Ankenævnet har i 2017 modtaget 27 sager og har i samme år afsluttet 23 sager.

I 11 af sagerne har klageren fået helt eller delvist medhold, i 6 af sagerne har klageren ikke fået medhold, 2 sager er blevet henvist til de almindelige domstole i henhold til nævnets vedtægter, 1 sag er blevet forligt, og 3 sager er blevet henlagt/afvist.

​

Ifølge statistikken har nævnet i 2017 modtaget det samme antal klagesager som i 2016, men har afsluttet lidt færre klagesager end i 2016.

​

Nævnet har i beretningsåret holdt møde den 24. februar, den 2. juni og den 16. oktober 2017

Bekendtgørelse nr. 1594 af 15. december 2016 om forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige trådte i kraft 1. januar 2017.

​

Nævnet har i relation til bekendtgørelsen måttet tage stilling til, om en elev skulle have tilbagebetalt 9.480 kr. for en lovpakke købt i juni 2016 efter oplysninger fra kørelæreren om, at klageren, der lige var fyldt 17 år, kunne erhverve kørekort i henhold til reglerne i bekendtgørelsen. Det fremgik af sagens oplysninger, at eleven i sommeren 2016 havde modtaget teori- og køreundervisning. Nævnet traf afgørelse om, at eleven skulle have tilbagebetalt 9.480 kr., idet kørelæren havde solgt en lovpakke til eleven på et tidspunkt, hvor bekendtgørelsen endnu ikke var trådt i kraft, og hvor køreundervisningen derfor ikke lovligt kunne påbegyndes.

​

Nævnet har i en anden klagesag taget stilling til, om eleven, der var 17 år, havde krav på et fradrag på 1.925 kr. som følge af, at eleven blev afvist fra køreprøven, idet samtykkeerklæringen til kørekortansøgere under 18 år ikke var underskrevet af begge forældremyndighedsindehavere. På baggrund af samtykkeerklæringens klare og simple indhold, og da en kørelærer ikke kan antages at have indsigt i, hvorvidt en elev har én eller to forældremyndighedsindehavere eller pligt til at undersøge dette forhold, fandt nævnet, at kørelæreren ikke var ansvarlig for, at samtykkeerklæringen ikke var underskrevet af begge elevens forældre. Nævnet kunne derfor ikke give eleven medhold i kravet om et fradrag på 1.925 kr.

​

Ligesom de foregående år har nævnet modtaget flere klager over, at eleven ikke har modtaget de kørelektioner, der fremgår af lektionsplanen, eller at undervisningen ikke er foregået i overensstemmelse med lektionsplanen. I de fleste tilfælde har eleven kvitteret for den undervisning, der fremgår af lektionsplanen, og eleven vil derfor have svært ved at få medhold i sin klage. Såfremt eleven er utilfreds med køreundervisningen, er det vigtigt, at eleven straks giver kørerlæren besked herom, så kørelæreren har mulighed for imødegå klagen og eventuelt korrigere køreundervisningen.

​

​

Nævnet har endvidere modtaget klager over, at eleven har modtaget flere lektioner end nødvendigt i forhold til det lovpligtige antal undervisningslektioner, eller hvad der var nødvendigt for at kunne bestå køreprøven. Det er nævnets opfattelse, at det påhviler kørelæreren at vurdere, om og hvornår eleven har modtaget det antal lektioner, der er nødvendige, for at eleven vil kunne bestå køreprøven. I disse klagesager har nævnet bl.a. lagt vægt på, om antallet af lektioner må anses for rimeligt på baggrund af øvrige oplysninger om elevens individuelle formåen.

​

Nævnet har også i indeværende beretningsår modtaget klager, hvor det er uklart, med hvilken kørelærer eller kørelærervirksomhed eleven har indgået aftale om køreundervisning. For at sikre at rette modpart får mulighed for at ytre sig under klagesagens behandling og eventuelt kan blive pålagt at betale et beløb til eleven, er det vigtigt, at eleven i klageformularen præciserer, med hvem aftalen om køreundervisning er indgået. Nævnet kan være nødsaget til at afvise en klagesag, såfremt den indklagede ikke kan anses for at være rette modpart.

​

Nævnet modtager også ofte klager, hvor kravet mod kørelæreren ikke er nærmere begrundet eller opgjort. Eleven bør derfor tillige præcisere sit krav på en sådan måde, at modparten og nævnet har mulighed for at forholde sig hertil.

​

I en enkelt sag har nævnet måttet afvise et krav bl.a. som følge af passivitet fra klagerens side. Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren først klagede til nævnet over køreundervisningen 1 ½ år efter, at køreundervisningen var ophørt. Under disse omstændigheder og idet det ikke fandtes godtgjort, at kørelæreren var skyld i, at undervisningen ophørte, kunne nævnet ikke tage klagerens krav om tilbagebetaling af 7.999 kr. til følge.

​

Endelig modtager nævnet stadig klager over, at kørelæreren taler i mobiltelefon eller sender sms i undervisningstiden. På trods af den teknologiske udvikling er det fortsat nævnets opfattelse, at mobiltelefonen bør være slukket, og ikke må benyttes af kørelæreren i undervisningstiden, da opkald eller beskeder til eller fra kørelæreren må antages at forringe elevens indlæring.

​

I beretningsåret er fuldmægtig cand.jur Helle Brasch efter mange års indsats udtrådt af nævnet. Cand. jur. Abid Khan er i stedet indtrådt i nævnet efter indstilling fra FDM.

​

Der er i beretningsåret sket offentliggørelse af 1 køreskole, der ikke har efterlevet nævnets afgørelse jf. vedtægternes § 30.

​

Yderligere oplysninger om Ankenævnet for Køreundervisning kan findes på internettet under www.ankesag.dk.

​