Ankenævn for Køreundervisning

Industrivej 21, 4000 Roskilde • Giro: 1 62 03 04

Telefon: 63 33 10 59 • Mandag-fredag kl. 10-12

Ankenævn for Køreundervisnings årsberetning


Årsberetning for 2016

 

Ankenævnet har i 2016 modtaget 27 sager og har i samme år afsluttet 26 sager.

 

I 13 af sagerne har klageren fået helt eller delvist medhold, i 9 af sagerne har klageren ikke fået medhold, 2 sager er blevet afvist i henhold til vedtægterne, 3 sager er blevet forligt, og 2 sager er blevet henvist/afvist.

 

Ifølge statistikken har ankenævnet i beretningsåret modtaget lidt færre klagesager end det foregående år, men har afsluttet flere klagesager.

 

Ankenævnet har igen i 2016 modtaget klager fra elever, der via en online side på nettet har købt et værdibevis til indløsning hos en kørelærer.

 

Ankenævnet har i en klagesag måttet tage stilling til, om en elev skulle have tilbagebetalt et beløb på 5.000 kr. for et værdibevist købt online hos Dagens Bedste til indløsning hos en kørelærer. Klageren påbegyndte undervisningen hos kørelæreren, men på et tidspunkt nægtede kørelæreren at fortsætte undervisningen, idet kørelæreren ikke havde modtaget elevens indbetaling for værdibeviset fra Dagens Bedste, der i mellemtiden var gået konkurs. Ankenævnet traf afgørelse om, at eleven skulle have sine penge tilbagebetalt, idet kørelæreren, der havde indgået aftalen med Dagens Bedste, var nærmest til at bære risikoen for, at Dagens Bedste på grund af konkurs ikke var i stand til at videreformidle elevens indbetaling til kørelæreren.

 

I en tilsvarende sag havde en elev online købt et værdibevis til 7.834 kr. men blev efterfølgende opkrævet et yderligere beløb på 4.475, idet kørelæreren gjorde gældende, at udløbsdatoen på 1 år på værdibeviset var udløbet. Ankenævnet bestemte, at klageren skulle have tilbagebetalt 4.475 kr., idet klageren havde overholdt fristen for indløsningen af værdibeviset, og fordi det hverken af selve værdibeviset eller af klageren forretningsbetingelser fremgik som et vilkår, at undervisningen skulle være gennemført inden for et år.

 

Ankenævnet har ligesom de foregående år modtaget flere klager over, at eleven ikke har modtaget de køretimer, der fremgår af lektionsplanen, eller at undervisningen ikke er foregået i overensstemmelse med lektionsplanen. I de allerfleste tilfælde har eleven i lektionsplanen kvitteret for at have modtaget den undervisning, der fremgår af lektionsplanen, og eleven vil i disse tilfælde have meget svært ved at få medhold i sin klage. 

 

Ankenævnet har også modtaget klager over, at kørelæreren har en uhensigtsmæssig adfærd, skælder ud eller taler nedsættende

til eleven, at der er mangler ved undervisningen, eller at parternes opfattelse af, hvad der er passeret under køreundervisningen, er meget forskellig. Det kan være meget vanskeligt for ankenævnet at tage stilling til disse klager, da det ofte vil være påstand mod påstand, og da sagerne afgøres på skriftligt grundlag, kan nævnet være nødt til at afvise en sag som uegnet til nævnsbehandling.

Det kan selvfølgelig være utilfredsstillende både for kørelæreren og eleven at få afvist en klagesag, men ankenævnets afvisning af sagen medfører, at sagen bør behandles ved domstolene, hvor parterne og eventuelle vidner kan afhøres under strafansvar. 

 

Ankenævnet har i et par klagesager måtte tage stilling til, om en kørelærer havde givet garanti for eller lovet, at eleven kunne erhverve kørekort inden for en nærmere angivet frist. Ankenævnet har i disse sager lagt vægt på, om der er givet en skriftlig garanti f.eks. på kørelærerens hjemmeside, eller om sagens oplysninger bestyrker, at kørelæreren har garanteret, at eleven vil kunne opnå et kørekort inden for en aftalt frist. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det kan være risikabelt for en kørelærer at afgive en garanti henset til oplysningerne om ventetiderne på teori- og køreprøver, så garantier bør gives med forsigtighed. Det kan også være svært for en elev at bevise, at kørelæreren gav en garanti for, at kørekort kunne erhverves f. eks inden en ferie eller en flytning, når garantien beror på en mundtlig aftale. Eleven bør derfor sikre sig ved, at få en skriftlig garanti fra kørelæreren.

 

Endelig har ankenævnet i beretningsåret bemærket, at mange klager indgives af forældre, der i henhold til fuldmagt på vegne af eleven redegør for klagepunkterne og undervisningens forløb. Det er vigtigt at bemærke, at det er elevens egen beskrivelse af undervisningsforløbet, der skal fremgå af klagen, idet eleven ellers risikerer, at ankenævnet ikke kan lægge oplysningerne til grund, idet de stammer fra forældre, der ikke har været til stede ved køreundervisningen. 

 

Umiddelbart efter beretningsårets afslutning trådte bekendtgørelse nr. 1594 af 15. december 2016 om forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige i kraft. Det bliver interessant at se, i hvilket omfang 17-årige vil benytte sig af muligheden for at få kørekort, og hvilke problemstillinger den nye bekendtgørelse vil kunne give anledning til. Det er i denne forbindelse vigtigt at bemærke sig, at ansøgning om kørekort fra en 17-årig skal underskrives af forældremyndighedens indehaver(e).

 

Der er i beretningsåret sket offentliggørelse af 3 køreskoler, der ikke har efterlevet ankenævnets afgørelser jf. vedtægternes § 30.

 

I beretningsåret er ankenævnets sekretariat flyttet til Industrivej 21, 4000 Roskilde.

 

Yderligere oplysninger om Ankenævnet for Køreundervisning kan findes på internettet under www.ankesag.dk


 

 

Årsberetning for 2015

Ankenævnet har i 2015 modtaget 34 sager og har i samme år afsluttet 24 sager.

I 5 af sagerne har klageren fået helt eller delvist medhold,i 13 af sagerne har klageren ikke fået medhold,

2 sager er blevet afvist i henhold til vedtægterne, og 4 sager er blevet afvist/henlagt. Ifølge statistikken har nævnet

i beretningsåret modtaget et væsentligt større antal klagesagerend de foregående år og har også afsluttet flere sager.

Nævnet har i beretningsåret afgjort er stort antal sager medmange forskellige problemstillinger, og af pladshensyn vil

kun enkelteafgørelser blive omtalt i beretningen. Nævnets øvrige afgørelser vil kunnelæses på nævnets hjemmeside.

Nævnet modtager fortsat klagesager, hvor eleven krævertilbagebetaling med den begrundelse, at undervisningen har været mangelfuld, daundervisningen ikke er blevet gennemført i overensstemmelse med reglerne. I disse sager har eleven i de fleste tilfælde i lektionsplanen kvitteret for, atundervisningen er blevet afviklet i overensstemmelse med reglerne, og eleven
vil have svært ved at komme igennem med sine indsigelser og få medhold i, at der skal ske tilbagebetaling som følge af mangelfuld undervisning.

Nævnet modtager desværre også fortsat klagesager, hvoreleven efter forudbetaling af en tilbudspakke får problemer med at gennemføreundervisningen, enten fordi køreskolen er lukket ned, eller fordi det har vist sig umuligt for eleven at få kontakt med kørelæreren med henblik på at gennemføre den aftalte køreundervisningen. I disse sager får eleven som regelmedhold i, at pengene skal tilbagetales, men det kan ofte være meget vanskeligteller umuligt for eleven at få pengene igen, og så er eneste mulighed atindbringe sagen for fogedretten eller anlægge en sag ved retten.

Verden er blevet mere global og mange unge mennesker rejser i vidt omfang til udlandet enten på grund af studieophold eller arbejde og ender ofte med at bosætte sig i udlandet. Nævnet har i en klagesag taget stilling til, om en elev havde krav på tilbagebetaling, da det viste sig, at han, som bosat i udlandet, ikke kunne erhverve kørekort i Danmark. Ifølgeuddannelsesplanen har kørelæreren ingen pligt til at informere eleven om, aterhvervelsen af kørekort kræver fast bopæl i Danmark, medmindre han vedundervisningens start er blevet gjort bekendt med elevens bopælsforhold. Detfremgik af sagens oplysninger, at klageren ved undervisningens start havdebopæl på Frederiksberg, ligesom klagerens ansøgninger var blevet godkendt frem til køreprøven. På baggrund af disse oplysninger, og idet kørelæreren afviste at have fået kendskab til, at eleven ville flytte permanent til udlandet, fik
eleven ikke medhold i sit krav om tilbagebetaling. Sagen er dog en påmindelse om, at det kan være relevant at orientere om reglerne for erhvervelse af kørekort i Danmark, såfremt der er noget der tyder på, at eleven ikke har fastbopæl i Danmark. Det kan måske spare kørelæreren for en klagesag i nævnet, og eleven for unødige udgifter.

Nævnet har i en anden sag taget stilling til, hvorvidt en kørelærer dels kunne kræve et gebyr på 400 kr. til dækning af administrationsomkostninger ved skift af kørelærer, dels kunne gøre krav på rykkergebyr. Det er forståeligt, at kørelæreren ønsker at få sine omkostninger dækket, når en elev midt i et forløb ønsker at skifte kørelærer. I så fald er det dog vigtigt, at eleven ved aftalens indgåelse er blevet gjort opmærksom på, at der forfalder et gebyr ved kørelærerskifte, gebyrets størrelse og hvilke udgifter, gebyret skal dække.Da kørelæreren ikke havde oplyst eleven herom, og da det var uvist, hvad gebyret skulle dække, fik kørelæreren ikke medhold i sit krav, ligesom der ikke blev givet medhold i, at der kunne opkræve rykkergebyr, da det viste sig, at eleven havde gjort indsigelse mod kørelærerens opgørelse af kravet. Det kan i den forbindelse oplyses, at nævnet i en tidligere afgørelse (sag nr. 612/2009) har redegjort for reglerne om opkrævning af renter og rykkergebyrer.

Nævnet har i en klagesag bl.a. måtte tage stilling til, om en elev havde krav på tilbagebetaling som følge af kørelærerens noget utilbørlige adfærd over for eleven under køreundervisningen. På baggrund af sagens oplysninger kunne nævnet ikke afvise, at kørelæreren havde udvist en utilbørlig adfærd overfor eleven. Efter indholdet af de sms´er, der var blevet udvekslet mellem kørelærer og elev var det dog nævnets opfattelse, at både kørelæreren og eleven havde accepteret en noget uformel omgangstone og adfærd, som eleven ikke havde taget afstand fra. Da nævnet endvidere ikke fandt det godtgjort, at eleven havde haft flere undervisningstimer end nødvendigt, fik eleven ikke medhold i sin klage.

Nævnet har i beretningsåret haft flere henvendelser fra forbrugere, der via en online side på nettet har købt og betalt for et
værdibevis til indløsning hos en kørelærer. Kørelæreren har efterfølgende afvist at opfylde sin forpligtelse i henhold til værdibeviset, idet kørelæren ikke har fået pengene fra online siden, der er gået konkurs. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, om nævnet har kompetence til at behandle klager fra forbrugerne i disse sager.

Efter § 6 i lov om forbrugerklageloven kan Erhvervs- og Vækstministeren godkende, at klager fra forbrugere over erhvervsdrivende kan indbringes for tvistløsningsorganer, som omfatter bestemte brancher eller andre afgrænsede områder. Betingelserne for at blive godkendt som privat tvistløsningsorgan fremgår af seneste bekendtgørelse, nr. 1152 af 30. september 2015 om godkendelse, af private tvistløsningsorganer. For at sikre, at nævnet fortsat kunne godkendes som privat tvistløsningsorgan, udarbejdede nævnet i efteråret et sæt nye vedtægter, der blev godkendt i december 2015 og trådte i kraft den 1. februar 2016. De nye vedtægter indeholder udførlige regler om nævnets kompetence, sammensætning og sagsbehandling og svarer til de vedtægter, der gælder for øvrige private klagenævn. De nye vedtægter kan findes på nævnets hjemmeside.

Der er i beretningsåret sket offentliggørelse af 1 køreskole, der ikke har efterlevet ankenævnets afgørelse, jf. vedtægternes § 30.

Yderligere oplysninger om Ankenævnet for Køreundervisning findes på internettet under www.ankesag.dk.

 

Årsberetning for 2014

​Ankenævnet har i 2014 modtaget 11 sager og har i samme år afsluttet 7 sager.

​I 3 af sagerne har klageren fået helt eller delvist medhold, og i 4 af sagerne har klageren ikke fået medhold. En sag er blevet forligt. Ifølge nævnets statistik har antallet af klagesager ligget på nogenlunde samme niveau som i 2013.

​I beretningsåret har nævnet haft anledning til at behandle 3 sager, hvor den indklagede kørelærer ikke har besvaret henvendelserne fra nævnet, efter der er kommet en klage fra en elev. Det kan i visse tilfælde skyldes, at kørerlæreren er ophørt med at drive virksomhed, men kan måske også skyldes, at kørerlæreren ikke har kendskab til nævnet eller måske ikke tillægger det betydning, at der er indgivet en klage til nævnet. Ankenævnet er et offentligt godkendt ankenævn, der behandler klager fra forbrugere mod kørelærere vedrørende modtagelse af teoretisk eller praktisk køreundervisning. Nævnet har kompetencen til at træffe bindende afgørelser i tvister mellem kørelærer og elev, hvis betingelserne for nævnsbehandling er opfyldt. Det betyder, at nævnet kan pålægge en kørelærer at betale eller tilbagebetale et beløb til klageren, ligesom nævnets afgørelse kan tvangsfuldbyrdes, hvis kørerlæreren ikke reagerer rettidigt på nævnets afgørelse. Nævnet skal derfor opfordre til, at der reageres på nævnets henvendelse vedrørende en klage, idet kørelæreren ellers kan risikere, at klagen bliver afgjort på baggrund af klagerens oplysninger om sagsforløbet.

​Nævnet har endvidere i en enkelt sag bemærket, at kørerlærerens oplysninger om forfaldsdag, rente ved for sen betaling og rykkergebyrer er i strid med rentelovens bestemmelser herom. Nævnet har i en tidligere afgørelse fra 2009 taget stilling til opkrævning af rykkergebyr, og kan i den forbindelse henvise til nævnets afgørelse af 2. november 2009 (sag nr. 612/2009), hvor nævnet har redegjort for reglerne om opkrævning af renter og rykkergebyrer. Det skal i den anledning bemærkes, at fakturaer, der indeholder krav, der er i strid med rentelovens bestemmelse, må forventes at blive tilsidesat af domstolene ved inddrivelse af fordringen.

​Nævnet har i en klagesag taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt det er en mangel, at eleven har modtaget køreundervisningen af flere kørelærere i stedet for én bestemt kørelærer. Det er nævnets opfattelse, at det ikke kan anses for en mangel ved undervisningen, at en elev under forløbet har modtaget undervisning fra flere kørelærere, forudsat at eleven ved aftalens indgåelse ikke har betinget sig, at en bestemt kørelærer skal stå for køreundervisningen. Det er nævnet opfattelse, at det kan være til gavn for eleven at køre med forskellige kørerlærere, inden eleven skal aflægge prøve for en fremmed motorsagkyndig. På den anden side kan det ikke udelukkes, at efterfølgende konflikter kan undgås, hvis kørerlæreren ved aftalens indgåelse er opmærksom på, om eleven har et særligt ønske om, at det er den samme kørerlærer, der skal forestå den praktiske køreundervisning.

​Nævnet har i en enkelt sag igen taget stilling til, hvorvidt kørerlæreren må tale i mobiltelefon i undervisningstiden. Det er fortsat nævnets opfattelse, at mobiltelefonen bør være slukket og ikke må benyttes af kørerlæreren i undervisningstiden. I den konkrete sag havde kørelæreren ikke benægtet, at han havde foretaget et enkelt opkald via sin mobiltelefon, men det skyldtes, at han havde været nødsaget til at foretage et opkald med henblik på at få udbedret en skade på bilens dæk. Sagen blev afgjort med dissens, idet 3 medlemmer af nævnet under disse særlige omstændigheder ikke fandt grundlag for at pålægge kørelæreren at betale erstatning til eleven, hvorimod 2 medlemmer fandt, at kørelæreren som følge af opkaldet burde betale erstatning til eleven.

​Endeligt har nævnet i en sag, hvor eleven skiftede kørelærer, anført, at når en elev skifter kørelærer, må den tidligere kørelærer ikke udøve tilbageholdsret i lektionsplanen med henblik på at opnå manglende betaling fra eleven, men skal udlevere kørelærerens eksemplar til den nye køreskole til brug for den fortsatte undervisning, jf. kørekortsbekendtgørelsen. Såfremt den tidligere kørerlærer mener at have et beløb til gode hos eleven, må kørelæreren i tilfælde af tvist herom anlægge sag ved domstolene.

​I indeværende beretnings år er kørelærer Judy Ansbjerg Gill og rådsmedlem Torben Steenberg udtrådt af nævnet, og kørerlærer Torben Drehn-Knudsen og rådsmedlem Anne Lise Knørr er indtrådt i nævnet. Sekretariatet, der i mange år har haft adresse i Ellested på Fyn, flyttede den 15. september 2014 til Taastrupgårdsvej 20-22, 2630 Taastrup, tlf. nr. 63 33 10 59.

​Der er i beretningsåret sket offentliggørelse af 1 køreskole, der ikke har efterlevet ankenævnets afgørelser, jf. vedtægternes § 23.

​Yderligere oplysninger om Ankenævnet for Køreundervisning kan findes på internettet under www.ankesag.dk

Årsberetning for 2013

Ankenævnet har i 2013 modtaget 8 sager og har samme år afsluttet 10 sager.

​I 2 af sagerne har klageren fået helt eller delvist medhold, i 5 af sagerne har klageren ikke fået medhold, 1 sag er blevet afvist i henhold til vedtægterne, og 2 sager er blevet forligt.

​Ifølge nævnets sagsstatistik har der har været et lidt mindre antal klagesager i 2013 end i 2012. Antallet af klagesager må siges at være beskedent i betragtning af det store antal kørekort, der årligt udstedes, og det er naturligvis tilfredsstillende at kunne konstatere, at antallet af klagesager fortsat er lavt. Det lave antal klagesager kunne dog godt give anledning til at overveje, om der fortsat er grundlag for at have et Ankenævn for Køreundervisning. Spørgsmålet har nu og da været oppe at vende i nævnet, men der er enighed om, at den adgang, eleverne har til at klage over køreundervisningen, har en præventiv virkning i forhold til de enkelte kørelærere, der måtte overveje at undervise i strid med gældende regler eller tillægge sig uhensigtsmæssige vaner. Nævnets ret til at offentliggøre navnet på de kørelærere, der ikke efterlever nævnets afgørelser, har formentlig også en vis betydning. Der er heller ingen tvivl om, at nævnets sekretariat yder en kompetent rådgivning om reglerne for erhvervelse af kørekort, og om hvorledes ankenævnets klagesystem fungerer, når en elev ringer til sekretariatet for at høre, om der er grundlag for at indgive en klage mod en kørelærer. Endeligt må man gå ud fra, at mange uoverensstemmelser løses forligsmæssigt, inden tvisten når frem til nævnet, idet dårlig omtale, især blandt unge mennesker, ikke er noget godt konkurrenceparameter for en kørelærer.

​I beretningsåret har nævnet bl.a. haft lejlighed til at behandle nogle sager, hvor eleverne har klaget over, at de er blevet ramt af pausereglerne med den følge, at de har været nødsaget til at starte forfra med køreundervisningen. Nævnet har ved afgørelsen af, om det kan bebrejdes kørelæreren, at pausereglerne ikke er blevet overholdt, blandt andet lagt vægt på, om konsekvenserne af pauser i undervisningen tydeligt er angivet i lektionsplanen, og om eleven løbende er blevet orienteret herom i undervisningen. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at kørelæreren er den professionelle part og kender pauseregler indgående, og derfor, som den gode kørelærer, løbende bør holde øje med, om eleven er ved at få problemer med pausereglerne.

​Nævnet har endvidere behandlet en klagesag, hvor der har været uenighed om, hvorvidt eleven var blevet orienteret om, hvornår der var booket en tid på køreteknisk anlæg. Nævnet måtte afvise sagen, da en afgørelse af parternes tvist forudsatte en bevisførelse herom. Sagen viser, at det er vigtigt for kørelæreren at sikre sig bevis for, at der via sms, e-mail eller på anden måde er givet eleven oplysning om tidspunktet for f.eks. en teoriprøve, en køreprøve eller en time på køreteknisk anlæg.

​Nævnet har i en klagesag taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt eleven rettidigt har meldt afbud til køretimer. I en sådan situation er det vigtigt, at kørelæreren har oplyst eleven om konsekvenserne, når der ikke rettidigt meldes afbud til en køretime. Kørelæreren skal tillige sørge for at noterer det ned, når en elev er udeblevet fra en eller flere køretimer, idet disse oplysninger kan have afgørende betydning for, om nævnet kan tage stilling til tvisten.

​Endelig har nævnet behandlet en sag, hvor både eleven og kørerlæreren fremsatte krav overfor hinanden uden at redegøre for kravet enten i klageformularen eller de efterfølgende indlæg fra parterne. Det var således ikke muligt for nævnet at tage stilling til, hvorvidt eleven måtte have et krav mod kørelæreren, og sagen blev afvist som uegnet til nævnsbehandling efter vedtægternes § 11. Dette er ikke en frifindelse af kørelæreren, men alene udtryk for, at nævnet ikke kunne finde ud af, hvem der havde ret. Det er derfor vigtigt, at man sørger for at opgøre og dokumentere kravet på overbevisende måde, så nævnet kan realitetsbehandle sagen.

​Der er i indeværende beretningsår sket offentliggørelse af 2 køreskoler, der ikke har efterlevet ankenævnets afgørelser, jf. vedtægternes § 23.

​Yderligere oplysninger om Ankenævnet for Køreundervisning kan findes på internettet under www.ankesag.dk

​Årsberetning 2012

​Ankenævnet har i 2012 modtaget 13 sager og har samme år afsluttet 11 sager.

I 5 af sagerne har klageren fået helt eller delvist medhold, i 5 af sagerne har klageren ikke fået medhold og 1 sag blev afvist i henhold til vedtægterne, idet parternes opfattelse af de faktiske forhold var indbyrdes modstridende.

​Som det fremgår af statistikken, har der været et lidt større antal klagesager i 2011 og 2012, hvilket skyldes lukning af en køreskole. Det er dog fortsat meget tilfredsstillende, at antallet af klagesager ikke ligger højere, navnlig set i lyset af det antal kørekort, der årligt udstedes i Danmark. I nævnet sker det også ind imellem, at en sag bliver forligt, inden den har været forelagt for nævnet. Der er ingen tvivl om, at de fleste kørelærere lægger stor vægt på at have tilfredse kunder og derfor søger at løse eventuelle konflikter på mindelig vis, hvilket afspejles i det lave antal klagesager.

​Nævnet har igennem årene behandlet flere klager, hvor eleven bl.a. har klaget over kørelærerens adfærd i forbindelse med køreundervisningen og har følt sig nødsaget til at skifte kørelærer. Kørelærere og elever kan have meget forskellige holdninger til, hvorledes kørelærerne bør agere under køreundervisningen, og det er naturligvis uacceptabelt, hvis kørelærerne benytter sig af overfusninger eller nedsættende tale. På den anden side har kørelærerne et stort ansvar, idet de skal lære de unge elever at opføre sig ansvarligt i trafikken og udvise god trafikmoral. Kørelærerne skal derfor være berettiget til på passende vis at påtale det, hvis eleven ikke deltager aktivt i den teoretiske køreundervisning eller korrigere uhensigtsmæssig adfærd under køretimerne. 

​Nævnet har i beretningsåret haft lejlighed til at behandle en klage, hvor særligt kørelærerens adfærd fik afgørende betydning for afgørelsen. Klageren klagede blandt andet over, at hun følte sig sexchikaneret af kørelæreren, idet han under kørslen spurgte ind til klagerens meget personlige forhold, ville invitere hende på kaffe og efter kørslen ville have et kram, hvilket medførte, at hun skiftede til en anden køreskole. Det var ubestridt, at kørerlæreren ved den pågældende køreskole havde haft en upassende adfærd overfor klageren. Navnlig som følge heraf og da undervisningen på visse punkter ikke havde fundet sted i henhold til reglerne, fandt nævnet det godtgjort, at årsagen til, at klageren ønskede at skifte køreskole, skyldtes forhold på kørelærerens side. Klageren havde derfor krav på tilbagebetaling af det beløb, der var blevet indbetalt til køreskolen.

​Nævnet har endvidere i beretningsåret behandlet en enkelt sag, hvor passivitet kom til at spille en rolle. En klager indgav en klage over flere forhold ved den modtagne kørselsundervisning og krævede tilbagebetaling af det indbetalte beløb. Ifølge klagen var det noget uklart, hvornår køreundervisningen var ophørt. Det fremgik derimod af kørelærerens oplysninger, at køreundervisningen var startet helt tilbage i 2008, at klager fortsat manglede at betale kørelærerens tilgodehavende, og at der ikke havde været nogen dialog mellem parterne i flere år. Da klager først havde reklameret flere år efter køreundervisningens ophør, fandt nævnet, at klagerens eventuelle krav var bortfaldet som følge af passivitet.

​Det fremgår af § 2 i kørekortbekendtgørelsen, at kørekort som udgangspunkt kun kan udstedes til personer, der har bopæl i Danmark. I denne globaliserede verden, hvor navnlig de unge mennesker flytter meget rundt, er det vigtigt for kørelæreren at iagttage denne bestemmelse og sikre sig bevis for, at eleven er blevet vejledt om denne bestemmelse, såfremt kørelæreren er eller bliver klar over, at eleven er bosiddende i et andet land end Danmark. Nævnet har i beretningsåret pålagt en kørelærer at tilbagebetale et beløb på 6.000 kr., da nævnet på baggrund af sagens oplysninger fandt det godtgjort, at kørelæreren var bekendt med, at klager havde bopæl i Norge og derfor burde have vejledt klager om, at hun ikke kunne tage kørekort i Danmark. Da klager således ikke opnåede kørekort som forudsat, havde undervisningen ikke haft nogen værdi for klager.

​Der er i indeværende beretningsår sket offentliggørelse af én kørelærer, der ikke har efterlevet ankenævnets afgørelse, jf. vedtægternes § 23.

​Yderligere oplysninger om Ankenævnet for Køreundervisning kan findes på internettet under www.ankesag.dk.

​I 8 af sagerne har eleven fået helt eller delvist medhold, i én af sagerne har eleven ikke fået medhold, og 3 af sagerne er blevet afvist i henhold til vedtægterne, idet parternes opfattelse af de faktiske forhold var indbyrdes modstridende.

​Nævnet har i beretningsåret behandlet 7 klager, hvor eleverne fik problemer med at gennemføre undervisningen, fordi kørelæreren lukkede virksomheden uden at sørge for, at elevens undervisning kunne fortsætte som aftalt hos anden kørelærer. Dette medførte, at eleverne ifølge nævnet havde krav på hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte beløb, idet den under visning, der havde fundet, sted enten var mangelfuld eller ikke havde nogen værdi for eleven. Ifølge reglerne om tvangsfuldbyrdelse af nævnsafgørelse, der trådte i kraft den 10. januar 2010, har eleven herefter mulighed for at gå i fogedretten og inddrive sit krav, medmindre kørelæreren inden 30 dage efter forkyndelse af nævnets afgørelse gør indsigelse. Sker dette, er eleven nødt til at gå den tunge vej og anlægge sag ved civilretten. Da elevens krav mod kørelæreren meget sjældent overstiger 50.000 kr., vil sagen dog med bistand fra rettens side kunne behandles som en småsag efter retsplejelovens § 400. På grund af antallet af sager kan man kun opfordre eleverne til at overveje, om det er en god ide at betale hele beløbet forud, idet det kan være svært eller umuligt at få pengene igen, hvis kørelæreren i undervisningsforløbet pludselig lukker virksomheden eller går konkurs.

​Nævnet har i beretningsåret endvidere behandlet en enkelt sag, hvor en kørelærer først fremsendte en opkrævning på restbeløbet på 5.000 kr. mere end 1 ½ år efter, at eleven havde skiftet kørelærer. Nævnet fandt, at kørelæreren ved sin adfærd havde givet eleven en berettiget tro på, at der ikke længere bestod noget mellemværende mellem eleven og kørelæreren, og nævnet bestemte, at kørelæreren herefter var afskåret fra at gøre kravet gældende mod eleven. En ret alvorlig påmindelse om, at man som kreditor kan blive afskåret fra at gøre et ellers berettiget krav gældende som følge af passivitet.

I sidste års beretning var jeg så optimistisk at tro, at de nye højere bøder for kørsel uden førerret måske ville medføre et fald i antallet af disse sager og måske medføre, at flere unge ville føle sig tilskyndet til at tage et kørekort. I mit daglige arbejde møder jeg dog stadig mange sager, hvor unge er tiltalt for at køre uden kørekort i en bil med påført stjålne nummerplader og uden forsikringsdækning. Man kan derfor tvivle på, om de højere bøder har haft nogen effekt. Det må tiden nok vise. Fra den 1. januar 2012 er der imidlertid indført skærpede regler om konfiskation af biler, hvilket medfører, at bilen skal konfiskeres, hvis føreren af køretøjet har ført bilen uden at have erhvervet kørekort og den pågældende 2 gange tidligere, indenfor de seneste 3 år før det nye forhold er begået, har ført bil uden at have erhvervet kørekort. Denne bestemmelse har allerede ramt en del unge mennesker, som har måttet aflevere deres bil til politiet, efter at retten har truffet afgørelse om, at bilen skal konfiskeres. Da de unge mennesker tit ofrer mange penge og tid på at ”style” deres bil, kan den skærpede trussel om konfiskation måske få nogle af disse unge mennesker til at besinde sig og sørge for at få erhvervet et kørekort, hvilket vil være en langt billigere løsning.

​Der er i indeværende år sket offentliggørelse af én kørelærer, der ikke har efterlevet ankenævnets afgørelse jf. vedtægternes § 23.

Adresse: Industrivej 21, 4000 Roskilde​  |  Telefon: 63 33 10 59  |  E-mail: ankesag@dku.dk