​Ankenævnet har i 2012 modtaget 13 sager og har samme år afsluttet 11 sager.​

​

I 5 af sagerne har klageren fået helt eller delvist medhold, i 5 af sagerne har klageren ikke fået medhold og 1 sag blev afvist i henhold til vedtægterne, idet parternes opfattelse af de faktiske forhold var indbyrdes modstridende.

​

​Som det fremgår af statistikken, har der været et lidt større antal klagesager i 2011 og 2012, hvilket skyldes lukning af en køreskole. Det er dog fortsat meget tilfredsstillende, at antallet af klagesager ikke ligger højere, navnlig set i lyset af det antal kørekort, der årligt udstedes i Danmark. I nævnet sker det også ind imellem, at en sag bliver forligt, inden den har været forelagt for nævnet. Der er ingen tvivl om, at de fleste kørelærere lægger stor vægt på at have tilfredse kunder og derfor søger at løse eventuelle konflikter på mindelig vis, hvilket afspejles i det lave antal klagesager.

​

​Nævnet har igennem årene behandlet flere klager, hvor eleven bl.a. har klaget over kørelærerens adfærd i forbindelse med køreundervisningen og har følt sig nødsaget til at skifte kørelærer. Kørelærere og elever kan have meget forskellige holdninger til, hvorledes kørelærerne bør agere under køreundervisningen, og det er naturligvis uacceptabelt, hvis kørelærerne benytter sig af overfusninger eller nedsættende tale. På den anden side har kørelærerne et stort ansvar, idet de skal lære de unge elever at opføre sig ansvarligt i trafikken og udvise god trafikmoral. Kørelærerne skal derfor være berettiget til på passende vis at påtale det, hvis eleven ikke deltager aktivt i den teoretiske køreundervisning eller korrigere uhensigtsmæssig adfærd under køretimerne.

​

​Nævnet har i beretningsåret haft lejlighed til at behandle en klage, hvor særligt kørelærerens adfærd fik afgørende betydning for afgørelsen. Klageren klagede blandt andet over, at hun følte sig sexchikaneret af kørelæreren, idet han under kørslen spurgte ind til klagerens meget personlige forhold, ville invitere hende på kaffe og efter kørslen ville have et kram, hvilket medførte, at hun skiftede til en anden køreskole. Det var ubestridt, at kørerlæreren ved den pågældende køreskole havde haft en upassende adfærd overfor klageren. Navnlig som følge heraf og da undervisningen på visse punkter ikke havde fundet sted i henhold til reglerne, fandt nævnet det godtgjort, at årsagen til, at klageren ønskede at skifte køreskole, skyldtes forhold på kørelærerens side. Klageren havde derfor krav på tilbagebetaling af det beløb, der var blevet indbetalt til køreskolen.

​

​Nævnet har endvidere i beretningsåret behandlet en enkelt sag, hvor passivitet kom til at spille en rolle. En klager indgav en klage over flere forhold ved den modtagne kørselsundervisning og krævede tilbagebetaling af det indbetalte beløb. Ifølge klagen var det noget uklart, hvornår køreundervisningen var ophørt. Det fremgik derimod af kørelærerens oplysninger, at køreundervisningen var startet helt tilbage i 2008, at klager fortsat manglede at betale kørelærerens tilgodehavende, og at der ikke havde været nogen dialog mellem parterne i flere år. Da klager først havde reklameret flere år efter køreundervisningens ophør, fandt nævnet, at klagerens eventuelle krav var bortfaldet som følge af passivitet.

​

​Det fremgår af § 2 i kørekortbekendtgørelsen, at kørekort som udgangspunkt kun kan udstedes til personer, der har bopæl i Danmark. I denne globaliserede verden, hvor navnlig de unge mennesker flytter meget rundt, er det vigtigt for kørelæreren at iagttage denne bestemmelse og sikre sig bevis for, at eleven er blevet vejledt om denne bestemmelse, såfremt kørelæreren er eller bliver klar over, at eleven er bosiddende i et andet land end Danmark. Nævnet har i beretningsåret pålagt en kørelærer at tilbagebetale et beløb på 6.000 kr., da nævnet på baggrund af sagens oplysninger fandt det godtgjort, at kørelæreren var bekendt med, at klager havde bopæl i Norge og derfor burde have vejledt klager om, at hun ikke kunne tage kørekort i Danmark. Da klager således ikke opnåede kørekort som forudsat, havde undervisningen ikke haft nogen værdi for klager.

​

​Der er i indeværende beretningsår sket offentliggørelse af én kørelærer, der ikke har efterlevet ankenævnets afgørelse, jf. vedtægternes § 23.

​

​Yderligere oplysninger om Ankenævnet for Køreundervisning kan findes på internettet under www.ankesag.dk.

​

​I 8 af sagerne har eleven fået helt eller delvist medhold, i én af sagerne har eleven ikke fået medhold, og 3 af sagerne er blevet afvist i henhold til vedtægterne, idet parternes opfattelse af de faktiske forhold var indbyrdes modstridende.

​

​Nævnet har i beretningsåret behandlet 7 klager, hvor eleverne fik problemer med at gennemføre undervisningen, fordi kørelæreren lukkede virksomheden uden at sørge for, at elevens undervisning kunne fortsætte som aftalt hos anden kørelærer. Dette medførte, at eleverne ifølge nævnet havde krav på hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte beløb, idet den under visning, der havde fundet, sted enten var mangelfuld eller ikke havde nogen værdi for eleven. Ifølge reglerne om tvangsfuldbyrdelse af nævnsafgørelse, der trådte i kraft den 10. januar 2010, har eleven herefter mulighed for at gå i fogedretten og inddrive sit krav, medmindre kørelæreren inden 30 dage efter forkyndelse af nævnets afgørelse gør indsigelse. Sker dette, er eleven nødt til at gå den tunge vej og anlægge sag ved civilretten. Da elevens krav mod kørelæreren meget sjældent overstiger 50.000 kr., vil sagen dog med bistand fra rettens side kunne behandles som en småsag efter retsplejelovens § 400. På grund af antallet af sager kan man kun opfordre eleverne til at overveje, om det er en god ide at betale hele beløbet forud, idet det kan være svært eller umuligt at få pengene igen, hvis kørelæreren i undervisningsforløbet pludselig lukker virksomheden eller går konkurs.

​

​Nævnet har i beretningsåret endvidere behandlet en enkelt sag, hvor en kørelærer først fremsendte en opkrævning på restbeløbet på 5.000 kr. mere end 1 ½ år efter, at eleven havde skiftet kørelærer. Nævnet fandt, at kørelæreren ved sin adfærd havde givet eleven en berettiget tro på, at der ikke længere bestod noget mellemværende mellem eleven og kørelæreren, og nævnet bestemte, at kørelæreren herefter var afskåret fra at gøre kravet gældende mod eleven. En ret alvorlig påmindelse om, at man som kreditor kan blive afskåret fra at gøre et ellers berettiget krav gældende som følge af passivitet.

​

I sidste års beretning var jeg så optimistisk at tro, at de nye højere bøder for kørsel uden førerret måske ville medføre et fald i antallet af disse sager og måske medføre, at flere unge ville føle sig tilskyndet til at tage et kørekort. I mit daglige arbejde møder jeg dog stadig mange sager, hvor unge er tiltalt for at køre uden kørekort i en bil med påført stjålne nummerplader og uden forsikringsdækning. Man kan derfor tvivle på, om de højere bøder har haft nogen effekt. Det må tiden nok vise. Fra den 1. januar 2012 er der imidlertid indført skærpede regler om konfiskation af biler, hvilket medfører, at bilen skal konfiskeres, hvis føreren af køretøjet har ført bilen uden at have erhvervet kørekort og den pågældende 2 gange tidligere, indenfor de seneste 3 år før det nye forhold er begået, har ført bil uden at have erhvervet kørekort. Denne bestemmelse har allerede ramt en del unge mennesker, som har måttet aflevere deres bil til politiet, efter at retten har truffet afgørelse om, at bilen skal konfiskeres. Da de unge mennesker tit ofrer mange penge og tid på at ”style” deres bil, kan den skærpede trussel om konfiskation måske få nogle af disse unge mennesker til at besinde sig og sørge for at få erhvervet et kørekort, hvilket vil være en langt billigere løsning.

​

​Der er i indeværende år sket offentliggørelse af én kørelærer, der ikke har efterlevet ankenævnets afgørelse jf. vedtægternes § 23.