Årsberetning for 2022

Ankenævnet har i 2022 modtaget 40 klagesager og har i beretningsåret afsluttet 41 sager. Til sammenligning med ankenævnets seneste årsberetning fra 2021 har nævnet i 2022 således modtager ca. 90,48 % flere klagesager end i 2021 og har afsluttet ca. 51,85 % flere sager end i 2021. Der er tale om en meget voldsom stigning i antallet af klagesager, hvilket kan skyldes, at flere er blevet opmærksomme på muligheden for at klage til ankenævnet.

Sagerne er afgjort af nævnet således:

I 14 af sagerne har klageren fået helt eller delvist medhold, i 18 af sagerne har klageren ikke fået medhold, 7 sager er blevet afvist/fundet uegnede til nævnsbehandling og 0 sager er blevet forligt.

Ankenævnet har i beretningsåret holdt møde den 21. marts, 20. juni, 27. juni, 12. september og 6. december 2022. Mødet den 20. juni 2022 blev afholdt fysisk, mens de øvrige møder blev afholdt virtuelt. Dette findes at være en hensigtsmæssig måde at afvikle møderne på, og ankenævnet vil også fremadrettet tilrettelægge sine møder således, at møderne som udgangspunkt afholdes virtuelt, dog således at der minimum afholdes et fysisk møde om året.   

I det følgende henvises der fra udvalgte sager til klagepunkter, som generelt går igen, eller som har almindelig interesse i relation til ankenævnets praksis:

Ankenævnet har ligesom tidligere beretnings år modtaget flere klager, hvor der bl.a. klages over kørelærerens adfærd eller opførsel i forbindelse med undervisningen/køretimerne. Disse sager kræver ofte bevisførelse, da det i almindelighed er ”påstand mod påstand”. Ankenævnet kan derfor have svært ved på det foreliggende skriftlige grundlag at tage stilling til, om adfærden har haft en sådan karakter eller omfang, at den kan have medført, at undervisningsforløbet har været ”mangelfuldt”, eller at det har kunnet begrunde, at klager har måttet skifte køreskole.

En del af de modtagne sager har således forudsat en nærmere bevisførelse ved de almindelige domstole, da parternes opfattelse af de faktiske forhold er indbyrdes modstridende, og ankenævnet har på den baggrund afvist sagerne som uegnet til nævnsbehandling, jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 3.

Der er også i beretningsåret klaget over, at kørelæreren anvender mobiltelefon under kørslen med eleven. En kørelærer skal under køretimen være fuldt opmærksom på elevens kørsel, og manglende opmærksomhed forringer kvaliteten af den undervisning, som eleven får. Kørelæreren er desuden den juridiske fører af køretøjet under kørslen. Efter ankenævnets praksis har ankenævnet i de sager, hvor det kan lægges til grund, at der var anvendt mobiltelefon, fundet, at kørelæreren skal tilbagebetale 1.500 kr. herfor.

I klagesager, hvor køreskolen er ophørt, forinden der indgives klage til ankenævnet, har ankenævnet afvist at behandle sagen, da klagen skønnes uegnet til behandling ved ankenævnet, jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 3.

Ankenævnet har behandlet flere sager, hvor klager ønsker pengene helt eller delvist tilbagebetalt med henvisning til, at klager har måttet skifte køreskole. Ankenævnet har ikke taget klagen til følge i det omfang, det kan lægges til grund, at klager selv har valgt at afbryde forløbet hos kørelæreren, uden at dette findes at skyldes forhold, som kan bebrejdes kørelæreren. Ankenævnet har herved henvist til, at der er indgået en retligt forpligtende aftale, og at der i almindelighed ikke gælder en fortrydelsesret, medmindre parterne har aftalt en sådan.

I klagesager, hvor indklagede ikke udtaler sig, har ankenævnet i flere sager udtalt, at ankenævnet på den baggrund lægger klagers faktiske oplysninger til grund for sagens afgørelse. Ankenævnet foretager i disse tilfælde fortsat en vurdering af, hvorvidt klager har et retligt grundlag for sit krav.

Der er i beretningsåret ikke sket offentliggørelse af navne på køreskoler, der ikke har efterlevet nævnets afgørelse, jf. § 30 i nævnets vedtægter.