foregået i overensstemmelse med lektionsplanen. I de allerfleste tilfælde har eleven i lektionsplanen kvitteret for at have modtaget den undervisning, der fremgår af lektionsplanen, og eleven vil i disse tilfælde have meget svært ved at få medhold i sin klage.

Ankenævnet har også modtaget klager over, at kørelæreren har en uhensigtsmæssig adfærd, skælder ud eller taler nedsættende

til eleven, at der er mangler ved undervisningen, eller at parternes opfattelse af, hvad der er passeret under køreundervisningen, er meget forskellig. Det kan være meget vanskeligt for ankenævnet at tage stilling til disse klager, da det ofte vil være påstand mod påstand, og da sagerne afgøres på skriftligt grundlag, kan nævnet være nødt til at afvise en sag som uegnet til nævnsbehandling.

Det kan selvfølgelig være utilfredsstillende både for kørelæreren og eleven at få afvist en klagesag, men ankenævnets afvisning af sagen medfører, at sagen bør behandles ved domstolene, hvor parterne og eventuelle vidner kan afhøres under strafansvar.

Ankenævnet har i et par klagesager måtte tage stilling til, om en kørelærer havde givet garanti for eller lovet, at eleven kunne erhverve kørekort inden for en nærmere angivet frist. Ankenævnet har i disse sager lagt vægt på, om der er givet en skriftlig garanti f.eks. på kørelærerens hjemmeside, eller om sagens oplysninger bestyrker, at kørelæreren har garanteret, at eleven vil kunne opnå et kørekort inden for en aftalt frist. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det kan være risikabelt for en kørelærer at afgive en garanti henset til oplysningerne om ventetiderne på teori- og køreprøver, så garantier bør gives med forsigtighed. Det kan også være svært for en elev at bevise, at kørelæreren gav en garanti for, at kørekort kunne erhverves f. eks inden en ferie eller en flytning, når garantien beror på en mundtlig aftale. Eleven bør derfor sikre sig ved, at få en skriftlig garanti fra kørelæreren.

Endelig har ankenævnet i beretningsåret bemærket, at mange klager indgives af forældre, der i henhold til fuldmagt på vegne af eleven redegør for klagepunkterne og undervisningens forløb. Det er vigtigt at bemærke, at det er elevens egen beskrivelse af undervisningsforløbet, der skal fremgå af klagen, idet eleven ellers risikerer, at ankenævnet ikke kan lægge oplysningerne til grund, idet de stammer fra forældre, der ikke har været til stede ved køreundervisningen.

Umiddelbart efter beretningsårets afslutning trådte bekendtgørelse nr. 1594 af 15. december 2016 om forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige i kraft. Det bliver interessant at se, i hvilket omfang 17-årige vil benytte sig af muligheden for at få kørekort, og hvilke problemstillinger den nye bekendtgørelse vil kunne give anledning til. Det er i denne forbindelse vigtigt at bemærke sig, at ansøgning om kørekort fra en 17-årig skal underskrives af forældremyndighedens indehaver(e).

Der er i beretningsåret sket offentliggørelse af 3 køreskoler, der ikke har efterlevet ankenævnets afgørelser jf. vedtægternes § 30.

I beretningsåret er ankenævnets sekretariat flyttet til Industrivej 21, 4000 Roskilde.

Yderligere oplysninger om Ankenævnet for Køreundervisning kan findes på internettet under www.ankesag.dk