Ankenævnet har i 2018 modtaget 34 klagesager og har i beretningsåret afsluttet samme antal sager. Nævnet har endvidere i 2018 modtager lidt flere klagesager end i 2017 og har afsluttet flere klagesager end i 2017.

Sagerne er afgjort af nævnet således:

I 11 af sagerne har klageren fået helt eller delvist medhold, i 14 af sagerne har klageren ikke fået medhold, 9 sager er blevet henvist til de almindelige domstole i henhold til nævnets vedtægter, 1 sag er blevet forligt og 2 sager er blevet henlagt /afvist.

Nævnet har i beretningsåret holdt møde den 23. januar, 10. april, 21. august og 18. december 2018.

Nævnet har ligesom de foregående år modtaget klager, hvor klageren gør gældende ikke at have modtaget de lektioner, der fremgår af lektionsplanen, eller at undervisningen ikke er foregået i overensstemmelse med lektionsplanen. I de fleste tilfælde har klageren kvitteret for den undervisning, der fremgår af lektionsplanen, og i så fald har klageren vanskeligt ved at få medhold i sin klage. En klager bør straks give kørelæreren besked, hvis vedkommende er utilfreds med undervisningen og ikke blot kvittere i lektionsplanen og så vente med at klage, til undervisningen er gennemført, og kørekortet er ”i hus”.

Nævnet har også modtaget klager, hvor der kræves erstatning, fordi klageren har måttet begynde forfra på køreundervisningen som følge af, at pausereglerne ikke er overholdt. Pausereglerne og konsekvenserne ved manglende overholdelse heraf er gengivet i de allerfleste lektionsplaner, som bliver udleveret ved undervisningens start, ligesom de fleste kørelærere vejleder om pausereglerne. I de klagesager, hvor pausereglerne viser sig ikke at være overholdt, og klageren derfor må starte forfra på undervisningen, vil en klager få svært ved at få medhold i sin klage, hvis nævnet finder det godtgjort, at klageren i forbindelse med køreundervisningen er blevet gjort bekendt med pausereglerne.

Nævnet har i beretningsåret behandlet flere klager, hvor klageren har gjort gældende, at kørelæreren havde lovet eller garanteret klageren at opnå et kørekort inden en bestemt frist. I de sager er det eleven, der skal bevise, at der er indgået en sådan aftale, eller at der er givet en garanti af kørelæreren. Denne bevisbyrde kan være svær at løfte for en klager, navnlig når det drejer sig om en mundtlig aftale. Nævnet har i flere klagesager måttet afvise klagerens krav, da klageren ikke har kunnet bevise, at det var aftalt eller garanteret, at klageren kunne nå at erhverve kørekort inden for en bestemt frist. Nævnet har dog i en enkelt sag på baggrund af kørelærerens tilkendegivelser overfor klageren fundet det godtgjort, at klageren havde fået en berettiget forventning om at kunne erhverve kørekort inden for en bestemt frist, men måtte alligevel afvise klagerens krav, da det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at det udelukkende skyldtes kørelæreren, at klageren ikke opnåede kørekort inden for en bestemt frist.

Nævnet har i en klagesag måttet tage stilling til, om der kan ske overførsel af en lovpakke fra klageren til en anden person. I den konkrete sag var klageren utilfreds med, at hans bror ikke kunne overtage klagerens lovpakke, da klageren ikke selv kunne gennemføre undervisningen. Af lovmæssige årsager kan et familiemedlem eller en ven ikke overtage en lovpakke, som klageren ikke er i stand til at gennemføre. Klageren må i så fald undersøge, om kørelærerens forretningsbetingelser giver mulighed for at få refunderet en del af det betalte beløb.

Nævnet har i en klagesag over for en kørelærer måttet præcisere, at hvis der er knyttet særlige betingelser til prisen for en lovpakke, skal disse betingelser være fremhævet ved selve prisangivelsen på hjemmesiden og ikke være gemt under et link på hjemmesiden.

Nævnet har i en enkelt sag afvist en kørelærers anmodning om genoptagelse af en klagesag. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at kørelæreren ikke kunne dokumentere at have fremsendt sit høringssvar til nævnet inden høringsfristens udløb, eller at kørelæreren havde været afskåret fra at udtale sig, inden nævnet traf afgørelse.

Nævnet modtager ind imellem klager, hvor der nedlægges påstand om godtgørelse for svie og smerte eller tort. Ifølge § 3 i erstatningsansvarsloven skal en klager, der forlanger godtgørelse for svie og smerte dokumentere at have været sygemeldt og undergivet lægelig behandling som følge af kørelærerens handlinger. Betingelserne for at opnå godtgørelse for tort skal endvidere opfylde de meget snævre betingelserne i Erstatningsansvarsloven § 26. Som følge heraf har nævnet i de klagesager, hvor der enten kræves godtgørelse for svie og smerte eller tort, ikke fundet det godtgjort, at betingelserne for at imødekomme klagerens krav var opfyldt og derfor afvist kravet.

Der er i beretningsåret sket offentliggørelse af navnet på én køreskole, der ikke har efterlevet nævnets afgørelse, jf. § 30 i nævnets vedtægter.